Hvor svært kan det lige være? Jeg kan jo godt finde ud af at strikke, og faktisk havde jeg (selvvalgt) håndarbejdsfag i en årrække i folkeskolen, og der fik jeg to-cifrede karakterer for blandt andet min tennisketcher-pose (i storblomstret stof) og for min flodhestepude…
Jeg er også stadig temmelig habil udi at fingerflette (selvom jeg stadig ikke helt har fundet noget at bruge sådan en til, en lang strimmel af flettet garn i en hånds bredde).
Så burde sådan en lille barnevognskæde med tre hæklede ugler sguda være piece of lagcake!
Udpluk af opskriften (hvor billedet også er hapset fra):
Krop til dine ugler:
Med valgfri farve: Saml 3 lm til en ring med 1 km.
1. omg: 6 fm (6 m).
2. omg: 2 fm i hver fm (12 m).
3. omg: ✩1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm✩, gtg ✩-✩ omg rundt (18 m).
4. omg: ✩1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste fm✩, gtg ✩-✩ omg rundt (24 m).
5. omg: ✩1 fm i de næste 3 fm, 2 fm i næste fm✩, gtg ✩-✩ omg rundt (30 m).
6.–10. omg: 1 fm i hver fm (30 m).
Hvad fa’en er en lm? En fm? En km? Går ud fra, der ikke henvises til forkortelsen til en kilometer, for så bliver det alligevel en motherfucker af en ugle… (så dum er jeg dog trods alt ikke)
Der er så mange OMGs i den opskrift, at jeg holdte op med at tælle efter 23. Det inkluderede ikke mine egne OMG-udbrud.
Jeg bruger sgu en livline og ringer til mormor… Gad vide, om de gode, gamle håndværk går fløjten med min generation?
4 comments
Haha, hvor er det sjovt! Jeg har haft tænkt PRÆCIS det samme, de gange jeg har kigget på sådan noget!! Kan trøste dig med, at der findes hjælp på youtube, hvis du virkelig gerne vil lære det.. Jeg gav op, det var for meget tid at bruge på det, haha ;)
Men det er langt fra ved at uddø – der er kurser i de større byer, som er fuld af unge og “klid-mødre”, og også en masse blogs om emnet ;)
Altså… Man kan jo, hvad man vil. Siges det… Så jeg vil det nok bare ikke nok ;)
En del af mine veninder hækler… Jeg er dybt misundelig… Men det er da egentlig dejligt at vide, at nogen fører traditionerne videre :D
Åååhhh hvor SKØNT at have fundet en så grineren og også tankevækkende og ret hyggelig blog, som din. Har lige fået konstateret bækkenløsning, har brugt 14 dage på at tude af smerte og frustration – men den sidste halve time i selskab med dig og dine ord har fået mig til at glemme den trælse trælse situation. Har bare grinet højt! Tak!
Bh. Eva – eksiljyde bosat i Hvidovre ;)
PS: fandt din blog fordi jeg browsede rundt og ledte efter bækkenløsning + handicapskilt :-)
Eva! Du har lige gjort hele min dag 200% bedre! For Fanø, altsåååå! TAK for de sødeste ord, hvor er det bare skønt, at du kan bruge mine tanker til noget (om ikke andet, så til at grine af mig ;))
Jeg mener stadig, man burde give folk med bækkenløsning handicapskilt! Jeg har desværre ikke meget trøstende at sige – jeg kæmper stadig med det, men det er blevet bedre i takt med, at jeg nedtrapper amningen. Har hørt om flere, hvor det først forsvandt, da de lukkede for mejeriet. Kender til gengæld også en, hvor der gik over lige efter fødslen – og en der stadig har det efter 12 år. Men selv hun siger, at man kan finde måder at leve med det på (fysioterapi og sådan) – så hold ud, det bliver bedre! Jo mere, du kan holde dig i ro og ikke lave vrid, jo bedre. Og så træn stille og roligt op bagefter, ikke gå for hurtigt frem. Det er mine bedste råd (ikke fordi du spurgte ;))
Ha, ja – det går jo som oftest den anden vej ;) Jeg har også boet i Hvidovre. Og så snakker vi ikke mere om det ;)
Kh Charlotte