Lad barnet ligge og sno sig nøgen, sagde de.* Det styrker deres kropsbevidsthed, sagde de. Og jeg vil selvfølgelig mit barn det bedste, så i dag fik han lov til at ligge helt splitterragende, da jeg havde taget morgenbleen af ham.
Ganske rigtigt, han var ellevild og møvede rundt. Lige indtil han ikke gjorde det mere, og i stedet blev helt stille. Det er altid tegn på, at der kommer et eller andet ud i én af enderne, men der er som regel aldrig tid til at fundere over, hvilken en af de tre gaver (tis, bæ eller gylp), han har i sinde at skænke mig denne gang.
Jeg slap med en omgang tis ud over det hele. Det er ikke det værste, der kan ske, så jeg smilede bare tilbage til ham, da han lå og gnækkede over sit lille nummer. Jeg overvejede godt et kort øjeblik, da jeg havde bukket mig ned for at tørre tis op fra gulvet, om det mon ville være smart at give ham bleen på først. Men det tog jo kun lige et øjeblik at køre den stofble hen over plankerne.
Et øjeblik var åbenbart alt, hvad han havde brug for. Da jeg rejste mig op igen, var alt orangegult fra hans navle og ned. Også de små fødder, der lå og kørte rundt i hans ugerning. Heldigvis, for mig, havde jeg lagt et håndklæde på hans puslepude, som var bukket en lille smule op på grund af hans vilde bevægelser. Det sparede mig for at få det hele i nakken.
Og det var så sidste gang, han fik lov at ligge og sno sig nøgen.
* = Det er ellers de fineste eksperter, der råder til det i deres bog, “Vidunderlige Uger”. Jeg overvejer, om de her eksperter nogensinde selv har haft børn? Eller om de har haft dem på en tid, hvor der ikke fandtes engangsbleer, og lort all over ze plaaaze bare var en dagligdagsting, om ungen havde (stof)ble på eller ej?
