Henover nytåret har jeg tænkt mange tanker om, hvad fremtiden mon ville bringe. Jeg har givet mig selv et løfte om, at jeg skal finde ud af, hvad det egentlig er, der gør mig glad – og så gøre det.
En af de ting, der gør mig glad, er at blogge. Men det gør mig også til tider trist og frustreret. Det sker, når jeg har nogle idéer og tanker i hovedet, jeg gerne vil dele med jer, men som jeg enten ikke kan få ned på en spændende måde, og min egen selvkritik på den måde blokerer for “Udgiv”-knappen, og så fordi der bare ikke er tid.
De to ting forstærker også hinanden, fordi jeg så tænker, at “kvalitet er bedre end kvantitet” – for det lægger jo unægteligt et pres på de få indlæg, der altså bliver udgivet.
Jeg har den seneste tid trykket på Udgiv-knappen, selvom jeg ikke var tilfreds med mine indlæg, og det irriterer mig. Sådan skulle det jo helst ikke være, altså at jeg bliver irriteret på mig selv over det, jeg udgiver. Det skal være sjovt at blogge.
Jeg føler, jeg har mistet mit overskud og min stemme, og kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg egentlig vil med den længere.
Da jeg startede bloggen op, var det min mening at skrive om en masse af de oplevelser, jeg har været ude for gennem min tid, som har formet mig på godt og ondt. Tanker, som andre mennesker måske kunne bruge til et eller andet. Om spiseforstyrrelser, arbejdsløshed, psykopatiske mænd, stress og senest omvæltningen ved at blive mor, når man egentlig aldrig har kunne lide børn.
Den sidste oplevelse har bare ændret mig så meget som menneske, at jeg lidt har mistet fodfæstet. Som om det her er blevet en udvidet dagbog, hvor jeg deler mine tanker uden noget egentligt mål.
Jeg kunne godt tænke mig at skrive mere personligt og om ting, der gør ondt, men jeg ved også, at en del af min familie og venner læser med her, og jeg vil jo ikke komme til at udstille eller gøre nogen ondt med mine ord. Så detaljerede historier om nederen ekskærester er endnu ikke blevet udgivet.
Det er alle mine mørke tanker om livet heller ikke endnu, fordi jeg kan høre, jeg gør folk bekymrede, de gange jeg har lukket lidt op.
Men jeg har faktisk lyst til at dele alle de der ting – så skal jeg starte forfra på en anonym blog i stedet? Jeg ved, jeg ikke ville få opdateret to, så det er enten eller. Og et eller andet sted føler jeg, at mine dybe tanker betyder mere, når jeg står bag dem med et åbent ansigt.
Jeg ved ikke, hvilket ben, jeg skal stå på, og jeg famler lidt rundt. Jeg ved ikke præcist, hvem det er, jeg skal ramme – hvem er du egentlig, dig der sidder og læser med? Det er ikke helt til at lure ud fra besøgsstatistikken… I læser med stor fornøjelse om både mine tanketorsk, de mørke ting og også de mine råd til, hvad man skal gøre i forhold til sin baby.
Men altså, er det blevet for meget dagbog, for mørkt? Mangler der nogle “guides”til dit og dat, test af babyting, konkurrencer?
Jeg vil jo gerne ramme jer, der læser med! En ting er, at jeg skal gøre det, jeg selv synes er sjovt, men hvis ingen læser med, er det slet ikke sjovt at skrive noget som helst.
Så vil I hjælpe mig lidt på vej? Hvad kan I bedst lide at høre om? Hvad synes I, der mangler?
På forhånd tak <3
Flere babybilleder? ;)
25 comments
Jeg kan allerbedst lide dine tænke indlæg :)
:* Heldigt, for tanker er der jo nok af. Det er mere det med at få dem formuleret ;)
Det vildeste indlæg for mig var der hvor du fandt ud af Frømanden ikke var en pige, og du skulle i gang med at vende alle tanker og forventninger i hovedet ….
Nu ved jeg godt du ikke kan præstere lige netop sådan et indlæg månedligt, men altså … dine dybere, reflekterende indlæg. Dem kan jeg godt lide :) Du er god til at sætte ord på følelserne.
Jeg kan også godt lide de humoristiske og sarkastiske indlæg.
I det hele taget læser jeg faktisk det hele, og du er på min must-read-liste.
Så bare vær dig – fortsæt med at blogge 👍🏼
Nej, godt nok mente Manden, jeg var en mean, lean baby maschine, men en gang om måneden… Kan jeg sgu nok ikke love dig ;)
Du er bare skøn. Jeg fortsætter. Og ja, du ved jo, jeg har det på samme måde med dig og dine indlæg :)
Jeg følger egentlig med fordi jeg kender dig ovre fra neglebloggen, Chakalacquer :)
Jeg synes egentlig også mest at sine hverdagstanker og det lidt mørke er mest spændende!
