I dag løb den lille mand storgrinende i pendulfart mellem sin far og sin farmor. Eller “løb” er måske så meget sagt, for hans teknik bestod helt præcist i at læne sig forover, og så tage et eller to skridt, inden tyngdekraften slyngede ham over i et par ventende arme. Herefter blev han rejst op, vendt om, stabiliseret på balancen – og så forfra.
Pludselig slog det mig: Var det her så hans første skridt?? Altså, man kan jo ikke helt sige, at han selv tog skridtene – eller hvad? Og har han egentlig ikke gjort det før, så? Og er det i øvrigt så vigtigt, hvornår de første skridt bliver taget? (Ja! For jeg skal jo skrive om det i hans Barnets Bog! Nogen kræver en dato af mig, og med nogen mener jeg “det bliver nok kun mig selv.”)
Men det er jo en stor dag, når ungen gør noget for første gang. Første gang han smiler (som jeg heller ikke rigtig kan pinpointe), første gang han ruller fra ryg til mave – og ikke mindst, når det går den anden vej – det første skridt, første ord og så videre. Det stopper nok aldrig.
Men i dag er så officielt dagen, hvor han tog sit første skridt. Jeg ved stadig ikke, om han har sagt sit første ord, for hvordan kategoriseres sådan et?
Da han var seks måneder gammel, og begyndte at få rigtig mad, lærte vi ham at sige “Mmmmmh!”, når han havde fået stukket en ske i kæften. Min skønne veninde, som er noget tale-logo-pæd-supersej-til-sproglig-udvikling, sagde, at det var fremmeligt. Mor var stolt.
Siden har han blandt andet sagt “Anne”, “hat” og “ja ja ja ja”, men uden noget egentligt mønster. Altså, han har bare sagt lyde for at kommunikere, men på et tidspunkt var alle Anne. Hat blev brugt som følgelyd, når han mavede sig frem på armene, og for tiden er det ja – undertiden JAAAAA – der bliver brugt om alt. Til stor morskab for os voksne, i øvrigt, fordi man kan få ham til at tilstå de mest vanvittige ting.
Til gengæld siger han rimelig konsekvent “Aaaaar”, “Oooaaar” og “Issch”, når han ser sin far, sin mor eller en kat. Men det er jo til gengæld ikke rigtige ord!
Så hvad skal man gå efter? De ord, der lyder som ord eller dem, der er tilknyttet noget bestemt? Eller er det først, når begge dele falder sammen i en højere enhed, at det tæller? Åh, alle de bekymringer man får, når man bliver nogens mor!
Jeg har sagt det før, og jeg prøver stadig at leve efter det: Det er jo ligegyldigt, hvornår han lærer hvad. Det skal nok komme. (Det er bare lidt svært, når alle de andre børn i dagplejen allerede går lystigt rundt, selv de to piger, der er to måneder yngre end Frømanden!)
Favoritten er dog stadig at løbe rundt med støtte. Den dovne, lille skid!
4 comments
Det første ord her var uden tvivl traktor. Vi tog det som det første ord for det var som om det var det første der rent faktisk gav mening kontra det han sagde :D Så det vil jeg mene, at når ordet giver mening i forhold til hvad der foregår, så må det være det første ord :P
Men er det så “Mmmh”, som betød “dejlig mad” eller “Isch”, som betyder mis? Eller har det slet ikke været der endnu? Prøliåhørher, hvad siger jeg til drengen, når han en dag spørger, hvad hans første ord var? :O
Endelig har jeg noget fornuftigt at bidrage med! Altså, det med hvornår et ord, er et ord, kan man definere på maaange måder, og man kan lave rimelig lange tjeklister med krav, en ytring skal opfylde for at kunne klassificeres som et ord. Det skal jeg lade være med at trætte dig med – men jeg kan fortælle, hvordan jeg selv (som mor, ikke som logopæd) definerede de første ord: Konsekvent lydligt udtryk og brug (dvs. barnet siger ordet på nogenlunde samme måde hver gang og bruger ordet om det samme hver gang) og gensidig forståelse (dvs. både barn og forælder forstår, hvad barnets ord betyder). Tilgengæld er det ikke så vigtigt, om ordet lyder, som det gør, når de voksne siger det, eller om ordet findes “i virkeligheden”. Jeg ville klart tælle både Isch, oor, aar og mmmmh med som ord.
Arh, men jeg burde da også bare have spurgt dig direkte, faktisk! Tak for brugbar info, of forhåbentlig kan andre også finde svar i det :D
Jeg kan jo så bare konkludere, at mit barn er meget fremmelig i sin sproglige udvikling – HA, når nu alle de andre har overhalet ham så vildt på det motoriske ;) Nå, det udligner sig jo nok inden for et års tid alligevel ;)
Tak <3