Nå, men jeg skal jo giftes til sommer. Eller for at sige det mere præcist: om 3,5 måned. Det har jeg vidst i to år, siden Manden friede til mig på den dato, der så lige om lidt bliver vores bryllupsdag, men altså bare tilbage i 2013.
To år har jeg haft til at tænke, planlægge, forberede. Det er rigeligt med tid, tænkte jeg. Hvilket var godt, for så kunne jeg jo nå at finde det helt rigtige lokale til festen, det helt rigtige pynt – og så selvfølgelig tabe de obligatoriske 10-20 kilo. Easy peasy.
Nå, men nu er der så tre-og-en-halv måned tilbage, og forleden gik det op for os, at vi måske skulle ringe og høre, om der overhovedet var ledigt i det festlokale, vi har udset os. Det var der heldigvis, så nu er vi da sikre på, det bliver til noget (men kun fordi, de havde fået et afbud, så det var faktisk rent held).
Vi har udskudt det, fordi vi ikke var sikre på, om vi overhovedet havde råd til at holde den skide fest. Siden Manden smed sig ned på knæet, har vi nemlig købt hus, renoveret hus, fået ny varmepumpe, købt to nye, brugte biler, fået et barn – og går nu og brygger på planer om nyt tag. Hvilket gerne skulle ske til sommer. Som jo altså er lige om lidt, som det gik op for mig forleden.
Men nu gør vi det! Så må festen blive efter, hvad vi har råd til.
Det er som sagt gået op for mig, at der pludselig ikke længere er to år til den store dag, og det giver mig faktisk lidt stress. Invitationerne skal sendes ud lige om lidt, så dem skal vi også have styr på, og så skal der skrives ønskeseddel – og gås virkelig mange, lange ture med barnevognen, hvis jeg skal tabe bare fem af de der mange, uønskede kilo.
Det sidste kommer ikke til at ske, og det er godt nok lidt svært for mig at acceptere. For to år siden var jeg godt i gang med at spise sundt og løbe flere gange om ugen. Så blev jeg ramt af stress, og så indtog Frømanden min krop.
Nu hærger bækkenløsningen, så kan ikke engang gøre noget ved det nu (som om tre måneder ville gøre en reel forskel). Det er noget svært at tænke på, for der skal jo tages billeder på sådan en dag. Altså, det skal der jo… Og skal det være nogle, jeg kan holde ud at kigge på – måske endda sætte i ramme – så kræver det, at det ikke er en fra min familie, der trykker på udløserknappen. Der ER bare ikke nogle mennesker, der ser rigtig pæn ud lige forfra i fuld figur med skarp sol lige i fjæset, og det er som om, de selvbestaltede fotografer bare ikke kan se det.
“Prøv med flash?”
Nej. Bare nej. Der skal en professionel til, og så er vi tilbage ved økonomien. Det bliver en dyr omgang, også selvom vi sparer, hvor vi kan. Invitationerne alene koster omkring 1700 kroner, med mindre man altså klippe-klistrer selv. Ain’t gonna happen…
Man kunne også vælge ikke at lægge alting lige oven i hinanden, men så skal vi vente helt til år 2020, før den 8/8 igen rammer en lørdag. Og så giver summen af årstallet ikke otte (2+0+1+5), og der er meget i vejen…
Så undskyld mig, mens jeg går i bryllupsmode. Gode fif og advarsler om faldgruber er meget velkomne :) (For eksempel ved jeg nu, at man ALDRIG skal sige til blomsterhandleren, at man skal have en brudebuket! Så tre-dobler de lige prisen for ulejligheden. Røvhuller.)
10 comments
Tillykke med det kommende bryllup og den alt for lækre dato;-)
Jeg håber I kan få det hele til at gå op, så I bare kan nyde den store dag:-)
Tillykke :)
Lidt af mine erfaringer med at spare på sådan et budget:
Sig til blomsterhandleren at du gerne vil have en rådhusbuket -koster cirka halvpris af brudebuket – dyr, men knap SÅ dyr..
Invitationer – dem fik vi lavet som postkort ved VistaPrint (husk at undersøg hvilken rabatkode man skal bruge når du bestiller for at få lidt procenter) – samme gælder til Takkekort efterfølgende.. Vi købte invitationer for ca 180kr på denne måde og vi synes de var virkelig fine :)
Bordkort – her brugte vi Manilla mærker og lidt snor til at binde dem på vinglasset
Blomster i kirken udskiftede vi med lys og farvet silkebånd bundet om foden – meget festligere end blomster hvis du spørger mig..
Link til den fotograf jeg vil anbefale kan jeg ikke finde lige nu, det kommer senere hvis jeg finder det..
Godt ske du stresser nu – men ligepludselig er der ikke noget at stresse over over og det forstår man ikke – det var i den periode vi ligepludselig fik indskydelsen om at købe hus..
PS. Sæt god tid af til at lave bordplan – det er et svært puslespil..
