Det var så den december

Min lillejuleaften er gået, som den så ofte har gjort det før: med at få papir om de sidste par gaver, mens Love Actually har kørt på flimmerkassen.

Den er blevet min ultimative julefilm, og selvom jeg kan alle replikkerne udenad, så får den mig hver eneste gang, og jeg får altid gåsehud, når de går i gang med at spille “All I Want For Christmas Is You” til skolekoncerten. Og får en ubændig lyst til at blive kysset af Colin Firth. Eller Hugh Grant.

December er gået, uden jeg egentlig har opdaget det. Mit stressede hoved har haft travlt med alt muligt andet, og har ikke haft tid til at geare ned eller indsnuse duften af gran.

Vi har ikke været til et eneste julemarked. Heller ikke en eneste julefrokost. Jeg tror faktisk, jeg kan tælle på to hænder, hvor mange gange, jeg har hørt “Last Christmas”! Det er bare ikke godt nok!

Så december er strøget derudaf, og mit hoved har bare forsøgt at holde på hat og briller, så jeg ikke bliver helt klædt af. Mest af alt sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg lige blundede et kort øjeblik, og nu er det jul. Jeg har ikke lyst til at tage al julepynten ned om nogle dage, for jeg er slet ikke nået at blive træt af at se på det…

Jeg har helt sikkert ikke julet nok i år. Jeg startede ellers ambitiøst ud med at købe ingredienser til konfekt, materialer til en adventskrans, og med at planlægge nogenlunde, hvad drillenissen skulle finde på. Det er blevet til smeltet, hvid chokolade blandet med kokos – hvilket er min favorit, så det er okay, men rimelig uambitiøst af julekonfekt at være – og en omgang blå mælk og pebernødder i skoene. Og lige præcis nul juledekorationer. Da jeg stadig ikke havde fået lysene ud af pakken ved tredje søndag i advent, gav jeg op.

Jeg har her til aften fundet flere gaver gemt forskellige steder i huset, som jeg havde planer om at putte i julesokken i løbet af måneden, men som nu får lov at oversomre indtil næste jul. Til gengæld gik det her til aften op for mig, at vi ikke har fået købt en rigtig julegave til den mindste af vores børn. Vi har i to måneder snakket om, at han jo egentlig ikke manglede noget, og at vi derfor ikke havde råd til at give ham noget bare for at give ham noget. Men da jeg pakkede gaver ind, fik jeg alligevel dårlig samvittighed. Han er jo ligeglad, men jeg kunne ikke rumme det i mit hjerte. Så den får han på efterbestilling.

Jeg tror ikke, nogen af dem har manglet noget i den her julemåned, hvor de begge har fået både risengrød og æbleskiver mere end én gang, og jeg er lidt lykkelig for, at de stadig er så små, at de ikke helt forstår det.

Jeg håber, vi kan step it up til næste år.

Nu vil jeg gå i seng. I morgen kommer julemanden nemlig forbi, og det er første gang, det sker, så det gælder om at være frisk! Den 3-årlige er helt med på, hvem ham i det røde tøj er, og hvad hans formål med besøget er. Han er dog lidt utryg ved tanken om at skulle have den fremmede mand ind i stuen, og proklamerede for noget tid siden, at han kun turde tale med julemanden, hvis far også var der. Hvilket betød, at vi blev nødt til at ændre lidt i forhold til fars planlagte toiletbesøg netop juleaften. Heldigvis har farmor nogle gode naboer, som ikke lige laver noget omkring klokken lidt i rensdyr.

Så nok er december forsvundet i stress og jag, og nok er jeg slet ikke klar til, at det kulminerer allerede, men jeg er ret sikker på, at det nok skal komme til mig i morgen, når julemanden og Disney’s Juleshow har gjort deres entré.

God jul derude! Håber I får en skøn aften 🙂