Hvad der så skete…

Nå, men det er da også ved at være et par måneder siden, jeg sidst skrev noget på den der blog. Tænkte jeg i går. Og blev temmelig overrasket over, at det alligevel er ved at være et halvt år siden. Det føles som om, det var i går. Mest fordi, jeg rent sindsmæssigt ikke har rykket mig meget fra det her indlæg, men alligevel er der sket vanvittigt meget…

For eksempel…

… er jeg blevet et år ældre. Altså, på papiret. For så lang tid siden er det dog trods alt ikke. Men jeg er altså gået hen og er blevet gammel i mellemtiden, og sådan noget som rynker i panden og rundt om øjnene er begyndt at irritere mig.

… har jeg været til hele tre jobsamtaler. To af dem på det samme job.

… har jeg hørt tilbage fra én arbejdsgiver. Og gik så bare ud fra, at det blev et nej fra den anden.

… sagde den arbejdsgiver, jeg hørte fra, at han gerne ville ansætte mig i et fuldtidsjob som redaktør på et magasin. Så for første gang skriver jeg nu med stillingsbetegnelse “funktionær”. Det lyder finere, end det er. Men jeg har da frokostordning. Så kom ikke her.

… har jeg installeret en app, der kan måle, hvor meget jeg snorker om natten, og fik kort efter cirka 12 mails i min indbakke om, hvordan man nemt kan forstørre sin penis eller gøre den hård på ultrakort tid. Sig til, hvis I skal have navnet på app’en.

… har jeg også endelig overgivet mig til Spotify Premium. Jeps. Og altså, det spiller bare. Jeg kommer aldrig til at gå tilbage til iTunes, tror jeg.

… er jeg også hoppet med på SKAM-bølgen. Igen. Ehm… Ja. Men jeg er altså stadig ved at brække mig, når nogen siger eller skriver #alterlove. Der er grænser.

… har jeg forelsket mig på den håbløse måde i Gilbert Blythe fra den nye udgave af Anne fra Grønnebakken (Anne with an E, som kan streames på Netflix). Vi snakker en forelskelse – grænsende til besættelse – i stil med den, jeg har på Mr. Darcy i skikkelse af Colin Firth. Altopslugende på en måde, så jeg føler mig 17 år igen. (Åh, hvem der bare var 17 år og forelsket…)

… har jeg været en tur mere i Holland for at få klippet tungebånd. Igen. Jeg skal nok fortælle mere på et tidspunkt.

… er jeg stoppet med at amme. Hårdt. Men okay. Det skal jeg også nok uddybe på et andet tidspunkt.

… er jeg IKKE blevet gravid. Faktisk gik jeg mere eller mindre i cølibat omkring marts måned, som statistisk set er den eneste måned, jeg kan blive gravid i, fordi vi absolut ikke skulle gentage succesen med at få børn med to års mellemrum. Det er så åndssvagt hårdt. Det gør jeg aldrig igen.

…og så har jeg tænkt på at skrive blogindlæg sådan cirka hver anden dag. Arh, måske hver tredje. Men hverken tiden eller evnen til at danne hele sætninger har været til stede, så det er blevet til en masse tilløb og kladder. Måske de udvikler sig til hele indlæg, hvem ved. Måske bliver de kasseret igen.

Jeg håber, jeg får mulighed for at skrive herinde igen, for jeg savner det. Men jeg ved ikke, om der er overskud til det, når hverdagen – med fuldtidsjob – rammer igen om en uges tid. Og jeg ved som sagt stadig ikke, om det giver mening for mig at udstille mine sure underbukser online.

Nu prøver jeg. Der skal jo altid et første skridt til at gå en march. Så må vi se, om det giver mening, når jeg kommer ud på ruten.

Jeg håber, der stadig er nogen derude :)
(Og det behøver ikke at være frække fyre, for dem har jeg så rigeligt af i min indbakke.)

Me: Holler!