Det første, han sagde, da han trådte ind af døren, var:
“Mor! De sang fødselsdagssang for mig nede til gymnastik, og så fik vi også slik, fordi der var juleafslutning. Og jeg har gemt et stykke til dig, hvis du vil have det?”
Mit hjerte smeltede. (Og ja, det ville jeg gerne.) Jeg blev både stolt og rørt på samme tid. Tænk engang, at det lille menneske, som for lidt siden var en baby kun med fokus på egne behov, pludselig er blevet så stor og empatisk.
En empati som skinner igennem i mange af de ting, han gør. For eksempel da han i morges gik med til at sove rævesøvn, så de lettere trætte forældre kunne nå at få øjne, hente lillebror fra deres fælles værelse og stille an, så de kunne vække ham med sang og flag. Han lod som om, han var helt væk i drømmeland, indtil vi tændte lyset. Fordi han forstod, at vi prøvede at gøre ham glad, og det ville han gerne tage imod.
Eller da han spurgte sin lillebror, om han ikke gerne ville hjælpe ham med at pakke fødselsdagsgaverne op, og oven i købet gav lillebror lov til at lege med dem bagefter. Selvom mor her sagde, at det altså var hans fødselsdagsgaver, og at hun da syntes, at han selv skulle lege med dem.
“Men det vil han gerne, mor, så det må han godt. Det bestemmer jeg, for det er min fødselsdag i dag.”
Nåja, det havde han jo en pointe i.
Mit store, lille, fine menneske. Du gør mig så stolt hver evig eneste dag, og jeg er ikke sikker på, jeg helt har forstået, at halvdelen af dig er en del af mig. Jeg begynder at tude bare ved tanken om, at jeg en dag ikke længere vil være den vigtigste kvinde i dit liv. Selvom jeg også virkelig håber for dig, at der kommer en anden (M/K) og overtager den plads.
Jeg glæder mig til at se, hvordan din personlighed udvikler sig. Hvilke interesser du får, og hvordan din humor bliver. Jeg håber, den bliver skabt ud fra den halvdel, jeg har doneret gener til, for der er grænser for, hvor mange onkel-jokes, jeg kan tage imod med et smil. Til gengæld håber jeg, du har arvet din fars evne til at tage problemerne, som de kommer. For så tror jeg, du sidder med gode kort på hånden.
Kæreste MarTintin, tillykke med de fire år. Og at du nu må komme med børnehaven i svømmehallen.
(Og så glemmer vi lige alle de hormonelle nedsmeltninger, der også dominerer for tiden, og håber på, at det bliver bedre i morgen.)
Jeg elsker dig mere, end du nogensinde kommer til at forstå ❤️
1 comment
De kan egentlig være ret fantastiske de der små mennesker❤️ Håber I havde en god jul og et godt nytår☺️