Valgkampen kører på sit højeste, og jeg kan ikke længere logge ind på min facebookprofil eller følge med i nyhederne uden at blive splitterragende på alle dem, der har en mening om ting, de ikke har gidet at sætte sig ordentligt ind i.
Altså, jeg mener vildledende tal og cases fra politikere, der hævder at alle arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere bare er nogle dovne hunde, som skal piskes i gang, fordi det er den eneste måde at få dem tilbage på arbejdsmarkedet… og de de hovedløse mennesker, der kommenterer tåbelighederne på facebook.
Jeg bliver så gal. Samtidig har jeg ikke energien til at sætte mig ned og forfatte en vred, sammenhængende tekst om det. Jeg forsøgte mig ad i går, men tænkte, at jeg lige ville lade den ligge, og så kigge på det igen med et par friske øjne i dag. Og det var nok godt nok.
Jeg gav ikke mening i går. Heller ikke i går. Det gør jeg heller ikke i dag, hvor ungen valgte at begynde at skrige op klokken tre om natten og nægte at falde i søvn igen.
Så der kommer muligvis kun lyserøde gloser fra min hånd, indtil jeg igen har kræfter til at blive forarget nok til at formulere det. Ikke fordi, jeg bilder mig ind, I går rundt og venter på mit indspark… Nu skrev jeg bare det her for i det mindste at få luft for frustrationerne over, at jeg ikke kan lufte mine andre frustrationer.
Jeg mangler sådan et voksent menneske herhjemme, som jeg kan debattere valgkampen med! Babyen er selvfølgelig meget socialt bevidst, og ser ligefrem gal ud, når nogen snakker om løntilskudsjob. Men det er ikke helt det samme.
I mellemtiden vil jeg glæde mig over de små ting. En baby, der sukker ind i en babyalarm, mens han er ved at vågne, for eksempel…
Som så lige så stille bliver til en møggnaven baby, der skriger og er sur over, at han ikke allerede er blevet hentet ind fra barnevognen, fordi mor lige skulle skrive det her færdigt. Åh, unge! Hvor jeg dog glæder mig, til din far kommer hjem og overtager… Og snakker med mig imens.
2 comments
Det der med fb og valg – I so hear you!
Jeg har blot valgt at gå i den grøft, hvor jeg har valgt ikke at kommentere noget som helst af det. For det første fordi jeg ikke tror på at det ændrer noget som helst hos dem som i første omgang slår det op, og for det andrt fordi det ikke kan betale sig at gå ind i en diskussion med folk der har dannet deres egen forudintagede menig unden at sætte sig ind i fakta. Deres holdninger kan du alligevel ikke rykke med.
Du har fuldstændig ret – det ændrer ikke på en dyt. Det har jeg bare så svært ved at forstå, altså at (andre) mennesker kan være så snævertsynede, at de ikke kan se den anden side af lagkagen. Ender tit med at skrive kommentaren og så klikke væk, for så får jeg det ud af mit system, men med nogenlunde samme resultat, som hvis jeg havde trykket ‘enter’ ;)