Først og fremmest undskyld! Jeg hader selv sådan nogle indlæg, hvor folk laver klippehængere og skriver “følg med i næste afsnit”, meeeeen jeg tror ikke, indlægget om den fødsel vil blive skrevet, hvis jeg ikke gør det sådan. Jeg prøver at se, om del 2 kan opsummere resten :)
Nå, men tilbage til i dag. Manden har vinterferie, så vi sover længe sammen i disse dage. Altså, afbrudt hver anden time af et lille menneske, der vil have mad, men det tager vi med. Det er stadig lidt hyggeligt. Ganske særligt, når Manden tager den lille mand op på sin mave og snakker med ham, mens jeg får lov at ligge uforstyrret og læse blogs.
Det var der også lagt op til her til morgen, da klokken slog 9. Den lille skid skulle bare lige have den sidste tår mælk, da han slog en kæmpe skid i bukserne.
Manden nåede lige at konstatere, at “den var da ikke så slem?” – der har ikke været noget af den slags i to dage, så vi havde nok regnet med, at han ville tage revanche på et tidspunkt.
“Nej, men til gengæld lugter den,” svarede jeg, og skyndte mig af samme grund at kaste ungen over til Manden.
Så opdagede jeg, hvorfor den lugtede. Jeg satte nemlig min hånd lige ned i det, der var kilden til det, og da vi fik kigget os lidt omkring, kunne vi se, at det var det også. Altså… omkring. Over det hele. På ham selv, på os, på sengetøjet – over det effing hele.
Jeg skyndte mig at samle sengetøj sammen, og nåede lige at høre Mandens ærgerlige kommentar til babyen, inden jeg skred ud til vaskemaskinen:
“Og i håret? Helt ærligt, HVORDAN har du båret dig ad med det?!”
Nå. Planen var egentlig, at vi skulle i svømmehallen i dag, men baby fik lige lov at tage forskud på glæderne med et morgenbad. Så meget for en langsom, hyggelig familiemorgen.
2 comments
Hehe … på afstand har det da også sin charme! :)
Tror man skal ret langt væk, så ;D