Hvordan føles stress?

Jeg nåede ellers lige at erklære mig gladere, ikke? Det skal man aldrig gøre for tidligt, for det rammer bare én bagi. Hver. Gang.

Den er tilbage. Den velkendte følelse af, at verden er ved at ramle, og at jeg løbet rundt om mig selv i cirkler, mens jeg prøver at finde ud af, hvad jeg kan gøre for at redde mig selv fra ragnarok.

Stress. Det har været en del af mit liv, lige siden mine forældre blev skilt for over femten år siden. Jeg har det, man kalder “en langvarig stress-reaktion”, og sådan noget forsvinder selvfølgelig ikke natten over, selvom man er startet i behandling.

Det er i hvert fald det, Psykologika trøster mig med. Det vil ofte føles som to skridt frem, halvanden – under tiden to-et-halvt – tilbage, siger hun.

Lige nu er der tilbagegang.

 

For mig er stress…

…når der sidder en lille mand inde i dit hoved, som bare råber og råber. Helt uforståelige ord, som du ikke kan tyde. Men de er jo nok vigtige, når han råber sådan, så du forsøger at lytte. Det giver hovedpine.

 

…når rummet drejer rundt, selvom du ikke har fået så meget som en enkelt dråbe under vesten.

 

… når det føles som om, hovedet er ved at bryde i brand for at eksplodere. Lidt ligesom når de sender rumraketter op.

 

… chokolade og cola i køleskabet. Men ikke ret længe, kun til det er blevet koldt nok.

 

… når du glemmer. Vejen til arbejde, for eksempel, selvom du kører den hver dag. Eller at spise.

 

… ondt i maven. Når du kommer i tanke om, at du ikke har spist siden i morges – eller om et eller andet, som du ikke kan huske, om du har glemt at gøre. Livsvigtige ting, som at aflevere biblioteksbøger.

 

… en vrissen kone. Hun er svær at bo sammen med, også for mig.

 

… når det snurrer i læben, og øjet ticker, og man bare håber på, at ingen bemærker det.

 

… når det bliver uoverskueligt at gå i bad, særligt hvis man også skal vaske håret.

 

… når man ikke længere har overskud til det – og dem – der virkelig betyder noget.

 

… når man kan sove en hel dag, uden det gør en forskel for hverken humør eller energiniveau.

 

… et ben, der aldrig vil sidde stille. Og en sang-bid, der ikke vil stoppe med at spille inde i hovedet. For tiden er det Coldplay.

 

… når man bliver forskrækket over, at ens lunger pludselig insisterer på en ordentlig indånding, så der også kommer ilt ned til maven.

 

… dårlig samvittighed. Over alt det, man ikke når at få gjort. Over det, man ikke orker at gøre – og over det, man ikke formår at være for andre.

 

… at være virkelig træt af tanken: “Det oooorker jeg ikke!” (Og lidt sur på Rune Klan over, at man ikke kan tage sin hjerne seriøst, når den siger det.)

 

… at lave virkelig mange lister, men sjældent strege ud.

 

… sygdom. Influenza-lignende symptomer på 9. uge.

 

… når fremtiden er mørk og uoverskuelig, selvom den på papiret ser lys og lovende ud.