Jeg er herredårlig til at være syg. Jeg får så ondt af mig selv, at jeg af og til kan være bange for, at det muligvis forlænger sygdommens varighed, fordi jeg helt mentalt bare giver op og lægger mig til at dø.
Jeg hoster og hakker, kommer med gryntelyde og dødssuk. Jeg pudser næse hvert andet minut, og af og til river jeg små stykker papir af og putter op i næsen, så jeg kan holde lidt pause og undgå hovedpine og mavekrampe.
Jeg vil spare jer for grafiske beviser, men vil blot fortælle om fakta: Der er seks meter papir i en pakke med Kleenex balsam. Jeg har på tre dage brugt 1,5 pakke.
Jeg er virkelig et ynkeligt syn, og jeg er dybt taknemmelig for, at Manden stadig har lyst til at kysse mig godnat (på munden!) om aftenen. Hvis dét ikke er kærlighed, så har jeg aldrig oplevet det.
Nå, men det jeg egentlig ville sige var, at det er derfor, der er stille her. Jeg kan ikke tænke to sammenhængende tanker uden at opgive og lægge mig fladt ned på jorden og tænke: Red jer selv!!
Ååååååårh…. Snøft.
5 comments
God bedring, Skalotte! :)
Hov, fik da lige overset din kommentar! Tak, Kir <3
Jamen, det er jo TRAGISK, som du lider! Køb en Otrivin næsespray, det er Guds gave, til os der lider, jeg var også ved at afgå ved døden, for et par uger side, og altså, hvor er næsespray, dog en lettelse, nogle nætter, sov jeg op til FIRE timer i træk, uden at være stoppet i snuden.
Rigtig god bedring, håber du står det igennem!
Jeg ved det. Og det hjælper ikke engang at gå op og lægge sig Maude-style… Det mest tragiske er, at jeg ikke kan bruge næsespray, fordi jeg i min ungdom brugte det lidt for meget, så mine slimhinder kan simpelthen ikke kapere det :O
Jeg skriver herinde, hvis jeg overlever. Hvis! (Og tak :))
[…] I disse dage er det svært for mig at samle mine tanker til sætninger uden for hovedet. Ikke kun på grund af sygdom, som jeg skrev forleden. […]