Men hov, han har da først fødselsdag i december, siger du så. Og det har du helt ret i, men eftersom lillebror altså har valgt samme måned at entrére verden i, har vi valgt at skyde Frømandens 2-års fødselsdagsfest lidt frem.
Og jeg glæder mig fuldstændig vildt.
Faktisk snakkede vi om, at vi ikke ville holde noget for ham i år. Jeg orkede det ikke rigtig på grund af maven og bækkenløsningen, og han er jo stadig så lille, at han ikke helt forstår det. Bilder jeg mig ind. Så var det ikke bare ligemeget?
Der kommer jo også snart en lille en mere, så kommer julen, og så en navnefest og… Og… Jeg fik faktisk lidt fnat bare af tanken om alle de gavefester, vi står overfor. Jeg føler det lidt som om, vi skraber gaver ind fra højre og venstre hele tiden, og det giver mig dårlig samvittighed. Så den der to’er kunne vi vel godt springe over.
Så slog hans moster i bordet. Selvfølgelig skulle han da have en fødselsdagsfest. Og det var faktisk rart, for der kunne jeg også godt mærke, at jeg ville have det underligt med ikke at kunne skrive noget om hans anden fødselsdag i den der Barnets Bog.
Faktisk tror jeg, det mest var for familiens skyld, jeg ville springe den over, fordi jeg som sagt føler, vi kræver gaver ind hele tiden, men de ville gerne fejre ham.
Så han får sin fest! Med balloner og hele moletjavsen. Og jeg har sagt til gæsterne, at gaverne bare skal være noget symbolsk. Det er kun en lille håndfuld, der er blevet inviteret, så vi kan være rundt om spisebordet uden at finde tillægspladen frem. Det bliver godt!
Jeg har brugt de sidste fire dage på at tage tilløb, rydde op, bage boller og pizzasnegle. Det tager jo lidt tid, når man helst skal gøre det hele i vandret stilling.
Jeg er også nået at blive stresset over det, selvom jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ikke ville blive det, for hey – det er jo bare fire af de nærmeste, der kommer.
Men det betyder altså noget for os, kan jeg mærke nu, og jeg glæder mig så sindssygt meget til at se ham pakke gaver ud i morgen, og måske endda spise lidt lagkage denne gang. For et år siden gad han ikke rigtig det pjat, men siden har han da lært det fantastiske ved pålægschokolademadder, så mon ikke det går bedre i år.
To år. Altså, næsten, for der er jo lige to-og-en-halv måned til. Men alligevel. Han er mere barn end baby nu.
