I morges sendte jeg et lille nødråb ud på facebook. For jeg er ved at være noget frustreret.
Mindstemanden vil ikke sove. I hvert fald ikke i sin vugge, og særligt ikke om natten.
Jeg har fået et par gode råd allerede, men vil meget gerne have flere, hvis nogen af jer derude nu skulle sidde derude med de vises sten.
Det virker til, at han bøvler med luft i maven, men jeg er ikke sikker på, om det kun er derfor, han ikke vil sove, eller om der også er noget trygheds-halløj i det…
De første dage på barselsgangen og de første dage hjemme, var der ingen problemer overhovedet. Drengen spiste fint og sov sødt i mindst fire timer mellem hvert måltid. Det var sådan, at vi stillede uret og vækkede ham for at få noget at spise.
Så blev det 6.dagen, og så gad han ikke længere sove om natten. Sådan har det så været lige siden, og i dag var der også problemer i løbet af dagen.
Ungen falder i søvn ved brystet, i mors arm eller på fars brystkasse, men så snart han bliver lagt i vuggen, så vågner han. Også selvom han falder i søvn allerede svøbt i dynen, og dermed bare bliver flyttet. Helt galt går det, når vi slukker lyset. Det er han ikke fan af.
Samtidig vrider han sig også ret meget. Og han kan godt ligge og sove i en arm, men så vågne med et forpint udtryk i ansigtet, fordi maven kramper. Han krummer ryg, skyder ryg og kaster nakken bagud, og sparker med benene.
Han er sådan en baby, der stort set ikke græder, han brokker sig bare med små, korte skrål og utilfredse grynt. Men I dag fik han lukket noget lyd ud og var utrøstelig hos far. Det hjalp først, da han kom op til mig og fik stukket den helt rette finger ind i kæften.
Har ledt efter svar på det store internet, og har i nogle dage nu sørget for at få ham til at bøvse både under og efter amning. Hans hoved er hævet, når vi ammer, og vi holder pauser undervejs og sidder også lige og putter bagefter.
Han gylpede en del i starten, men det er blevet mindre, efter vi er begyndt at bøvse mere (fun fact: bøvser smitter på samme måde, som gab gør det…)
Vi cykler med benene, masserer maven, han får en varm hånd på maven, vi bøvser og roser… Og jeg tuder, fordi intet af det virker, og jeg ikke engang får to sammenhængende timer om natten…
I går gav vi ham lidt sukkervand, men det virkede ikke rigtig, så i dag sendte jeg Manden på apoteket efter Mycolin-dråber…
Jeg håber virkelig, det kan hjælpe lidt, for det er forfærdeligt at se på den lille trold vride sig i smerte uden at kunne gøre noget. Nåja, og så det der med søvn…
Men det er jo symptombehandling. Sundhedsplejersken sagde, at det var helt normalt, at det er maven, der skal vænnes til mad, og at vi bare skal igennem det. 1-2 måneder, sagde hun.
Det holder jeg sgu ikke til. Eller også gør ungen ikke. Så jeg har researchet lidt (ja…), og er kommet frem til, at noget behandling måske er løsningen..
Men hvad skal man så vælge? Kiropraktor, zoneterapi eller måske kranio sakral terapi?
Gode råd og erfaringer modtages med åbne arme (og meget trætte øjne)…
Han er meget sød, når han sover. Når han sover…
18 comments
Nårhhh lille baby!!! Det er synd for ham! Uden at have afprøvet den selv, er det så ikke noget med at der praktisk talt er søvngaranti med en slyngevugge?
Ellers ingen gode råd herfra, det lyder som om I afprøver alt!
Ja, det er synd :( Og det er ikke til at holde ud af se på sådan en lille, forkrampet fyr, der bare skriger og ikke vil finde trøst, fordi det gør ondt :( Har overvejet slyngevuggen, men tænker, at hvis der nu er et eller andet, der er blevet trykket under fødslen, så er det jo også bare symptombehandling… Men måske lejer vi sådan en…
Vil også anbefale slyngevuggen!
