Nu bliver det klamt, så jeg vil råde sarte sjæle til at scrolle videre, forbi det her indlæg.
For lige at give jer muligheden for at gøre det, uden at skimte de grafiske detaljer, der snart kommer, vil jeg indlede med at fortælle om det, der gjorde en biologitime i folkeskolen ekstra god.
Det var, når vores lærerinde rullede tv-anlægget ind – for det var før fladskærmenes tid, så det var jo et reelt anlæg, hun oksede rundt med på de lange gange – og annoncerede, at NU… Skulle vi se BodyBio!
For dem af jer, der ikke var børn i 90’erne, kan jeg fortælle, at det er to læger, en mand og en dame, der på yderst pædagogisk vis fortæller om, hvordan vores kroppe fungerer.
Pædagogisk, ja, men ikke børnevenligt, for det var klar kommunikation i både ord og billeder, når de fortalte os om alt, lige fra hvordan man får børn, hvordan mad bliver til lort, og hvorfor der er nogle mænd, der bedre kan lide mænd frem for damer.
Ja, det var lige på og hårdt, da vi som helt fjantede teenagere fik lov at bestemme, hvilket afsnit vi skulle se i vores uigenkaldeligt sidste biologitime i 9. klasse.
Jeg ved, læreren ikke havde set afsnittet selv, for så havde hun nok ikke givet os lov. Hun var i hvert fald ikke helt forberedt på, hvad der tonede frem på skærmen. Det var ikke porno, men det var hed bøssesex uden omsvøb på nogen måde, og vi var vist alle sammen lidt i chok, da det gik for sig.
Det var ekstremt intimiderende at sidde der som hormonfyldt 15-årig og dele så intimt et øjeblik mellem to forelskede mænd med alle sine lige så blufærdige kammerater.
Ingen turde rejse sig og slukke. Ingen turde så meget som at rømme sig. Så der sad vi altså – 20 mennesker med ildrøde stenansigter – og så blid elskov i total stilhed.
Nej, så var det meget bedre, da den mandlige læge blev zapper helt lille og spist af den kvindelige læge, så han med et kamera i hånden kunne følge madens rejse hele vejen gennem hendes indre. Glasuren på kagen – om man så må sige – var, da han glad og fro steg op fra toilettet efter endt gerning.
BodyBio. Ikonisk. Og her var det så, jeg ville komme med nogle grafiske detaljer om noget, der er sket for min krop, men efter at have genoplevet nogle af de der tv-traumer vil jeg alligevel skåne jer.
Jeg vil blot sige, at jeg havde glemt, hvor ondt menstruationssmerter kan gøre, og at min krop åbenbart synes, at det der ve-show er værd at gentage, også selvom vi ikke skal have et barn ud denne gang. Åndssvage cyklus.
Moderigtige var de også, lægerne der gav mig ar på sjælen. Her sidder de med en stor model af et æg fra en kvinde, og forklarer om befrugtningen. (kilde)
2 comments
Åh ja det var fantastisk, klamt og spændene! Gad vide om de stadig bruger det til seksual undervisning?
Jeg håber det ikke… Det var temmelig outdated allerede dengang… På den anden side var det så tilpas 80’er-ligefrem, at det sikkert kun er en sund tilgang til det ;) Men dejligt at høre, jeg ikke er den eneste, der har ar på sjælen ;)