I år har jeg det med december på præcis samme måde, som jeg havde for to år siden. Den starter ligesom ikke, før jeg har været inde på den der fødegang og briste lidt. Først derefter giver det mening at tænke på rare ting som nisser og gaver.
Men jeg kan også godt huske, hvor meget tid sådan et spædbarn tager, så vi er i god tid med det meste i år. Juletræet er købt, pakkekalenderen er bundet ind, og i går klikkede jeg se sidste julegaver hjem (and then some..)
Alligevel er det kommet fuldstændig bag på mig, at det der december faktisk starter allerede i morgen! Jeg har købt ind til adventskrans og kalenderlys, men har ikke fundet tiden til at sætte mig ned og lege med glimmer, og når nu folk begynder at spamme på Instagram, får jeg jo stress og dårlig samvittighed.
Så fem minutter i barnets sengetid besluttede jeg mig for, at det var i aften, der skulle julepyntes! Det skal jo lugte en lille smule af jul, når det er en adventssøndag.
Satte Wham på, og forestillede mig barnets store, funklende øjne, når han om morgenen ville vågne op til et regulært julelandskab med nisser og gran og masser af glitter.
Selvfølgelig, viste det sig hurtigt, havde jeg undervurderet projektet totalt, fordi der også trængte til at blive støvet af, så jeg havde kun nået at sætte et par kravlenisser og julestrømper op, da der lød et højt vræl inde fra børneværelset.
Smed en stak kravlenisser fra mig og vralte-ilede ind til Frømanden, hvor jeg lige akkurat nåede at holde om hans hoved, inden han brækkede sig ud over det hele. Og det var ikke den eneste gave, han havde til mig.
Heldigvis hørte min mand balladen, og vi fik hurtigt trukket alt tøjet af både barn og seng. Det er første gang, den lille mand har prøvet at kaste op, så han var meget forskrækket, og jeg brugte lang tid på at vugge ham og sige, at alt var okay.
Men det var svært at overdøve den insisterende rumlen fra hans mave, så vi besluttede os for, at han er så tæt på to år, som man kan komme, og knuste et par Paraghurt-piller i noget mælk.
Jeg skal spare jer for detaljer af, hvad der skete hen over den næste times tid, men piller og mælk blev heldigvis nede. Og så håber vi, de virker hurtigt i den anden ende.
Så her lugter brunt og brændt, men desværre ikke lige på den juleagtige måde, jeg havde planer om. Sådan er det vist at have børn..?
Nå, men nu har vi vist også taget vores tørn af det der sygdom. 10 uger har det varet nu, hvor der har været voldsom hoste, let feber, masser af snot og et par runder med omgangssyge. Frømanden har været forskånet for det sidste indtil i aften, og jeg mistænker lidt den pizza, han fik til aftensmad, som værende synderen. Det virkede ellers som en super god idé, da vi bestilte den.
Jeg håber altså på, at babydrengen lige venter lidt med at komme ud, bare så vi får en chance for at komme ovenpå først. Det bliver skidegodt med to på den størrelse til at smitte hinanden.
Nu vil jeg endelig gå til ro – efter et par timer med rengøring og vuggen og holden vejret, hver gang drengen hostede. Og så håber jeg på, at drengens mave har planer om at gøre det samme. For den gode julestemnings skyld.
Det er da en start… Så må vi håbe, det bliver bedre i morgen…
