Hvorfor er det i grunden, jeg hele tiden snakker om det her med at have stramt tungebånd? Jo, først og fremmest er det jo fordi, det fylder en del herhjemme. Og jeg skriver det i nutid, for selvom det altså er otte måneder siden, vi tog den første tur til Holland, så trækker det stadig spor.
En anden grund er, at mange af jer, der læser med, skriver og spørger ind til vores erfaringer. Jeg har fået en del henvendelser fra jer derude, som mistænker, at jeres børn har stramt tungebånd, selvom fagfolk har sagt noget andet. Derfor bliver jeg ved lidt endnu, men når jeg har fået skrevet de to næste indlæg i rækken, som kommer til at handle om mit eget og Frømandens klip, bliver det også det sidste her på domænet i et stykke tid.
Et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, er: “Hvorfor fik I det ikke bare klippet herhjemme?” – for ja, der bliver jo klippet tungebånd herhjemme.
Vi var faktisk forbi en dansk øre-næse-halslæge med Bøffen, inden vi tog til Holland. Han brugte præcis fem minutter på at konstatere, at der “ikke var noget at komme efter”. Det var inklusiv goddag og farvel og den obligatoriske vittighed med, at den vigtigste grund til at klippe et stramt tungebånd jo er, at man skal kunne kysse pigerne, når den tid kommer.
Det er også en vigtig faktor, men der er så mange flere grunde. Det kan give ammeproblemer, kroniske smerter mange steder i kroppen, særligt i ryg og nakke, problemer med at spise eller tale, høj gane – og alt hvad det kan føre til at søvnproblemer, øreproblemer, hævede mandler og psykiske reaktioner – og skæve tænder.
Det kan I læse mere om på den hjemmeside, jeg har brygget på de seneste par måneder: www.stramttungebånd.dk.
Så JO, vi prøvede at få hjælp herhjemme. Jeg nævnte overfor sundhedsplejersken, at det altså føltes som om, der var noget galt med hans tunge, og hun dobbeltcheckede ham og konstaterede, at det så fint ud. Lægen sagde det samme, og altså også ØNH-lægen. Vi var også forbi en kranio sakral terapeut og en osteopat, og brugte mere end 5000 kroner på behandlinger, som lindrede, men ikke hjalp.
Modstand mod ny viden om tungens funktion
Det er min erfaring, efter at have hørt historier fra snart 100 danske familier, at de danske læger ikke ved tilstrækkeligt om tungens anatomi og funktion. Derfor er det svært at få konstateret stramt tungebånd ved en ØNH, når det er den bagerste del af tungebåndet, der er stramt – det der kaldes posterior tongue tie. Viden om posterior tongue tie er så relativt ny, at der ikke findes noget i lærebøgerne, og derfor har vi endnu ikke fundet nogle danske læger, der anerkender det. På trods af, at der altså findes udenlandske studier, som forklarer det.
Posterior tongue tie (PTT) er meget mere normalt end anterior tongue tie (ATT), som er det, de danske læger er trænede i at spotte. Og selv ved et udtalt, stramt tungebånd, er der mange læger, der ikke synes, det er nødvendigt at klippe, fordi baby enten tager fint på eller kan få tungen ud over læberne.
Jeg plejer at sammenligne det med at gå rundt med snørebåndene bundet sammen. Du kan godt, og alt efter, hvor lange dine snørebånd er, jo bedre kan du lære at kompensere, for eksempel ved at tage små skridt, finde en særlig måde at gå på, hive dig frem i armene. Men det kan give dig gener, for eksempel at du ikke får brugt dine muskler i benene på den rigtige måde. Du bevæger dig ikke ret hurtigt. Du kan godt, men det er mest optimalt at få klippet snørebåndene over.
Når de danske læger klipper, gør de det ikke nok, fordi de kun klipper den forreste del af det stramme tungebånd (den anteriore del/ATT), hvilket efterlader tungebåndet stramt på den bagerste halvdel (PTT. Der er altid PTT bag et ATT) Og så hjælper det ikke ret meget. Så er tungen nemlig stadig ikke fri af mundgulvet og fri til at bevæge sig, som Moder Jord – eller hvem der nu har lavet os – har arkitekttegnet det.
Det er så ærgerligt, fordi det her indgreb er så relativt lille. Det tager et par sekunder i lokalbedøvelse, og nok skriger ens baby helt vildt, men det går hurtigt over. Det bløder minimalt, og man kan spise og fungere fuldstændig normalt lige bagefter. Jeg ved det, for jeg har selv fået det gjort. Det kommer vi tilbage til i et snarligt, fremtidigt indlæg.
“Alle de der symptomer – de kan altså også skyldes andre ting!” er også en sætning, jeg tit får smidt i hovedet. Og jo, jeg får den SMIDT i hovedet, for af en eller anden årsag reagerer folk ofte med vrede, når jeg lufter min teori om, at tungebåndet kan være stramt.
Ja, symptomerne kan også skyldes andre ting. Ligesom ondt i maven heller ikke altid betyder kræft. Men nogle gange gør det jo.
Måske reagerer man vredt, fordi man allerede har kæmpet med så mange ting, at man ikke orker at blive gjort opmærksom på endnu et problem? Måske er det fordi, man endnu en gang er bange for, at det blot er et tyndt strå, man griber ud efter i desperation, som heller ikke vil vise sig at virke? Måske er det fordi, det virker totalt uoverskueligt at skulle rejse helt til Holland for at få hjælp..?
Jeg forstår det godt. Men jeg bliver altså ved med at pippe her fra min side af dammen, når jeg ser babyer med hjerteformet tunge, ser mødre med ammeproblemer eller børn, der har svært ved at tale. For tænk nu, hvis det hjalp. Man ved kun det, man ved.
Sidder du med en mistanke om, at dit barn har stramt tungebånd? Så læs mere på hjemmesiden om, hvad du kan gøre.
Læs alle mine indlæg om stramt tungebånd HER
