20 minutter i bar røv med nåle på

Jeg overvejede et kort øjeblik at tage et billede af det, og dele det med jer på instagram…

Men jeg turde ikke bevæge mig, og så kom jeg også til at tænke på, at det måske ikke vil være gennemtænkt lykke at smide et billede af sin blegfede mås på nettet.

Så i stedet lå jeg bare der i mørket på hospitalet og tænkte, at det her akupunktur slet ikke var så slemt, som jeg havde frygtet.

Jeg er ikke så begejstret for nåle, siden en inkompetent sygeplejerske ikke kunne finde venen i min spinkle 8-årige arm, og derfor vred og vrikkede kanylen rundt i min arm. Instant traume!

Derfor var det med bævende læbe, at jeg i dag mødte op til sådan en akupunktur-behandling, som gerne skulle afhjælpe bare lidt af de bækken- og iskiassmerter, der invaliderer mig for tiden.

Jeg var så tæt på at vende om flere gange, selv efter jeg havde parkeret bilen. Men der var det jo altså for sent at lave tiden om, og jeg vidste heller ikke, hvem jeg lige skulle ringe til, hvis det var. Heldigvis for det.

Jeg fik fortalt den søde jordemoder, der havde fået fornøjelsen af at spidde mig, om min skræk for nåle, og hun var bare så sød omkring det. “Nu kommer der et stik, så træk vejret dybt…” Ja, jeg kan vel lige så godt forberede mig på det – med sådan en fødsel lige om hjørnet.

Seks stykker fik jeg i. Fire i ballen, og så en i hver fod. Det skulle både lindre i ryggen og bækkenet, og så skulle det gøre, at jeg ville kunne sove bedre om natten, hvilket jeg ikke rigtig har kunne på det seneste på grund af smerter.

Et par af nålene kunne jeg slet ikke mærke, da hun stak dem ind. Enkelte gav lige et lille prik, ligesom hvis du popper en overmoden bums. Ikke sådan rigtig rart, men heller ikke rigtig ondt.

Så slukkede hun lyset og overlod mig til mine tanker i 20 minutter. Jeg faldt ikke i søvn, men jeg nåede da at blive så afslappet, at jeg savlede ned på lagenet uden selv at opdage det. Det er sjældent, jeg bare ligger og stirrer ud i et halvmørkt rum i så lang tid, og det var faktisk helt rart at ligge der og lade tankerne blive til ingenting, uden at der lige var et blogindlæg, der skulle læses, en FarmVille-gård, der skulle passes, eller noget, der skulle googles.

Undervejs mærkede jeg af og til sådan nogle små stød omkring nålene, og et enkelt større jag, der gik helt ned i bækkenet. Nok bare tegn på, at skidtet arbejdede, så det var faktisk helt rart.

Jeg ved ikke, om det var noget, jeg bildte mig ind – men det virkede virkelig til, at det var lettere at gå ud til bilen, end det var at gå fra den en halv time tidligere.

Da jeg kom hjem var jeg i godt humør, men der gik ikke længe, før det begyndte at trække i ryggen. Min balle er også lidt øm. Så jeg lagde mig i sengen og sov et par timer, og her kunne jeg virkelig mærke forskellen!

Den side, hun har behandlet, virker helt bedøvet. Den anden gør til gengæld stadig ondt, og det er nu endnu mere tydeligt, når smerterne stråler ud i hele kroppen fra det der punkt i ryggen. Det trækker stadig i min ryg, så om lidt dribler jeg ind i seng igen, og så håber jeg, det hele er faldet lidt til ro til i morgen.

Men et er helt sikkert, det har i hvert fald haft en effekt! Jeg har tidligere haft gode erfaringer med andre såkaldte alternative behandlinger, som zoneterapi og kranio sakral terapi, så jeg var egentlig ret overbevist om, at det her også kunne hjælpe, men turde ikke håbe på noget.

Det gør jeg stadig ikke helt. Har fået en ny tid om uge… Tænk engang, hvis jeg kunne komme igennem de sidste par uger med følelsen af at være et menneske, der endnu ikke er fyldt 65. Det ville være ret skønt!