Hoppefest ved midnatstide – eller guide til at drive din mor til vanvid

Hvad er det for overnaturlige evner han har, den dreng? (Altså ud over at kunne se Pokémons alle steder)

Han kan simpelthen fornemme, hvornår hans trætte, trætte mor er på vej i seng. Det er i hvert fald lige præcis i samme øjeblik, som jeg endelig letter røven fra sofaen, at han slår øjnene op inde i sengen og er lysvågen. 

Fedt nok. Særligt fordi, jeg er alene om det i dag.

Aftenen gik egentlig okay, og jeg fik vippet ham i seng uden for meget dramatik. Det tog kun 20 minutter, før der ikke længere kom sure lyde inde fra børneværelset, og jeg nåede at hænge vasketøj op (og få djævelsk ondt i ryggen) imens. 

Det var med et lettelsens suk, at jeg indtog sofaen og retteligt gik om bord i den brownie, jeg havde købt tidligere på dagen i sikker forvisning om, at jeg ville trænge til den senere.

Og så begik jeg den fejl at overskride min sengetid. Vi voksne herhjemme plejer at glo på dyner senest klokken 22, men det ER jo weekend. Og der var lige noget dumt i tv. Så den blev næsten 23, før jeg endelig tog mig sammen til at lede efter fjernbetjeningen.

Der var jeg til gengæld også mere end sprødstegt (og ikke kun fordi, jeg kom til at nærme mig en solstråle uden først at have smurt min røde, fregnede hud ind i solblokker i dag)

Dét er altså noget, han kan lugte. Når jeg ikke har overskud. 

Jeg har nu været i gang i halvanden time. Frem og tilbage mellem min øf Hans seng. Har hverken givet mig på kravet om at komme op eller det om at få mælk. Har heller ikke fremsat trusler. Endnu.

Jeg er efterhånden så vanvittigt træt, at jeg måske bare skulle give blæs i principperne og give ham den hvide drik. Men så bider det mig nok bare i røven i morgen, hvor jeg først skal være alene hele dagen og SÅ skal være alene hele natten.

Han har eddermugme bare at hygge sig oppe til det der festuge i Aarhus, ham der barnefaderen. 

Personligt er jeg ikke sikker på, det er det værd, at han sådan får fri til at gå ud og more sig, mens en anden en leger bornholmerur ved at ryge frem og tilbage på den måde. Men det er den årlige tur med “sommerhusgutterne”, og sidste år tvang jeg ham til at blive hjemme, så jeg ikke kom til at smide babyen ud af vinduet i desperation over at blive frarøvet min søvn.

Jeg kan så ikke love, at det ikke sker i år…
Alt for frisk. Hvis han dog bare var lige så nem at arbejde med, som hundene er… “LÆG dig!”