Hvad er barnets navn?

Nu får I det hele! Alle kladderne skal på bloggen, også dem, jeg har skrevet for længe, længe siden. For hvis jeg bare starter i nutiden, kommer der jo til at mangle en masse info, og så VED jeg bare, at I vil sidde og føle, at I virkelig mangler en masse info. Info om mine efterveer, for eksempel!

Så nu kommer det hele. Råt for usødet – eller njaeh, det kan godt være, jeg modererer mig lidt, nu hvor jeg trods alt er kommet lidt længere væk fra alle de hormoner, der gjorde mig sindssyg i starten af det her moderliv.

Først får I lige et par billeder fra Frømandens navnefest – med inspiration til, hvis du selv står og skal holde sådan en. Eller bare godt kan lide kager med blåt pynt.

Frømandens fest holdte vi helt tilbage i april, hvilket virker som om, det var i går, men i babyverden jo faktisk er en evighed siden. Fire måneder, for at være helt præcis, og det er jo halvdelen af barnets levealder.

Vi er en flok hedninge herhjemme. Eller det er vi blevet. Hvorfor og hvordan skriver jeg om en anden god gang, men vi er altså meldt ud af den danske folkekirke, både Manden og jeg, og vi er enige om, at barnet selv skal have lov til at vælge, når han er gammel nok til at tage stilling til sådan noget med Gud og Jesus, hvorfor vi er på jorden og den slags.

Alligevel ville vi jo gerne fejre med venner og familie, at vi har fået det her fantastiske lille menneske i vores liv, og ikke mindst at vi, trods en del skænderier, til sidst landede på et navn, vi begge kunne lide.

Jeg ELSKER at holde fest. Jeg elsker at planlægge, at pynte og finde på overraskelser. Knap så meget det der med at rydde op bagefter, men den detalje får min impulsive og entusiastiske del af min hjerne heldigvis altid bagateliseret.

Nej, der skal nemlig ikke mangle noget! Hverken når det kommer til mad eller pynt. Og det gjorde der heller ikke, kan jeg afsløre. Der var rigeligt!

Jeg tænker nemlig altid, at der skal være mindst en af hver til hver gæst, så aftenen inden hældte jeg den ene bradepande efter den anden med ubagte cupcakes i ovnen, og pyntede dem med sukkerstads.

 

Oprindeligt ville jeg havde lavet to slags, i det tilfælde, at der alligevel findes mærkelige mennesker derude, der ikke kan lide Oreo-cupcakes. Men jeg orkede det ikke, da jeg havde bagt de første 40.

Jeg udfordrede min kreativitet ved også at lave flødeboller med blå kokos. Det var ikke så nemt, som de fik det til at lyde i opskriften… Kokosen farvede jeg ved at blande det med et par dråber vand mikset med blå frugtfarve og herefter tørre det i ovnen på 50 grader i 10-20 minutter.

At få smurt chokolade på sådan nogle sataner kræver virkelig håndelag, skal jeg love for!

 

 

 

Bogstaverne har jeg klippet ud af karton købt i Bilka, krusene er købt i Tiger og pynten, der hænger fra loftet, har jeg fundet på eBay.

Ved vejen havde jeg stillet en stork. Jeg siger “jeg”, for det er ikke rigtig noget, Manden går op i (det var det ikke rigtigt med nogle af tingene, han var bare glad for, at der kom nogle folk for at sige hej). Jeg havde sådan håbet, der havde stået en stork og sagt hej til os, den dag vi kom hjem fra hospitalet, og jeg havde endda købt en, som kunne blive sat op.

Men da vi kom hjem efter tre dage på barselsgangen, var storken allerede fløjet videre. I hvert fald stod den ikke og hang ude ved vores vej, så den måtte lave en guest appearence her i stedet. Båndet har jeg gemt fra en af de fine buketter, vi til gengæld kom hjem til. Sådan er det jo, når ens nærmeste bor langt væk :)

 

Og netop derfor, altså fordi de vigtige mennesker bor langt fra os, var det så skæppeskønt at se dem! De havde slet ikke behøvet at medbringe gaver, men dét gjorde de! Faktisk så mange, at jeg blev helt overvældet.

Jeg fik nemlig tjansen med at åbne samtlige gaver, mens Manden tog sig af Frømanden, så jeg endte med at sidde med gavesved på panden og papir ud over det hele.

Og hvad giver man så til sådan en fest?

Her er et par idéer ud fra hvad Frømanden fik:
Sparebøsse og fødselsdagsflag i sølv, gerne med indgravering – og ellers kan det jo gives som gave senere. Oldemor gav en sparebøsse med ordene: Så får han graveringen til sin fødselsdag.

Andre sølvdimmer-ting, som barnet kan gemme og belemre sine egne børn med senere. Vi fik et fint lille futtog med to vogne, trukket af en elefant, hvor man kan putte den første tand og den første hårlok i. Lidt markabert, men på den anden side bedre end sådan, som jeg opbevarede mine tænder… Som var i en blyantsholder på mit skrivebord, indtil de blev så skrøbelige, at de kunne kasseres. Hvorfor gør man det overhovedet? Nå, men alle skal jo igennem den fase…

Tøj og legetøj – meget gerne til, når poden bliver ældre, for som vi alle (nu) ved, har børn oftest alt, hvad de har brug for. Noget af det legetøj, Frømanden fik, er han først begyndt at snuse til nu, noget står stadig i skabet og venter.

Sansegynge og gåstol.

Bog om, hvordan verden virker (Af Iben Maria Zeuthen og Huxi Bach. Kan varmt anbefales selv til lidt større “børn”, sagde moderen)

Bæresele fra ergobaby – den er simpelthen fantastisk. Jeg har desværre ikke brugt den så meget, fordi mit bækken ikke har været fan af at slæbe rundt på baby mere end højst nødvendigt, men hvor ville jeg dog ønske, vi havde brugt den mere. Babyen elsker det, og det er møghyggeligt!

Klokkestreng – jeg er egentlig ikke til sådan nogle, fordi de virker så gammeldags på grund af messingen, men der er nu alligevel noget hyggeligt over dem. Denne har min kreative mor lavet med ekstra små sting, hvilket også gør den lidt mere moderrne, synes jeg. Lidt mindre mormor-agtig, selvom det jo er præcis, hvad den er.

 

 

Frømanden selv var også i en kreation fra mormoren – nemlig hæklet savlesmæk med butterfly! Arhmen, nu har jeg da aldrig…

Selv var jeg iført stress- og ammesved efter konstant at rende frem og tilbage mellem stue (for at være vært) og soveværelse (for at være madpakke) med en unge, der ikke helt kunne håndtere de mange mennesker, lyde og indtryk.

To trætte typer

 

 

Nåja, og så var det jo egentlig også noget med, at jeg fyldte 30 i dagene lige deromkring, så om aftenen kreerede jeg den mest glitrende kage, jeg nogensinde har sat tænderne i. Den havde vi glæde af i flere dage, som man siger. Det der, jeg snakkede om på instagram med, at kvinder prutter glitter…? Af og til gør de det faktisk.