Vi var til kiropraktor 2 gange, da vores søn var cirka 2 måneder, men det hjalp desværre ikke for os.
Her har det bedste råd dog været tålmodighed – for os sov han lige pludselig fra den ene dag til den anden og sover nu 11 timer hver nat!
Men ja, tålmodighed er en by i Rusland når man står midt i det…
Det er virkelig svært at være tålmodig, når man ikke har fået nok søvn, ja :( Det kommer pludselig ikke bag på mig, at det er inden for det første år, mange forældre går fra hinanden… Hvornår begyndte han at sove igennem? (Prøver lige at give mig selv lidt håb her ;))
Slyngevuggen er i seriøs overvejelse… Nu tager vi først til kranio sakral terapi og ser, om det har nogen effekt, og ellers tror jeg, det bliver næste skridt… :)
I behøver ikke slukke lyset, hvis han ikke kan lide det – vores på 11 (om 14 dage) sover stadig med lyset tændt ude i gangen. Behøver jo ikke være lige ned i face.. Har også haft ondt i maven børn, og har desværre ikke flere gode råd, end dem du allerede kender. Men jeg kan et andet.
Vores (+ min niece – jeg er stolt over, at jeg som faster ALTID kunne få betten til at sove… som en af de eneste – og selvfølgelig virker det ikke på alle !!) Nå men de fik altid en stofble halvt over hovedet – så de ligesom får lidt fred – ro det hjalp her – de faldt nærmest i søvn med det samme. Det var bare et lille indskud. Sov når du kan, og lad far tage over – han skal ikke spise hver 2. time.(altså baby – men heller ikke far..) så du burde kunne få 4 timer i streg – bare engang imellem… hvis han græder så meget at du kan høre det – så bed ham gå en tur med barnevogne (altså kun om dagen ;) ) – så kan du sove uden at høre baby.
Det her lyder måske fjollet, men jeg havde slet ikke tænkt på at bede far om at gå UD med baby. For det er nemlig det, at jeg stadig kan høre ham, når de er inde i stuen, der gør, at jeg ikke får sovet. Så det gør jeg næste gang ;)
Prøvede det med stofbleen, og det så faktisk ud til at virke :D
Den der stofble, ligger i bare den direkte på hovedet eller hvordan? Jeg har taget kalechen af liften da hun – måske – sover bedre uden, så det kan godt være det ikke får nogen effekt her..
Og ja, gæt selv hvorfor jeg ikke ligger og sover
Åh altså øv for babyer, der ikke vil sove :/ Min frømand gider ikke rigtig det der med en klud på hovedet, hvis han ikke er træt nok til alligevel at falde i søvn af sig selv, men hvis jeg i stedet hænger den hen over liften, så vil han gerne. Faktisk oplevede jeg det lige omvendt, nemlig at han bedre kan falde til ro, når det er kaleche på, for så er der ikke så meget, der kan forstyrre + han føler sig mere tryg. Har du overvejet at lægge hende anderledes i stedet? Fx på siden/maven? Frømanden sover absolut bedst på siden. Jeg har prøvet at gå en laaang tur med ham i barnevognen, hvor han ikke gad lukke øjnene overhovedet – så vendte jeg ham om, så han lå på siden, og så gik der to sekunder, så sov han tungt. Ellers kan du prøve at hænge et eller andet i kalechen, som hun kan kigge på. Det hjalp også her, for så er der noget at beskæftige sig med, indtil man falder i søvn ;)
Tak for dine tips, jeg prøver mig frem☺️
Jeg synes også det er mærkeligt med kalechen, men har haft den af og på og hun har bare haft svært ved at falde i søvn med kalechen.. Men det kan måske også bare være fordi hun ikke får så meget lys ind.
Åh det er ikke nemt!
