Ambivalens

Efter jeg har fået børn, har jeg opdaget, at det bare er én lang dans med følelsen af ambivalens… For eksempel:

… når man igen skal amme, og på den ene side nyder den tvungne pause, mens man på den anden side er mega-fanget under en baby, og derfor ingenting kan i en halv times tid. Heller ikke klø sig på foden.

… når ungen endelig skider, efter tre dage med radiostilhed fra dén ende, tilsvarende ekstra larm fra den anden – men der så til gengæld er sparet så meget sammen, at bleen ikke magter det.

… når babyen endelig bliver træt nok til at sove, men det samtidig betyder en times gang med barnevognen eller mini-workout i form af 100 lette hop på stedet for at få den til det.

… glæden og stoltheden, når barnet lærer at sige et nyt ord. De blødende ører, når han så bruger den næste uge på at skamride det, til det skummer. “Moar” er et godt eksempel.

… når det river ens hjerte over at se ens yndlingsmenneske være syg og dårlig uden at kunne gøre andet end at være til stede. Men når præcis det også er nok til at trøste, og man oven i købet får lov til at nusse og putte, fordi han er for slatten til at gøre modstand.

… at se sit barn smage og forelske sig i en omgang nypoppede popcorn for allerførste gang – og bittert erkende, at du aldrig kommer til at have skålen for dig selv igen (eller at kunne spise chokolade, når du lige har lyst… Man skal jo være et godt eksempel.)

… når ens barn forelsker sig vildt og vanvittigt i en tegnefilm. Men det samtidig betyder, at soundtracket til Paw Patrol og Traktor Tom kører på repeat i dit hoved. Særligt når du skal sove.

… en glad og frisk unge, der mener at klokken 04.30 er det helt rigtige tidspunkt at starte dagen på. Gerne med at hamre på et eller andet, meget højt og vedvarende. Kontra dit behov for søvn og en langsom start.

… lettelsen over at få lov til at aflevere en trodsig to-årig i kompetente voksnes varetægt om morgenen. Ærgrelsen over at gå glip af de allerbedste timer af barnets dag, og ikke at være den første, der ser ham fodre en and ved en sø.

… og når vi nu snakker om udvikling: at glæde sig vildt over alle de fremskridt, det sker, for eksempel når han begynder at kunne stå og gå. Og isningerne i mundvigen, når han alligevel får åbnet skabet med glas på trods af børnesikringen.

… glæden i hjertet, når ens barn får en gave, han bliver virkelig, virkelig glad for. Erkendelsen af, at den var lidt dyr, og det går ud over mormors gavebudget til hendes eget barn.

Tak til SnapChat ..!