Sys frømanden er herlig, men bliver det mere hen imod en ‘mommy blog’ med test, konkurrencer og lyserøde skyer, står jeg nok af :)
Jeg LOVER dig, her er slet ikke så rent og hvidt herhjemme, at det bliver bare i nærheden af lyserødt :D Af og til ville det være lækkert. Men jeg kan ikke holde standarden mere end et døgns tid :S
Og hyggeligt med en “gammel” læser :) Dejligt du er rykket med :)
Jeg holder meget af at læse dine meget velformulerede og meningsfulde indlæg – og jeg har bestemt ikke tænkt over, at de sidste indlæg, du har lavet, har været ringere eller anderledes end ellers, så meget gerne mere af det, du allerede gør 😊
Åh, Det er dejligt at høre <3 Så gør det knap så meget, at jeg selv synes det :) Og tak for de flotte ord :*
Ikke flere test, konkurrencer etc. det har været fint, med det har været, men ikke derfor jeg læser med ved dig. Det er mere dine tanker og oplevelser om at være mor, hvordan frømanden udvikler sig, at følge dine tanker om hvad der skal ske i livet – alt det der hverdags-stuff, det kan jeg godt lide for jeg kan relatere til mange af tingene og da frømanden er ca 3 mdr ændre end min søn kan jeg lide at læse om hvad der venter af både godt og skidt og tankerne og udfordringerne som kan komme. Ex ikke være klar til dagpleje/job
Forsæt forsæt forsæt :) :) :)
Hører hvad du siger! Det er bare så nemt at falde i fælden om at skulle være med i den populære gruppe, men når alt kommer til alt, er det jo også de der indlæg, jeg helst vil :)
Jeg har været virkelig glad for alle dine indlæg så bliv endelig ved med det! :) jeg er vild med at du er så hudløs ærlig og bringer emner op som ikke altid er lige nemme. Thumbs up herfra :) du er en af mine yndlingsbloggere så jeg ville da være ked af det hvis du pludselig ikke var der mere :)
Tusind tak for de flotte ord, Maibritt, bliver helt rød om ørerne <3 Det kræver noget overvindelse at lægge de ting ud, men de giver mig så meget godt igen, så vil prøve at komme på banen med dem igen :)
Jeg kan godt følge dig i på den ene side ikke for noget at ville undvære bloggen og samtidig kunne den være rar at være fri for til tider, fordi det ikke er en gratis/ukompliceret glæde , hvis man kan sige det sådan. Efter hvad jeg kan læse mig til hos dem, der har blogget længere end vi to har, er det sådan det er. At det skifter i perioder, hvordan man har det med bloggen. Jeg synes det er rigtigt, at man følger bloggeren og ikke bloggen. Det er dig jeg følger og lige nu er dit liv sådan her :-) Test og konkurrencer kan alle jo lave, men der er kun en Charlotte! Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg holder af det personlige, uanset om det så er sjovt, hverdagsagtigt eller mere smertefuldt <3
Det har du så evigt ret i. Det har du jo så ofte :) Og ja, det er rigtigt, at det går op og ned. Har blogget på andre blogs før, men der var en helt klar linie. Som du siger, så handler den her om MIG, og det er lidt nemmere at fare vild i. Åbenbart. Det har jeg ikke prøvet før :/
Det er skønt at have ret ;-)
Hvad har du blogget om tidligere? Udover negle.
PS: med hensyn til anonym blog kan jeg godt følge, at det kunne være rart at kunne skrive løs uden at skulle tage hensyn til hverken sig selv eller andre! Men jeg synes også, det betyder noget at der er et ansigt på og måske også den sårbarhed, der følger med det?
Præcis! Jeg havde de her tanker, inden jeg startede ud. Jeg ved, familie og venner læser med. Det er okay. Sådan da ;) Men hvad med gamle fjender fra gymnasietiden, ekskærester eller kommende kollegaer? You just never know, og det er lidt angstprovokerende.
Jeg har en dreng omkring Martins alder og synes selvsagt, det er sjovt at følge dine indlæg om ham. Dog er jeg måske allermest vild med dine refleksioner, uanset selve emnet.det får også mig til at tænke videre, og selvom jeg måske ikke har haft netop de tanker, er det befriende, når andre åbner for et emne, som ellers ofte er forbeholdt et indre tankekaos.
Det er simpelthen sådan en dejlig besked, du har lagt, for hvis mit tankemylder kan være til gavn for noget, så er det ikke helt spildt hjernearbejde :D
Dine tanker. Ærlige tanker!
Og så har du lige beskrevet hvordan jeg er syg.. Hele december. Og jeg havde så dårlig samvittighed at jeg arbejdede (hjemmefra) i febervildelser blandet med lidt opkast.. Og opkast er virkelig noget af det værste.
Ps. Der er ikke noget andet der er skyld i opkast?!!? Eller har jeg mistet en update på den front?
Ååh Ja, skylder lige en update. Du har ikke misset noget endnu ;) :*
Den tolker jeg lige lidt på så;-)
Og jeg overvejer også at sige, at jeg så bare kan arbejde ekstra på et andet tidspunkt, fordi jeg jo kun er deltidsansat, men det er jo ikke fair overfor mig selv, vel? Men det burde man… Man burde burde…
Det bør man nemlig ikke. Jeg tror, at hvis jeg bare havde erkendt jeg var syg og sovet og hvilet mig, så havde jeg måske været frisk igen efter en uge. Det håber jeg at jeg lærer til næste gang!
Tænk i stedet, at når du ikke er ansat fuldtid, så gør det det mindre at man er syg.
God bedring i hvert fald!!
Ps. Og alle (arbejdsgivere) ved at der bare er ekstra sygdom involveret når man har småbørn. Så det er ingen skyld og det er faktisk helt normalt
En blog er kun god, når forfatteren skriver det, som han/hun føler for. Det er også ok, at det er mørkt i perioder og mere lyserødt i andre. Sådan er livet jo :)