Efter-bryllups-blues

Jeg har været helt tom inden i de sidste par dage. Festen i lørdags var simpelthen intet mindre end perfekt, og vi er stadig ikke færdige med at bearbejde den, hverken mentalt eller fysisk.

Jeg gik til den på dansegulvet. Hvad jeg jo elsker, og ganske særligt, når der er kompetente sving-om-partnere, hvilket min ene venindes mand i allerhøjeste grad er. Han kørte mig rundt på dansegulvet i hele og halve drejninger, og det var så skønt!

Inden al denne festivitas havde jeg lavet bekymringsrynker i min pande, fordi mit bækken begyndte at værke i voldsom grad. Igen!

Jeg var bange for, jeg slet ikke kunne danse brudevals. Måske var det vinen, måske var det al den kærlighed, der blev sendt i vores retning i løbet af aftenen – i hvert fald havde jeg ingen problemer med at svinge stængerne, og jeg fik danset både moderne og traditionelt. I dag er mit bækken dog knap så tilfreds med den beslutning.

Det var en SKØN fest, og jeg skal nok komme med en masse (!!) detaljer, men jeg skal som sagt lige fordøje det hele først. Og skrive en jobansøgning. Suk.

Hverdagen har nemlig meldt sig igen, og jeg er lidt nede over det, fordi weekenden var så skøn.

Jeg skal nok smide nogle flere billeder op, men de skal lige komme retur fra fotografen, og så skal jeg lige have stirret intenst på dem i sytten timer, før end jeg kan komme frem til, hvor mange af dem, jeg skal dele her. Ikke fordi, jeg ikke vil dele det, men det kræver altså, at hun har kunne trylle mit babyfedt væk med noget god belysning og/eller PhotoShop-skills.

På mange måder kan jeg fraråde at holde bryllup så forholdsvis kort tid efter, man har fået barn, med mindre man altså er en af dem (uden bækkenløsning), der bouncer tilbage til ens normale jeans fem uger efter, man har poppet ungen ud.

Jeg er ikke en af dem. Så jeg håber, hun har fået taget et par billeder, hvor jeg kan kende mig selv.

Jeg glæder mig mest til at se billederne, hun tog af Frømanden i hans fine bryllupsoutfit.

Jeg har kun det her, hvor den lille mand er noget arrig over det hele, fordi han ikke for alvor gad at sove i løbet af dagen.

Han var derfor mere end muggen, da billederne skulle tages, men jeg tror, det lykkes at få et enkelt eller to, hvor vi fik ham til at grine uden sut i munden.

Det var en dejlig, dejlig dag! Jeg glæder mig SÅ meget til at fortælle mere :)