Jeg skylder vist lidt en update på hele det her søvn-halløj. For yes, har nu afprøvet en hel række af alle de gode råd, som skulle hjælpe Frømanden til at sove, som I kom med til det her indlæg. Tak for dem!
Først og fremmest har vi været til kranio sakral terapi med den lille mand, som jeg har skrevet lidt om her. Og det har hjulpet! Særligt første gang var det helt tydeligt at se, hvordan han blev løsnet op i ryggen, og benene kunne hvile på madrassen i stedet for at sidde oppe under hans hage.
De efterfølgende behandlinger (tre i det hele) har gjort noget godt for hans gylperi, og det virker også til, at han ikke længere har så ondt i maven.
Et andet problem er, at hans hænder er vilde. De flagrer rundt og vækker ham hele tiden, enten fordi han slår sig selv i hovedet, eller også fordi han får skubbet sutten ud af munden. Så vi investerede i en spændetrøje. Nogle kalder det et “babysvøb”, men lad os nu være ærlige…
Og selv om han ikke altid er lige begejstret for at blive pakket ind, så falder han rigtig godt til ro, når han først ligger der. Og det virker! Selvom det virker voldsomt, så betyder det altså, at armene ikke længere vækker ham, og det har øget hans søvninterval om natten, hvor vi primært bruger det. Han får lov at være free flowing om dagen.
De fysiske gener burde altså ikke være grunden længere. Men sover han så igennem, spørger I? Nej, det gør han ikke. Han er åbenbart en tryghedssøgende, lille fyr, der har det bedst med at sove oven på fars mave. Hvilket er lidt noget skod, når far ikke er hjemme hver dag.
Så vi har lånt en slyngevugge af naboen, som tilfældigvis havde en liggende (yay!), men jeg synes ikke, den virker stort bedre end hans almindelige vugge. Jo, han falder i søvn, hvis han er træt, og ellers ligger han bare og spræller, men han sover ikke ret længe af gangen i den.
Nej, fars mave. Dét duer. Når han ligger der, kan han sove i timevis, hvilket er ret provokerende, når jeg har gået med ungen hele dagen og forsøgt at lægge ham først i den ene seng, så den anden. Uden held. Så kommer Manden hjem, og SÅ kan drengen sove sine tre-fem timer.
Ikke nok med det, så er det bare hver gang, stodderen er på ugelange øvelser, at snotungen vælger at være ekstra krævende. Sidst blev han forkølet, og denne gang er vi ude i et af de famøse tigerspring.
Jep, min ni uger gamle baby gider endnu mindre at sove, gider ikke rigtig at spise, men gider til gengæld godt at vride sig halvt af led, hver gang man tager ham op. Og græde. Han hyler ikke, han beklager sig bare en masse. Og gør sin mor meget, meget frustreret.
Bedst som jeg troede, at NU ville det vende. NU ville jeg få bare et par timer hver nat – så vender han om igen. Han kan ligge og gabe og gnide sig i øjnene af træthed, men knap har jeg lagt ham, før han begynder at græde igen. Det værste er næsten, at når jeg så kommer hen til vuggen, så ligger han og griner til mig. Eller af mig. Jeg tror mest på det sidste.
Derfor har jeg været en tur på biblioteket for at låne beroligende litteratur. Ikke i form af en god knaldroman, nej, men bøger med anekdoter fra andre mødre, der også har været igennem turen, og som tør tale om det.
Hold nu kæft, det er hårdt! Den der weekend må gerne komme lige NU.
3 comments
Åh, det er så hårdt det der natteroderi. Det er så nemt, når man nu er på den anden side af det, at sige det bliver bedre. Men det gør det altså … Det vil gå fremad, og så lidt tilbage igen. Babyer er fuldstændig utilregnelige, så meget har jeg lært. Men pludselig, så har man noget der ligner et rytme bare lidt, pludselig kan de selv udtrykke hvad de gerne vil have og så bliver det nemmere. Hold ud – jeg lover I kommer igennem det ❤️
Jeg ved godt I allerede har et fint babysvøb, men ellers er der en give-away i gang hos Østfronten med et ergobaby svøb :)
Det hjælper! Det hjælper så meget, at du siger det til mig! Igen og igen og..! For der er jo masser af historier om, at det kan tage år, før det bliver bedre, og det er lidt deprimerende. Meget apropos Østfronten… Jeg har allerede smidt et lod i puljen, for den ser altså bedre ud end vores. Det der med, at de kan have armene ind foran brystet er uden tvivl bedre. Jeg ville ønske, jeg havde fundet det der først, så vi kunne have købt det i stedet :/
[…] nat gjorde vi det så. Vi lod ham sove uden spændetrøjen for første gang. Ja, det passer så faktisk ikke, for vi har i de seneste par dage ladet ham sove […]