Da jeg gik i gymnasiet, var der en fra min klasse, der konkurrerede med samfundslæreren om, hvem der havde flest ‘voksenpoint’. Jeg forstod aldrig helt reglerne, men kan i hvert fald huske nogle af de ting, som gav point…
At bo i hus gav et point. At eje et hus gav to point.
Egen bil gav et point, og så fik man også point for det antal år, man havde været sammen med sin kæreste.
Jeg har købt bolig med min mand, som jeg har været sammen med i fire år, vi har to biler og sågar nu også et barn. Jeg fylder snart 30, og så er der også andre ting, der kunne pege på, at jeg var ved at blive voksen. Jeg synes for eksempel ikke længere, DisneySjov er spændende.
Men jeg FØLER mig ikke voksen. Overhovedet.
Det sagde jeg til Manden. Hans svar:
“Jeg tænkte faktisk godt over det, da vi spiste. Du spiser pålægschokolademad med kniv og gaffel. SÅ er man voksen!”
6 comments
Hvad, ingen Disney sjov??! … Jeg hader de gamle tegnefilm, som kommer i mellem de “rigtige”, men jeg kan Phineas og Ferb sangen udenad.. Too much?
Til gengæld spiser jeg ALT med gaffel. Jeg fucking hader at få skidt under neglene og på fingrene.. Folk er tit meget imponerede, når vi får spareribs eller kylling :)
Så fandt jeg det punkt, hvor du og jeg ikke er den samme… Phineas og Ferb. Det kan jeg slet ikke med. Overhovedet. Jeg er mest til de gamle tegnefilm, altså ikke de små mellemfilm, men Luftens Helte, Ducktales og Bubbibjørnene. I hvert fald i teorien, for når temasangen er slut, begynder jeg at kede mig ;)
Wow, seriøse skills! Jeg er imponeret helt uden at have set det :D :D
Det måtte jo komme, min ven;) … Så Phineas vs. Mickey og babyer vs. kattekillinger ;-)
Nej, for jeg kan jo heller ikke lide Mickey… Eller babyer! ;D
Haha. Jeg er vild med din mands argumentation!
Jeg er 26, men jeg ville helt klart tabe i den der voksenkonkurrence. Jeg har godt nok min dejlige kæreste, som jeg har været sammen med i 4 år. Men vi har hverken hus, bil eller baby endnu ;)
Jeg ved heller ikke, hvorfor hende der fra gymnasiet stilede efter at vinde i det spil… Jeg havde det i hvert fald fint med ikke at deltage ;) Og som sagt: Føler stadig ikke, jeg er med i spillet ;)