Første morgen, efter vi kom hjem med Frømanden, åndede jeg lettet op – han levede! Vi havde formået at holde ham i live en hel nat væk fra hospitalets trygge rammer.
Pludselig var han en uge. Og i går rundede han så sin første måned. En måned..!
Den lille hund gav ham en omgang fodnusseri i gave. Det faldt i god jord.
Det er selvfølgelig ikke meget i det store billede, men det er det så alligevel. For tiden går stærkt, og det føles altså ikke som om, det er en hel måned siden, jeg fik den lille, blå frø stukket i favnen for første gang.
Stadig så lille, men alligevel tre centimeter længere og et helt kilo tungere end han var, da han lå i min mave.
Dagen blev behørigt fejret med fastelavnsboller (ja, dem fra sidst ;) Det er ved at udvikle sig til en afhængighed…) i gode venners selskab.
De var kommet hele vejen fra Sjælland bare for at møde den lille mand, og havde selv taget deres dejlige dreng med.
Han er knap fire måneder ældre end Frømanden, og vi har store planer om, at de skal blive bedste venner, som årene går.
Første møde var lidt overvældende for den mindste af dem, som jo aldrig har set andre babyer før, men senere holdte de lidt i hånden, da deres onde forældre placerede dem på skjoldet ved siden af hinanden og knipsede løs med deres kameraer.
“Nåååårh, hvor er de søde!!” – havde virkelig aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive sådan én… Ikke med babyer ;)
Det skal nok blive godt! Det var skønt at få en forsmag på, hvor meget mere han kan om bare et par måneder! Det bliver fedt.
Måske var det de mange indtryk, eller også har han bare besluttet sig for at være bedre til at sove, når han nåede en måned – men i nat gik rigtig, rigtig godt. Han sov næsten uafbrudt i 2 x 4 timer.
Så skulle man jo tro, jeg havde overskud, men det har jeg bare slet ikke. Det er som om, kroppen ikke har kunne tåle al den søvn. Den er blevet mindet om, hvad det er for noget, så nu vil den bare have mere. Mere mere mere…
6 comments
Jeg tror slet ikke, at jeg har fået sagt tillykke med jeres skønne, lille Martin – har nemlig været bagud med min Bloglovin’ lææænge (damn you, arbejde – du tager for meget af tiden til det, jeg virkelig elsker ;) ) Men nu er 300+ indlæg næsten i bund, og jeg har nydt at læse med her – det gør skam ikke mig noget, at det er lidt af en morblog efterhånden ;) STORT TILLYKKE med hans første måned også!
300+..! Daymn, men ja – det løber hurtigt op, når man ikke er over det hver dag, sådan havde jeg det også, da jeg kom hjem fra hospitalet ;)
Og ja, må jo nok indrømme, at det er gået mig, som det er gået alle andre nybagte… Baby fylder sgu det hele for tiden ;) Troede det ikke om mig selv, men det er jo nok godt for alle parter, at det er sådan ;)
… og nu kigger jeg så lige på billedet igen. Hold nu OP, hvor er han kær <3
Og så smelter mit hjerte, det er simpelthen så dejligt, når andre mennesker også siger sådan om ham <3 Så TAK <3
Han ser virkelig også nuttet ud! Men hvis ikke man skulle blive “sådan en” med sit eget barn, hvornår så ;-)
Tak! <3 :D Og ja, det har du helt ret i, ved heller ikke, hvad jeg har tænkt på. Selvfølgelig skulle det også ske for mig :D