GOD FORNØJELSE :) :)
TAK for de gode råd, der var da nogle super fede idéer der! Manillamærker havde jeg slet ikke overvejet, det kunne være rigtig sødt, faktisk :) Vi skal ikke i kirke, så det bliver lidt tricky med pynt… Men minimalistisk er jo også godt, ikke? ;)
Har kigget på VistaPrint, og det kan godt være, vi ender med den model… Så må jeg droppe idéen om det dumme satinbånd, der gerne skulle rundt om ;D For ja, det er da noget af en forskel. Så bliver invitationerne pludselig billigere end portoen ;)
Mht. buket… DEJLIGT tip! Min veninde, der skulle giftes på et rådhus, sagde bare ‘brudebuket’. Hun fik 10 liljer omviklet med noget bånd til den nette sum af 600 kroner. Sekshundrede! Der kom altså lykønskningsbuketter (fra samme blomstehandler, btw!), der var dobbelt så store, uden tvivl havde taget dobbelt så lang tid at lave, men til halvdelen af prisen. At de vil være det bekendt!
Jeg forstår stadig ikke, hvordan blomsterhandleren kunne sige beløbet uden at grine. Så jeg tror, jeg sætter mit pris-max fra en start. Så må hun binde buketten så stor, som det nu engang rækker til.
Det lyder dejligt, at man til sidst ikke stresser over det. Selvom jeg lige nu ikke heeeelt tror på dig ;)
TAK – og tak :)
Smil, det kunne jeg skrive meget om ;-) Jeg er jo en gammel dame på 43 år, som har været gift i snart 18 år. Jeg var MEGA stresset over vores bryllup! Ikke fordi jeg skulle lave vildt meget, men fordi det skulle være perfekt og jeg gik alt for meget op i, hvad andre mon ville tænke. Jeg har præsteret at stå og græde i min forlovedes arme ved et bus-stoppested, fordi vi lige havde besøgt den perfekte restaurant i Dyrehaven. Det var der, jeg ville feste, men det var ALT for dyrt ;-)
Det hyggeligste bryllup, jeg har været til var det mindst imponerende. Når brudeparret signalerede, at de fejrede hinanden, men ikke havde brugt vildt langt tid på at at imponere alle, var det meget mere afslappende og hyggeligt som gæst.
Desuden har jeg læst for nylig, at des billigere bryllup, des bedre chancer har ægteskabet. Måske fordi gæld jo aldrig er godt for noget.
God fornøjelse :-D
Jeg skal helt klart også prøve at lægge perfektionistaen på is gennem den her planlægningsproces! Vil klynge mig til din sidste sætning som en mariehøne på et vindomsust marehalmstrå! Gør det noget, det bliver billigt mere af nød end af lyst? ;D
Det er fuldstændig ligegyldigt, bare det er billigt ;D ;D
Ih, hvor spændende! Det anede jeg ikke.
Jeg ved ikke noget om sådan noget. Vi blev gift på rådhuset i al hemmelighed – uden blomster, uden ringe og uden hvid kjole. Ret billigt :)
Det var min idé, fordi vi ventede Aksel og jeg ville sikre alt omkring os/ham. Manden lovede mig så højt og helligt det store kirkebryllup og fest senere … men så kom barnet, så huset, så renovering, så et mere barn og nu skal vi have nye lofter og gulve. Og vil faktisk også gerne prøve noget ferie udenlands med børn engang, så tror slet ikke kæmpebrylluppet kommer til at ske.
Sjovt nok, så gør det mig heller ikke så meget længere. En lille fest i haven med jukebox og 80’er musik lyder pludselig som et fint bryllup for mig.
Jeg håber I når det hele – er der ikke også en navngivningsfest inden, eller hvordan er det?
Må jeg godt spørge hvorfor det skal være den 8/8?
På en måde er det lidt det samme, vi er ude i her… Vi aftalte det for to år siden, så købte vi hus og fik barn og en ekstra bil… Ville egentlig også gerne på ferie, men vil virkelig også gerne holde den her kærlighedsfest… Har overvejet at gøre den til et sammenskudsgilde, for det vigtigste er egentlig at være sammen med dem, vi godt kan lide, og fejre hinanden. Meeeen har jo altid drømt om noget med en hvid kjole, så det vil måske ærgre mig senere. Og det kan man altså ikke så godt gøre til sølvbrylluppet, vel? ;)
Jeg har noget med tallet 8. Det har fulgt mig hele livet. Jeg har selvfølgelig fødselsdag d. 8., og så har alle mine “vigtige mennesker” haft et 8-tal i deres dato også. Der er så kommet nogle få undtagelser til undervejs, som fx Frømanden ;) Med mindre du lægger 17-tallet sammen, ja, man kan jo altid lede efter det ;) Lidt som med 2+0+1+5… Vi bor også i nummer 8 nu, og tit finder jeg tallet otte på de der små klistermærker, der sidder i tøjet. Hvad symboliserer de i øvrigt?
Nå, så overtro… Og så er 8 også uendelighedstegnet, når du lægger det ned :)
Crowdfunding – staves det sådan? – vi var fattigrøve, da vi blev gift for 30 år siden. Dengang ønskede vi os tilskud til festen og havde nogen megasøde forældre, der lagde ud. Hermed behøver man heller ikke nogen lang ønskeseddel win-win – og hvem lægger ikke gerne en slat for en fed fest med god mad og glade mennesker. Lur mig om der ikke bliver penge til den prof fotograf også
Det har vi virkelig overvejet! For vi mangler som sådan ikke rigtig noget – altså ikke sådan for alvor. Måske lige en kagespade, men ellers… Nå, men Mads & Monopolet har jo flere gange dømt, at det bare er for tacky… Så ved ikke, om andre ikke vil have det på samme måde :( “Blæs på, hvad andre siger,” siger du så måske… Men de er jo jyder…!