… ved jeg ikke, hvad der skete, men går ud fra, det er Ammehjernen, der er slået til igen. Står med min pc under armen og min telefon og et glas cola i hånden, da jeg – uvist af hvilke grunde – vipper hånden bagover, så colaen vælter ud over gulvet. Heldigvis ramte jeg ikke min computer denne gang, og telefonen havde cover på, så den kunne også reddes. Det kunne ellers lige passe..!
… har jeg stadig efterveer efter lørdagens navnefest for Frømanden. Går rundt i sådan en slags zombietilstand, som jeg bedst husker fra de første uger med baby. Så jeg er kommet bagud med alt, og orker ikke rigtig noget. Det falder selvfølgelig sammen med, at der er to aktiviteter i denne uge, som jeg burde tage med til. For ligesom at socialisere ungen. Det gør jeg sikkert ikke. Gad vide, om han så bliver sådan en asocial nar, der ikke kan omgås andre babyer? Nogen der har erfaringer med at isolere sit barn hjemme? Skader det meget?
… tabte jeg igen i ble-bingo. Havde ellers forliget mig med, at det var min tur til at få en bonusble, som klokken nærmede sig tidspunktet for Mandens afgang på en ugelang øvelse. Men et kvarter inden, han skulle ud af døren, satte ungen trumf på. Phew!
… kan jeg godt svare på, om Dolly sover på ryggen. Det gør hun. Satme, det gør niller-naller, når de er spændt ud, de der bryster.
… er jeg allerede lidt trist ved tanken om, at det der fuldamning snart er slut. Frømanden bliver fire måneder på fredag, og det betyder, at der maksimalt er to måneder tilbage. Jeg ved godt, jeg måske kan se frem til mere frihed og bedre søvn (og endnu mere snavs på gulvet, til gengæld også gladere og tykkere hunde).. Men det gør mig stadig lidt trist. It was bound to happen at some point, I guess… I hvert fald er der nogen, der har ytret meninger om, at det vil være upassende at fortsætte, til han selv kan gå hen og tage for sig. På den front har jeg svært ved at stå imod gruppepres og samfundets forventninger.
… glæder jeg mig til gengæld til snart at kunne gå i pænt tøj igen. Det der ammetøj er altså mere praktisk, end det er godt skåret.
… prøver jeg at affinde mig med, at jeg aldrig kommer tilbage i en krop, der ikke er “brugt”. Og at det er okay. Det var jo et valg, jeg tog, og så er der andre ting, jeg vælger fra. Som for eksempel nattesøvn, flad mave og faste bryster. Det kommer ikke til at ske igen, og jeg gør nok mig selv en tjeneste ved at acceptere det frem for at ærgre mig over, at jeg hverken gider eller har tid til at hoppe rundt i træningstøj i timer hver dag, som jeg gjorde engang. (Bruger faktisk mine joggingbukser hver dag lige for tiden, men på en lidt anden måde…)
9 comments
Grundet Laurits horrible nattesøvn prioterede vi formiddagslure, og socialiserede kun når vi hentede og afleverede den store. Og umiddelbart virker Laurits meget normal ;)
Det er rart at høre! Men så havde han jo til gengæld storebror derhjemme… Det har min frømand jo ikke :/
Men frømanden har dyrene☺️ Jeg tænker (håber?) at alt nok skal gå selvom man ikke kommer lige så meget ud som man gerne ville!
Tænker tænker og håber det også… Men jeg kan godt tvivle lidt alligevel :/ Men er det ikke noget med, at baby er glad, når mor er glad? ;)
Jeg tror nu nok han skal blive normal selvom han ikke socialiserer med andre babyer når nu han ikke er ældre. Han har nok i den verden han har med jer derhjemme indtil videre – og du skal nok mærke på ham når han har brug for yderligere input ☺️
Malou
http://www.singlehviskeren.dk
Det er jeg glad for, du siger. Jeg vil jo helst ikke skade ham for livet, og sundhedsplejersken har så travlt med at pushe mig til alle mulige arrangementer, som jeg bare ikke gider… Det er svært at stå imod :/
De har altid så mange ting de mener man skal når man er på barsel – jeg synes man skal mærke efter hos sig selv og baby. For det kan dælme hurtigt blive stressende og et helt marathonløb med alt det der menes man skal med en baby, og det vigtigste er vel at man har overskud til sit barn – ikke til omverdenen.
Har selv tre børn – med den første lavede jeg også alt muligt der var forventet af mig så set i bakspejlet nåede jeg næsten ikke at nyde den dyrebare tid med min datter på barsel som jeg gjorde med mine drenge netop fordi jeg med dem kun lavede ting jeg gad – og de er helt normale idag som 3 & 5 årige. Min datter er også normal skal det lige siges
Men for mig ville jeg hellere have haft en roligere barsel med hende også. Set i bagklogskabens lys…
Man kan åbenbart skrive for lange svar herinde haha
Jeg ved godt, man lytter mest til de ting, man gerne vil høre, men tror hellere jeg må prøve at finde ro i, at jeg kun skal gøre det, jeg kan finde lyst og overskud til. Og så satse på, at han kan indhente det sociale, når han kommer i dagpleje ;) Tak for din kommentar <3