Den næste der siger til mig, at graviditet ikke er en sygdom, får et cirkelspark lige i ansigtet. Bum. Så lad lige være, okay?
Lige siden jeg blev gravid, har velmenende (går jeg ud fra) folk haft enormt travlt med at tilføje netop dén sætning efter alle de gode råd, de er kommet med, som jeg heller ikke har bedft om.
Det startede allerede, da vi skulle fortælle den kommende oldemor om det nyeste, kommende skud på stammen:
Mig: Jeg er gravid
Oldemor: Neeej, er det rigtig? Hvordan har du det så?
Mig: Tjoew, det kunne nok være værre, men jeg har godt nok meget kvalme.
Oldermor: Husk nu, graviditet er ikke en sygdom! Dengang JEG var gravid…
Ja, og sneen lå i tre meters højde, og du skulle gå sytten kilometer hver vej på bare tæer for at komme i skole. Og du arbejdede i marken helt op til den dag, du fødte.
Men mit bækken vil det bare anderledes! Det kan man ikke forklare oldemor. Eller nogen anden for den sags skyld.
Fint nok, så går jeg med på legen. Graviditet er ikke en sygdom.
Godt nok går du rundt med konstant kvalme, muligvis også hovedpine. Du er så træt, at du knap kan holde dig vågen i bare otte af døgnets 24 timer.
Dit blodtryk bliver forhøjet, hjertet slår hurtigere. Du får hedeture og bliver svimmel og forpustet af at gå på trapper.
Du tager en masse kilo på, og kommer derved i risikozonen for at udvikle sukkersyge. Du har større risiko for at få blærebetændelse, og så kan du få svangerskabsforgiftelse.
Du får kronisk forstoppet næse, vand i kroppen, åreknuder, hæmorider… Du kan få uro i benene, hvilket er en lidelse, der har fået sin helt egen støttegruppe, og dine hænder kan begynde at snurre, fordi vandet i kroppen presser på blodårerne. Du får næseblod, og dit tandkød bløder, når du børster tænder.
Du kan få bækkenløsning og rygproblemer, og ofte halsbrand og sure opstød, fordi barnet presser på mavesækken samtidig med, at hormoner gør lukkemusklen op mod spiserøret blød.
Hvis jeg nu havde alle de her problemer, men jeg ikke var gravid, så kan du bande på, jeg var strøget til lægen med det samme. (Og det er endda bare et udsnit af de ‘helt almindelige graviditetsgener’)
Det kan godt være, at graviditeten i sig selv ikke er en sygdom, men kan vi så blive enige om at kalde det en tilstand, man skal tage hensyn til? Og som kan føre til sygdom?
Enige eller ej, jeg vil i hvert fald gerne opfordre alle, der ikke er mig, til at holde helt kaje med, hvordan min graviditet påvirker mig ud fra et udgangspunkt om, hvordan deres graviditet var for dem.
Så længe jeg er sygemeldt, fordi jeg går som en gammel dame på grund af bækkenløsning, er jeg ligeglad med, om det er en sygdom eller ej. Det føles sådan!
(Ok, så det bliver nok ikke til cirkelspark… Måske bare en sur mund…)
