Jeg elsker at spille! Jeg ville vælge en aften med Trivial Pursuit over en aften med Tequila any day. Og ikke kun fordi, jeg engang drak mig alt for fuld i Tequila, og derfor nu får kvalme bare af at tænke på det.
Nej, jeg elsker at spille. Men kun, hvis der er regler, og de bliver fulgt. Hvis det sker, så har jeg intet imod at tabe overhovedet. Faktisk vil jeg hellere tabe til en, der har spillet efter reglerne, end jeg vil vinde ved at snyde. Hvis der ikke er nogle regler, bliver jeg pissesur, og gider ikke være med.
Derfor er Babybingo heller ikke noget for mig.
Babyer – hvorfor skal det være så besværligt? Altså, det bliver selvfølgelig nemmere og nemmere, som tiden går, og man lærer den lille fis at kende, og han oven i købet får nogle rutiner og vaner. Ååååh, rutiner. Dem kan vi godt lide. For det der gætværk, vi har gang i for tiden, det gør mig edderspændt i hele kroppen, og giver mig lyst til at smide kortene og forlade spillebordet.
Bedst som man tror, at man har forstået, hvad babyen har forklaret af regler, så ændrer spillet sig igen. Pludselig vil han ikke længere ligge på dén side og sove. Eller ligge på ryggen. Faktisk gider han slet ikke sove, men han gider heller ikke at være vågen, og pludselig er det hele bare min skyld. Bingo!
En spirituel dame sagde engang til mig, at ens børn kommer ind i ens liv for at lære en noget. Måske prøver mine drenge at lære mig lidt om tålmodighed. Eller måske prøver universet at fortælle mig, at jeg skal begynde at gå til bingo?
Nå, men i dag er han altså blevet to måneder. På den ene side savner jeg allerede min lille babyfis helt vildt, på den anden side er det virkelig skønt, at han er begyndt at have lidt mere personlighed, at være mere vågen, og at han kan holde hovedet bedre selv, så man ikke behøver at være helt lige så bange for at skade ham for livet, hver gang man tager ham op. Og så de der smil. De er de bedste i verden!
Jeg savner den lille puttebaby, men jeg nyder virkelig udviklingen. Det er så vildt at få lov til at opleve det hele en gang mere. Også selvom det går alt, alt for stærkt.
5 comments
Tillykke Mikkel
og jeg har det ligesom dig med spil… mangler dog nogen at spille med.
Det har også altid været mit problem! Jeg glæder mig absurd meget til drengene bliver store nok til at spille spil – så skal der denondelynme være lørdagshygge med brætspil! ;D
Vi skulle være naboer, så kunne vi (forsøge) at spille et brætspil når ungerne er langt i seng, før hvalpen skal nattisse…..
Det kunne være pivhyggeligt! Selvom jeg nok ville falde i søvn hen over brættet lige i disse dage ;)
Det vel også ok, så vi bare 2 uger om et trivial….