Apropos ingenting #30

… så postede jeg forleden et billede på instagram (@skalottelog) af Bøffen, der holder en coladåse. Og mistede fem følgere. Det er åbenbart for stærke sager. Og hey, fem følgere lyder ikke af meget, men det er lige præcis nok til at få mig ned under det magiske tal 300, som “mit tal” har ligget og leget fangeleg med de seneste par måneder. Så det ærgrer mig.

…mere end det burde. Meget mere, jeg ved det godt. Få dig dog noget ægte at gå op i, bloggerspade. Men I ved, hvordan det er med den der virtuelle kærlighed.

… vil jeg godt lige understrege, at der selvfølgelig ikke var noget i dåsen. Men babyer er i virkeligheden olme tyre, så de drages af alt rødt. Og efter at have læst Idas gode råd til, hvordan man kommer godt igennem tiden med småbørn, tænkte jeg: Hvad er det værste, der kan ske?

… jeg tog den fra ham to sekunder senere, fordi jeg ikke kunne slippe tanken om blod på bløde babygummer. Men hey, jeg har bevæget mig lidt væk fra curlermor-rollen. Succes.

… apropos olme tyre, så er det faktisk slet ikke den røde farve, der gør dem så gale, det er de viftende bevægelser. I hvert fald i følge det spil, jeg spillede her i ferien, som hedder Idiotkundskab. Kan anbefales. Masser af spørgsmål om ting, du ikke burde vide, men som du alligevel bare skal vide. For eksempel, at en gorillas penis kun er 5 cm i erigeret tilstand. Måske er det derfor, de er så agressive?

… og apropos Ida, så er hun faktisk en af de fem, der har valgt mig fra på instagram. Og det gør ondt i maven. Åndssvagt. Jeg kender hende ikke i virkeligheden, men har længe følt, vi var total kindred spirits (altså, at hun er sådan en, jeg gerne ville være, mmmkay?), og derfor føles det lidt som at blive slået op med af en veninde. Det er helt forståeligt, at mit liv bare ikke er så spændende, og jeg trykker jo også selv unfollow hos søde mennesker af og til af forskellige årsager. Men alligevel. Av. (Nå, glimmer på jer andre og op på kaminhylden med jer!)

… var der en sød sjæl, der skrev en besked til mig efter boblebadsindlægget med en anbefaling om at læse Hella Joofs bog “Papmachéreglen”. Hvilket var kærkomment, for den har jeg jo faktisk allerede (omend i en støvet version) på min boghylde. Kom bare fra at læse den, efter jeg fik den til jul, fordi baby. Så den har jeg taget fat på igen, og satser nu på markant mere glimmer i min hverdag! (For dem af jer, der endnu ikke har læst den – kan I så komme afsted – så anbefaler Hella, at man putter glimmer på alt det gode, der sker i livet, og sætter det til skue på ens kaminhylde. Altså den, man har i sit drømmehus inde i hovedet, for hvem har lige en kaminhylde stående i disse dage?)

… er en af de ting, der står og glimrer allermest på min kaminhylde lige for tiden, Frømandens nye yndlingsudtryk. “Jeg elsker dig”, siger han. Til alt og alle. Man skulle tro, det var sådan noget, der kunne udvande meningen, men lige præcis dét udtryk kan – åbenbart – aldrig blive sagt nok. Det gør mig i hvert fald varm helt ind i midten. Hver eneste gang.

… er det sidste dag i ferien. Jeg havde egentlig planlagt et opsamlingsindlæg over, hvad vi har lavet af rare ting, men det må blive stående på min fantasikaminhylde. Det er måske heller ikke vanvittigt spændende for jer at læse om, at vi har gravet sand på stranden. Og gravet i vandpytter. Og i ler. Og i nogens dellede maveskind. Man kan nemlig grave i alting, når man er 2,5 år gammel, og når jeg en dag skal huske tilbage på den her ferie, så er det primært det, vi har lavet. Det kan nu ellers godt anbefales, for der er noget ægte zen i at sidde og skovle rundt i det samme vand i timevis.

… det gider de til gengæld at høre om i Frømandens dagpleje. Så gerne, at de har givet os lektier for i ferien. Vi skal tage billeder og skrive om aaaaalt det, vi har lavet, så de kan snakke om det i morgen. Det kunne man jo passende have skrevet ned på små sedler løbende, men jeg er åbenbart ikke blevet bedre til at prioritere min tid, siden jeg gik i skole, så jeg sidder endnu og atter her aftenen inden og knokler. For selvfølgelig bliver vi bedømt på det, selvom vi ikke får tal på det. Efter den NYE skala, hvor det ER muligt at få topkarakterer!

Håber I har haft en skøn ferie. Jeg havde håbet på, jeg ville få skrevet en hulens masse indlæg, mens vi var i sommerhus i sidste uge, men jeg sov tiden væk i stedet. Det har uden tvivl været tiltrængt. Jeg er slet, slet ikke klar til hverdag endnu, så er temmelig henrykt over, at min mand har en uge mere på skemaet. Ferie med Frømanden har helt ærligt været ret så dejligt. I år. Men næste uge, dét bliver ferie-ferie ;)

Ingen babyer kom til skade, da dette billede blev til. Og moderen havde allerede stjålet al sukkerstadset.