Det her mor-noget er virkelig kommet bag på mig. Jeg har altid gerne ville have børn, men har aldrig rigtig kunne lide børn. Underlige, modsatrettede følelser, som jeg regnede med ville gå væk, når jeg fik min egen unge. Og jeg skal da lige love for, der er sket en ting eller to!
Før jeg blev mor, kunne jeg næsten kaste op, når jeg så et billede af et barn med mad i hele skærmen. Altså, ad!
Efter jeg er blevet mor, har jeg stadig lyst til at overdænge Frømandens tykke kinder med våde kys, selvom risikoen for at ramme en lækker blanding af kold gulerodsmos og spyt er 1:1.
Før jeg blev mor, syntes jeg babygylp var noget nær det klammeste i verden.
Efter jeg er blevet mor, kan jeg gå rundt med indtørret gylp på blusen eller i håret længe. Lidt for længe, alt efter om der har været tid til at vaske tøj eller gå i bad. Jeg siger ikke, det er lækkert, jeg siger bare, at jeg har valgt at affinde mig med det.
Før jeg blev mor, var jeg sådan en følsom type, der godt kunne græde over en film eller et stykke fint musik.
Efter jeg er blevet mor, kan jeg end ikke tåle at se reklamen med manden, der ikke har råd til alle sine supermarkedsvarer, fordi han lige har fået en dyr tandlægeregning. Giv dog manden et kram, en eller anden!
Før jeg blev mor, kunne jeg på ingen måde forestille mig, at jeg ikke ville skrige op og blive gal, hvis nogen tissede på mig.
Efter jeg er blevet mor, synes jeg godt nok stadig, det er ulæks, men har nu lært bare at affinde mig med, at det er, hvad der sker.
Før jeg blev mor, var det altid mig, der fik de bedste julegaver. Julen var en magisk tid, som jeg glædede mig helt afsindigt til hvert år.
Efter jeg er blevet mor, kan jeg med undren konstatere, at de bedste julegaver fra i år kommer til at gå til ham. Fordi jeg ønsker mig det. Og jeg glæder mig helt afsindigt til at give ham en magisk jul!
Før jeg blev mor, var jeg helt sikker på, at jeg skulle være sådan en, der arbejdede i udlandet.
Efter jeg er blevet mor, overvejer jeg at arbejde på deltid i nogle år for at kunne være mere hjemme med mit barn her i starten.
Før jeg blev mor, kunne jeg slet ikke se hypen i sådan nogle tumledyr i dyrt, farvet skum. Det er skum, folkens!
Efter jeg er blevet mor, kan jeg næsten ikke tro på, at mit barn kan få en lykkelig barndom uden hele dyreparken fra det der bObles.
Før jeg blev mor, gik jeg ofte i seng ved 2-tiden om natten. B-menneske, natteravn eller sådan en, der lige skal vride det sidste ud af dagens timer, det er mig.
Efter jeg er blev mor, står jeg op (første gang) omkring klokken 2 om natten for at give barnet sin sut.
Før jeg blev mor, tog jeg mig god tid til at spise aftensmad. Noget med at det mætter bedre, når man virkelig smager og nyder maden.
Efter jeg er blevet mor, har jeg kronisk brændsår og rifter i munden af at sluge maden lidt for hurtigt, inden den er blevet tempereret, fordi en eller anden begynder at gylpe/græde/falde, og det derfor skal gå tjept.
Før jeg blev mor, var der ikke noget i verden, der var mere kedeligt end at lægge tøj sammen.
Efter jeg er blevet mor, synes jeg, det er helt vildt hyggeligt… I hvert fald, når det er babyens tøj.
Før jeg blev mor, var jeg ret sikker på, at lykken skulle findes i et spændende arbejde.
Efter jeg er blevet mor, drømmer jeg stadig om det der spændende arbejde. Men ved nu, at lykken i virkeligheden ligger i noget så simpelt som et babysmil.
Før jeg blev mor, var bryster sådan nogle, der gav nydelse.
Efter jeg er blevet mor, er bryster sådan nogle, der gør minimum en lille smule ondt hele tiden.
Før jeg blev mor, var verden stor, åben, lys og spændende.
Efter jeg er blevet mor, er verden blevet forurenet og fuld af krige. Faktisk et ret farligt sted for sådan en lille baby at vokse op i.
Har du flere gode eksempler på før og efter morskabet kom ind i dit liv? Så del meget gerne i kommentarfeltet :)
Og så er der lige en lille times tid mere at løbe på, hvis du stadig ikke har deltaget i min KONKURRENCE. Vinderne (og der bliver fundet SYV, så vinderchancerne er gode) bliver fundet klokken cirkus ni i aften.
1 comment
Syntes engang at børn helt generelt var rimeligt irriterende. Nu er jeg overraskende rummelig og kommer næsten konsekvent til at kalde andres børn for “lille skat”. Og det der med barnets mad. Idag afviste barnet er stykke æble, som jeg derfor spiste for blot at konstatere at det faktisk havde været inde i hans mund. Sammen med en kiks. Det gik lidt stærkt, ikke! Er faktisk overrasket over hvor lidt ulækkert jeg egentligt syntes det var :-)