Der er grød i mit hoved. Ikke kun på grund af forkølelsen, som så småt er på retur, men også på grund af det, de kloge kalder for ammehjerne. Jeg troede faktisk, jeg havde erhvervet mig en af slagsen allerede inden, jeg poppede babyen ud, men jeg skal love for, jeg har fundet ud af, hvad det EGENTLIG vil sige at have ammehjerne.
Den anden dag formåede jeg at rejse mig fra toilettet og trække bukserne halvt op, inden jeg kom til at tænke på, om jeg overhovedet havde tørret mig efter endt gerning? Satte mig for en sikkerheds skyld ned igen, og kunne så konstatere, at det havde jeg ikke.
Jeg kommer også jævnligt forbi et glas med lunken mælk eller helt kold, varm kakao, uden at kunne huske, om det overhovedet er mig, der har hældt det op, og så glemmer jeg ofte toasten i risteren. Smeltet. Ost. Overalt.
Jeg kan heldigvis stadig finde ud af at køre bil, men åbenbart ikke længere at låse den. Som forhenværende beboer på Amager plejer jeg altid at tripletjekke dørene, inden jeg forlader dytten, og her over i det vilde Vestjylland tager jeg heller ingen chancer.
Derfor giver det også et gib i mig, når jeg kommer ud til bilen, og som det mest naturlige i verden åbner døren og begynder at læsse ind. Det var først, da jeg nåede til at få barnet i autostolen, det gik op for mig, at jeg stadig havde nøglerne dybt begravet i min taske. Dét slog mig så til gengæld så meget ud af kurs, at jeg glemte at spænde autostolen fast.
Hvem var det lige, der mente, det ville være en god idé at give mig ansvaret for et andet menneske? Eller for noget i det hele taget…?!
Den gode nyhed er, i følge denne artikel, at det gør os klogere bagefter. At alle hormonerne, ansvaret, udfordringerne og den manglende søvn faktisk er en slags bootcamp for min hjerne, så den kommer op i et højere gear, og derfor kan præstere bedre i fremtiden.
Her et lille citat fra artiklen: “Ikke alene bliver du bedre til at multitaske, som vi alle ved – du får også større overblik, mere empati og bedre indlevelsesevne og bliver mere ferm til at håndtere forskellige udfordringer. De evner holder resten af livet.”
Det er betryggende at høre, at forskerne mener, det er dén vej, det går, når det nu føles mest som om, jeg er på kollisionskurs. Det er argumenter, jeg vil prøve at få flettet ind i min næste jobansøgning!
2 comments
Ja! Og her synes jeg det (i hvert fald denne gang) er startet allerede i graviditeten. Igår var jeg ved at gå amok, fordi jeg ikke kunne finde en bøtte humus, som jeg bare vidste at vi havde. Ikke så meget fordi jeg havde lyst til humus, jeg opdagede bare at jeg ikke kunne finde den i køleskabet og så panikkede jeg over, hvor jeg mon så kunne have stillet den. Tjekkede sågar under sofaen(!) og i mit skab på badeværelset. Det viste sig (heldigvis, ellers var jeg da blevet skingrende skør) at min veninde havde smidt den ud dagen før fordi den var blevet for gammel. Christ! Sådan noget skal man sgu da fortælle, ellers går den her mrs. Baby Brain da åbenbart helt i selvsving!
Ahahahaha, hvor er du skøn :D Men humus er bare heller ikke noget man har lyst til at finde, efter det har ligget og hygget sig i en måned under sengen vel? ;)