Nej, det er det bestemt ikke :/ Tror ikke det er andet for end at prøve (har i øvrigt i dag lige set et billede på instagram af et barn, der lå med en klud på hovedet, og en der kommenterede, at sådan elskede hendes barn også at sove… Så prøv det af :))
Jeg tror ikke, der er andet for – hvad der virker for den ene, virker ikke for den anden. Min unge gider for eksempel ikke at sove i barnevognen, selvom han ikke har noget problem med at sove i sin tremmeseng, så det handler ikke om bevægelsen… Tror bare, de skal være på tværs ;)
Åha, lille fyr … og stakkels mor. Det er sgu så hårdt med de små bebser i starten. Begge mine unger har på hver deres måde været svære babyer. Filøjsen sov heller ikke meget. Kontinuerligt vågnede han hver 2. time om natten – nogle gange oftere – i sine første mange måneder. Og så sov han kun 40 minutter ad gangen, når han tog dagslure. Han var først 17 måneder, da han sov igennem sådan fast. Vi har været gennem hele møllen med alternative behandlere til dem begge.
Desværre så er der altså noget om det, som sundhedsplejersken siger. De første 2-3 måneder er deres tarmsystem umodent, der er en ikke-eksisterende døgnrytme, der er stort behov for tryghed og hud-til-hud kontakt osv. Vores sov f.eks. på brystet af en af os de første mange måneder både aften og nat. En strækvikle er også rigtig god i dagtimerne, hvis man vil have baby tæt på kroppen og hænderne fri samtidig :)
Men derfor kan man selvfølgelig stadig gøre noget. Prøver du de alternative behandlere, skal du huske en af gangen og ikke f.eks. vælge zoneterapi i den uge og kiropraktor den næste.
Men jeg har også hørt meget godt om slyngevuggen – og den er noget af det eneste, vi ikke prøvede :)
Ellers er der zoneterapi, kiropraktor og kranio-sakral terapi. Du kan købe biogaia dråber på nettet eller i Matas, som skulle hjælpe på luft i tarmene.
Nu går det lidt hurtigt, fordi jeg selv har en 2-årig, der ligesom nægter at overgive sig til søvnen ovenpå …. :) Hun havde i øvrigt kolik i sine første måneder, og selvom I slet ikke er der, kan det måske være en trøst at læse mit indlæg om det (og om hvor hurtigt jeg allerede har glemt den hårde tid ;-))
http://www.villa-villekulla.dk/?p=26
Jeg håber på der er noget, der snart kan hjælpe jeres lille gut <3
Dit indlæg hjalp rigtig, rigtig meget! Også din kommentar her. Det er rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der har stået med de her frustrationer – hvilket jeg jo godt vidste i forvejen, men når jeg har forsøgt at forhøre mig i mit netværk, har de allesammen haft mønsterbabyer, og det er lidt nedslående, når man selv må kæmpe :(
Jeg har faktisk sådan en vikle, men kan man sidde ned med den på? Er det ikke mest til når man går rundt? Jeg må prøve det ;)
Godt at høre man kan hjælpe lidt ;-) Viklen er mest til at gå rundt med ja. Nogle babyer har jo et kæmpe nærheds- og tryghedsbehov, og der er den altså god. Når man lige lærer teknikken :-)
Jeg har ingen gode råd. De første to måneder af Laurits’ liv var han ligesådan. Vi var også ved zoneterapeut uden effekt. Til sidst kapitulerede jeg, og lod ham sove hos mig i sengen. Nogle gange ovenpå mig. Han fik lov til alt det der gav ham ro. Da han blev en tre måneder vendte det. Ikke søvnen, men hans uro. Nogle børn er ikke skide nemme i starten, men ved man som du gør er der og prøver at afkode skal det nok vende. Men der er ikke nødvendigvis en løsning (andet end tid) desværre.
På en måde er det en trøst, på en måde er det lidt trist at høre, at der ikke er andet at gøre end at bide tænderne sammen (og græde)… Men der er nok ikke andet for end at prøve sig frem og forsøge at afkode ham :/
I Brande https://www.facebook.com/dinbornekiropraktor?fref=ts
Tak for link, det kigger jeg lige ud <3
[…] en hel række af alle de gode råd, som skulle hjælpe Frømanden til at sove, som I kom med til det her indlæg. Tak for […]