Glæden ved at være husejer

Jeg er et rigtig naturmenneske, og jeg trak derfor voldsomt mod en landejendom, da vi var ude og lede efter vores allerførste hus for snart tre år siden.

Jeg elsker friheden. Jeg elsker, at der ikke er nogen nabo på den anden side af hækken, og at der heller ikke er nogen, der brokker sig, hvis man glemmer at klippe den (ups…). Jeg bliver helt glad inden i, når jeg hvert forår og efterår hører sangsvanerne trutte i det fjerne, mens de bevæger sig ind over vores ejendom.

Det er fantastisk at få lov til at være helt sig selv og i pagt med naturen på den måde, og det var virkelig skønt at bytte lille lejlighed med otte kvadratmeter fliser rundt om ud med halvanden hektar vildtvoksende jord.

Nå, men ud over det, så kan jeg sgu godt være rigtig træt af at være husejer. For lige så sikkert, som det er, at alle spotvarerne altid er udsolgt, når jeg når ned i Netto, lige så sikkert er det, at hele lortet falder fra hinanden i det sekund, Manden har smækket døren bag sig for at tage væk på øvelse.

I dag stod jeg op til et mørkt og koldt hus. Det har jeg efterhånden prøvet en del gange, for af ukendte årsager er vores relæ begyndt at slå fra. Det er lidt noget skidt, fordi både vores vand og varme kører på elektricitet, så det er faktisk alt, der går i stå.

Ingen kan rigtig finde årsagen, så vi ar bare levet med det. For ja, det er da irriterende, at man ikke har lys og varme, når man står op, men så tænder man jo bare for skidtet igen.

Nu er lortet begyndt at slukke i tide og utide flere gange om dagen, hvilket betyder, at jeg er blevet ninja-sej til at manøvrere rundt i huset i bælgmørke og har lært mig selv at bande på flere sprog.

Lige nu sidder jeg derfor med to tæpper om mig og håber på, det hele er nået at blive varmet op, inden jeg skal i seng. Ellers må jeg pakke både mig selv og baby ind i uldne undertrøjer, og det er bare noget bæ at sove i. Et varmt soveværelse havde i hvert fald været bedre.

I morgen bider vi i det sure, sure æble og smider et par tusinde efter to mænd, der skal komme og kigge på, hvad der er galt. Altså, bare kigge. Til en tudse i timen. Det kommer nok til at tage en halv dags tid, sagde de… Så kan vi bagefter snakke om, hvad det koster at få fikset det.

Jo, det er i sandhed skønt at være husejer, og jeg skal SÅ MEGET nyde min have til sommer. Hvis det altså lykkes os at finde tid og råd til at passe den…

Nøj, vi var glade den augustdag, hvor vi fik overdraget nøglerne… Siden har vi brugt minimum en halv million på at renovere. På nyt tag, for eksempel ;) Det er altid noget at lave for en husmor. Og for en husejer.