… kan jeg ikke helt acceptere, at det ikke længere er weekend. Hvor blev den af? Jeg gider ikke mandagspligterne, som åbenbart ikke forsvinder, selvom man holder ferie.
… for jeps, vi holder ferie. Dagplejemor og -far er taget en uge sydpå – hvilket er dem vel undt, men det betyder bare, at vi også skal holde ferie. Og ferie med små børn betyder sjovt nok, at man kan slappe mindre af end i hverdagen.
… skal jeg nok lade være med at brokke mig over det denne gang. For sandheden er, at jeg glæder mig. Sidste gang endte det med at blive helt hyggeligt (efter to ugers choktilstand vænnede jeg mig til det). Eneste problem er faktisk, at vi allerede har booket alle dagene med ting, vi gerne vil. Og det holder jeg vist ikke til.
… var det i øvrigt ikke helt smertefrit at gå ud og spise på Jensen’s her den anden dag. Tjenerens svar på mit ønske om, at bøffen skulle steges lidt mere, fordi jeg ikke turde tage chancen med en medium-bøf, der var så rød, at den stadig sagde muh, når jeg skar i den: “Ååh, er du gravid??” … Av.
… føler jeg mig til gengæld utroligt gravid takket være en ond, ond halsbrand. Det er faktisk værre end i starten, hvor det “bare” var massiv kvalme og opkast. Nu er det som om, jeg kaster op i munden hele tiden.
… har jeg fundet ud af, at bønnespirer er blevet en delikatesse! Manden i Rema1000 sagde, at jeg nok skulle en tur forbi et asiatisk specialmarked, hvis jeg ville gøre mig forhåbninger om at finde dem. På dåse. Helt ærligt, Danmark?! Er jeg den eneste, der ikke er kommet mig over wokretter?
… ville jeg bytte noget i H&M, som jeg havde købt på deres webshop, og blev mødt af en meget emsig kasseekspedient, som “altså bare lige ville gøre mig opmærksom på, at det faktisk skulle byttes inden 14 dage”. Og ikke de 30, som der egentlig står på sedlen. Sådan skulle man ikke læse det, sagde hun. Nå, men det plejer ikke at være et problem, sagde jeg. Det var det heller ikke, svarede hun. Men hun “skulle altså bare lige nævne det.” Øh, okay… Men så fuck-fuck, da.
… har Hr. Hansen sagt “køb” til en klapvogn til 4000 kroner, fordi han jo godt kan se, det er et knaldhamrende godt tilbud. Der sker noget med ens prioriteringer (og økonomi), når man får børn.
… siger vi i øvrigt alt for sjældent “hurraaaaa” til helt random ting, synes jeg. Efter at have set ret meget børnefjernsyn. Man burde indføre flere hurraråb i hverdagen. Og underlægningsmusik.
Det er altså ikke KUN fedt. Der er også i omegnen af 850 gram baby. Og 230 gram bøf…
2 comments
Min bøf var også mere levende end død, sidst jeg var på Jensens. Som i, at den stadig havde hvide mamoreringer i midten :-O Den røg også tilbage alene fordi, den altså var decideret rå :p Men det er første gang, jeg har prøvet det. Og det var endda min kæreste der var den, der endte med at kalde tjeneren hen, fordi jeg nægter at agere brokrøv.
Så fik den en tur mere på grillen, og en ekstra portion sauce B-) Elsker man kan bestille det ad libitum.
– A
Eeej! Jeg lurede, at de åbenbart har sådan en bånd-grill, de kører den igennem. Du ved, ligesom hos deli’en i Bilka? Hun sagde i hvert fald, at “nu har den fået to-en-halv gange ekstra”… Der røg min illusion om, at det er kokke, der står og kredser for hver bøf ;) Og ja, det der ad libitum er fantastisk, når det spiller (læs: kommer samtidig med bøffen) – men det her var til frokost, så der skal man betale ekstra for det, og derfor syntes jeg faktisk, det var rigtig sødt af hende :)