Apropos ingenting #22

 1)  Så jeg er gået over til fjenden, som er Apple. Efter i årevis at have kigget nedladende på iPhone-folket og deres evigt smadrede skærme, lykkedes det mig for første gang nogensinde selv at smadre min telefon og besvare spørgsmålet: Hvor klodset skal man være for at kunne få sådan en skærm til at knuse? Svaret er: gravid.

2)  Så nu har jeg fået min allerførste iPhone. Jeg er ikke fan. Og jeg tror ikke, jeg nogensinde bliver det. Jeg bliver seriøst vanvittig af, at der ikke er pile på tastaturet, så man skal slette hele ordet, hvis man skriver et enkelt bogstav forkert. And don’t even get me started på kvaliteten af ordbogen!

3)  Baby har besluttet sig for, at der ikke længere er plads nok i min mave, så han har de sidste mange dage forsøgt at udvide den indefra ved at sætte en hånd og en fod i hvert hjørne og bare skubbe til. Det føles seriøst som om, jeg konstant har en babyfod siddende i halsen.

4)  Syntes jeg selv, jeg var morsom, da jeg lagde det her billede op på instagram for at illustrere, hvordan alting sidder helt oppe i halsen på mig for tiden (baby, bryster, halsbrand…) – og blev så en follower rigere, som hed noget a’la “Hotting Mamas”… Blokér, blokér, blokér… Hmm, gad vide hvor mange af ens – i egne øjne uskyldige –  billeder, der bliver kigget anderledes på derude?

5)  Nåede jeg jo lige at konstatere, at vi var sluppet billigt om myggene i år, inden de væltede ind i bibelske kaskader. 38 smækkede vi på badeværelset sidste lørdag. 38 på seks kvadratmeter!

6)  Blev jeg så glad, da Miriam breakede, at julen har indfundet sig i Netto. Har nu været i samtlige Nettoer i Herning og omegn, og må konstatere, at julen bare kommer senere til Jylland.

7)  Hvilket passer utroligt dårligt med min indre julenisse, der allerede har sat Last Christmas og Carol Of The Bells på repeeeeeat! (Julelysene bliver sat på huset i efterårsferien.)

8)  Men så er det også, jeg husker mig selv på, at når vi når jul… Så er vi én mere i husstanden, og så kommer der ikke til at være meget julefred. På en måde må det derfor gerne vente lidt, hele det der juleræs.

9)  Når vi taler om at være tyk og gravid, så er jeg kommet dertil, at jeg ikke længere magter at bukke mig ned. Så hvis der ikke er en hjælper i nærheden (i form af gribetang, barn eller hund), så får lortet altså lov at ligge nu.

10)  Jeg kan heller ikke længere få sokker på uden at udøve vold på mig selv, så jeg blev himmelhenrykt, da jeg fandt en strømpe-påtage-hjælper i Netto til bare 40 kroner! Følte mig 82 år gammel, men hellere dét end kolde tæer. Måtte også hurtigt konstatere, at det eneste, den hjælper mig med, er at få en hurtig ålestrømpe om mine tåspidser. To skridt frem, to skridt tilbage. Og stadig kolde fødder.