Det obligatoriske julegaveindlæg, del 1

Nuvel, måske er det ikke ligefrem noget, I kræver af mig, men jeg har med stor fornøjelse læst med hos andre, når de har delt ud af deres gaveregn. Så er det NÆSTEN som om, man også selv har fået det, næsten.

Altså, jeg skal bare slet ikke brokke mig, for som tidligere nævnt, så bugnede det med pakker under det store træ, svigermor havde stillet op i stuen. Faktisk var der så mange, at de ikke kunne være under træet allesammen! Så vi mangler ikke noget, meeeen… Derfor er det alligevel sjovt at se, hvad andre har fået.

Jeg starter lige med mig selv! Årets absolut bedste gave kom nemlig fra Frømanden.

Det skønneste billede. Hvordan vidste han, at det lige præcis var det, jeg ønskede mig mest? Klog dreng.

(Og dejligt, at de kan få sådan noget ud af de små skiderikker nede i dagplejen, når det ender i skrig og tårer fra begge parter, hvis vi prøver herhjemme!)

Vi fik også to glas med børnelavede lækkerier, det ene endda pyntet med mit barns aller første børnetegning. Stor kunst!

Det er marmelsde med æble og surbær, hvad det så end dækker over…

Det her glas gør mig dog lidt bekymret for, hvad de i virkeligheden får tiden til at gå med, når de er der… (men det er hjemmelavet, så det er uden tvivl øko, og så er alt godt!)

 

Jeg skal nok lade være med at udpensle samtlige ting, der lå under træet. For eksempel gav Manden mig en plastik-kassette fra Harald Nyborg, så jeg kan få styr på alle mine sydimser. Det trænger jeg til, mener han…

Faktisk var det slet ikke meningen, vi skulle give hinanden gaver i år, for vi blev for nogle måneder siden enige om at give hinanden et par billetter til Huxi Bachs nye show. Altså, jeg blev da også glad for plastik-kassetten…

Til gengæld havde både svigermor og min egen mor haft muldvarpene fremme fra deres skjul i lommerne.

Min mor gav os mig seks styks vokslys med LED. Vi havde faktisk allerede et par stykker, som jeg havde fundet i Netto, men de er ingenting i sammenligning med dem her! En slags LED-vokslysenes Rolls Royce.

For det første kan de betjenes med en fjernbetjening, og ikke bare sådan tænd-sluk-agtigt. Nej, man kan også sætte dem til enten at blafre eller lyse mere konstant, og så kan man skrue op og ned for lysstyrken. A’hva be’ha’r!

Det allerfedeste ved dem er dog, at de har en flamme, der blafrer. Yes! Når man tænder dem, begynder flammen at vibrere ganske let takket være en lille, magnetisk ladning (okay, jeg aner ikke helt, hvordan det virker, og jeg nægtede at lade Manden splitte dem til atomer for at finde ud af det, jeg accepterer bare tingenes tilstand.)

Det gør, at det ligner levende lys fuldstændig! Jeg er SÅ glad for dem, for selvom dem fra Netto gjorde arbejdet godt, så er det her bare lige tanden bedre.

Se lige, jeg har været helt hi-tech og har lavet en video og alt muligt:

Jeg blev hooked på de der kunstige stearinfætre, da Frømanden begyndte at rejse sig op af sofabordet. Det er bare skønnere, at man ikke behøver at gå på kompromis med hverken hygge eller sikkerhed. En anden fed ting er dog også, at de kan stå inde i vores bogreol og være hyggelige uden at sætte ild til huset.

 

Gaven fra svigermor er også allerede blevet en yndlings! Jeg bor jo ude på landet i den næstmørkeste del af Jylland, så selvfølgelig har jeg en food-processer, men jeg manglede i dén grad en køkkenmaskine. Sådan en ordentlig satan, der kan røre en bolledej sammen på to minutter.

Og det kan den, skal jeg da lige love for!

Bare smid ingredienserne i baljen, tryk på ‘Giv den gas, Mester Jakel’, og lad så ellers skidtet stå og passe sig selv, indtil dejen er klar til at komme i ovnen. Helt uden klistrede fingre og dej under neglene.

SERIØSTÆGGÅS, den her maskine skulle jeg have inviteret ind i mit køkken for mange år siden!

Desværre kan den ikke sørge for, at bollerne ikke bliver skambagt i ovnen, så vi har stadig til gode at smage, om det er anstrengelserne værd…

 

Jeg fik også et par bøger og nogle ting med dyreprint på, men det kan vi altid snakke om på et andet tidspunkt. Ja, for nogle andre indlæg, jeg også elsker at læse hos andre bloggere, er anbefaling af bøger. Der kommer de måske med – og bare rolig, det her bliver heller ikke en bogblog, jeg skal nok sørge for at holde rodebutikken kørende.

De fleste gaver gik selvfølgelig til Frømanden, og så længe det er mor og far (men mest mor), der pakker dem op, så er det også fint nok, for så er det lidt som at have fået dem selv ;)

Dem gemmer jeg dog lige til næste indlæg, så det ikke bliver alt for langt.