Frømanden tog en drastisk beslutning den anden aften. Han gad sgu ikke det der patteri længere. Han er åbenbart blevet for stor til at være pattebarn, og det lod han mig vide i meget skarpe vendinger.
Siden han fyldte et år, altså i cirka to måneder, har vi kun ammet om aftenen. Det har været sådan, at han er blevet puttet i seng omkring 18:30, og er vågnet af sig selv cirka 22. Her har han fået mælk fra mig, og er så blevet smidt tilbage i sin seng for at sove videre.
Af og til har vi dog selv vækket ham. Det gjorde vi også i søndags, men i det samme, han kom ned til mig i sengen – for vi er sådan nogle typer, der gør det på den dovne måde og ligger ned imens – stak han i et kæmpe hyl, og begyndte at skrige og sparke ud til alle sider.
Vi forsøgte at berolige ham, men det gjorde ham bare endnu mere hidsig. Da han fik sin sut tilbage, slappede han af, og jeg forsøgte mig med en ninja-finte, hvor jeg lynhurtigt hapsede sutten ud af munden på ham for at prøve at erstatte den med mit bryst.
Det blev et nej tak. Eller faktisk blev det et NEEEEEEEEEEEAAAAAAAAAAAAAARJBLEVDERSAGT!!!!!
Så vi smed ham i seng igen – forberedte på, at vi nok skulle op et par timer senere i stedet. Men vi fik lov at sove vores søde søvn helt til klokken 7:30 – fandme!
Nå, men så er det vel nu, sukkede jeg. Det er lidt vemodigt. Men egentlig også okay. Jeg har et par gange tænkt tanken, om vi skulle fravende ham, men er hver gang kommet frem til, at han sikkert selv ville sige stop. Og det skal jeg så love for, han gjorde.
Det er fint nok – fordi jeg bestemt regner med, det ikke er sidste gang, jeg skal være nogens foderautomat. Og fordi, drengebarnet er blevet meget mere kærlig, når han er vågen, så jeg får dækket mit behov for at være tæt på ham dér. Og fordi, jeg så muligvis snart kan få et sæt bryster, der er bare i nærheden af at være ens i størrelse.
Jeg har nemlig kun ammet fra det venstre bryst de seneste fem måneder, fordi møgungen pludselig nægtede nærkontakt med det højre. Det gjorde, at mælken – og dermed volumen – forsvandt i halvdelen af mit sæt af bryster. Not cool, little dude.
Nå, så nu får jeg forhåbentlig snart normale bryster igen. Jeg skal bare lige over den her fase, hvor brysterne skal vænne sig til, at de ikke længere skal producere mælk. Jeg havde lykkeligt glemt, hvor pisse ondt det gør at have et bryst fyldt med mælkeknuder, den evindelige frygt for brystbetændelse – og hvor frustrerende det er at stå under den varme bruser og malke ud.
Til gengæld får jeg min nattesøvn!
