Forresten #2

…har jeg fået lavet et vrid i mit knæ, så jeg knap kan støtte på benet, hvilket ikke er sådan skide smart, når man er ene om otte kilos hjælpeløs sprællesmølf.

…bevirker mit skadede knæ, at jeg går skævt. Det har så forværret situationen i bækkenet, så det er begyndt at gøre ondt igen. For fanden, altså…

…er baby slet ikke nede med de her varme, sommerlige dage. Han sover dårligt, vågner med få timers mellemrum og ofte i et skrig. Tror, han har mareridt, fordi han ikke kan falde ordentligt i søvn for varmen. Der er 22 grader på hans værelse, han sover kun i en ærmeløs body, men tør ikke lade vinduet stå på klem, hvis nu det skulle blive for koldt. Lufter ud med gennemtræk hele dagen, når han ikke er der, men det hjælper ikke. Det er altså ikke nemt!

…skærer det mit hjertet, når min lille nus, der er en glad campist i 90 procent af hans vågne timer, græder helt uhæmmet i søvne på grund af mareridt. Det er ikke okay, babyhjerne!

…de mange ekstra gåture mellem hans og min seng gør ikke knæet mildere stemt.

…er der så noget med, at babyer kan telepati? Det er efterhånden svært at tro på, at han helt tilfældigt vågner og græder i det øjeblik, jeg sætter mig på tønden/ har lagt mig til rette på sofaen/ er gået i gang med at skrive et blogindlæg/ eller netshoppe. Det er hver gang!

…hader jeg sommertid. Med kæmpestort H! Lyse nætter – hvad fanden gør det godt for?! Vi har mørklægningsgardiner i soveværelset, men hvad hjælper det, når vi ikke har det i resten af huset, så min krop derfor ikke kommer i gang med melatoninproduktionen tids nok til, at jeg kan nå at blive træt før midnat? Det er en kamp mod biologien, I tell you!

…overvejer jeg helt seriøst at melde mig ud af alle de der elektroniske forhold, jeg er landet i. Facebook, instagram, mail, blog… Det stresser mig at se, hvordan livet bare går videre, mens jeg sidder her i mit energiunderskud og ikke engang orker at sætte to sætninger sammen. Er så bange for at misse noget, og det stresser!

…valgte barnet at give lyd i bleen efter otte dages stilhed. Det lettede hos os begge. Lidt som med tordenvejr. Man kan fornemme, det er på vej. Der har været sol lidt for længe, luften er tung og trykkende, der er buldren i det fjerne, og man venter bare… Indtil det endelig siger knald! Så skal det lige overståes, og så er alle glade igen. Og kan tage i svømmehallen i morgen.

…på en fredag eftermiddag… Det er muligvis selvmord. Har overvejet at købe en børnepool i plast i stedet.

…er jeg temmelig træt af, at landmanden har valgt at hyppe sine marker, som omkranser vores gård, her om aftenen, hvor andre mennesker – og babyer – prøver at sove. Fire timer har jeg hørt på gas-op-og-stop og så den konstante summen af den støvsugersatan, der samler græsset op fra marken. Dét og så lugten af gylle… Ja, det er skønt at bo på landet…

…fik jeg jo skrevet noget om i sidste indlæg, at jeg havde vundet en fed præmie, og den kom med posten allerede i går! Jeg var nemlig så pivheldig at blive trukket ud af samlingen af håbefulde forældre, der havde deltaget i Superheltemors konkurrence, så nu har vi fået vores allerførste bObbles-dyr! Indtil nu har jeg afskrevet det som noget dyrt pop-fis, som er blevet hypet lidt for meget i forhold til, at det bare er formpresset skum. Men så kom den ind ad døren, og nu er jeg solgt. Another one bites the dust. Jeg har nu brugt et par timer på at sætte mig ind i, hvad man kan med en elefant, en fisk, en skildpadde og en krokodille, for slet ikke at tale om, hvad der sker, når man parrer dem med en kylling. Det bliver dyrt…

“Men du vil da vel det bedste for dit barn, ikke?” Jo, det vil jeg jo… Og se, hvor glad han er ;)