Der findes ikke mange billeder af mig. Mest fordi, jeg behændigt altid forsøger at undgå folk med et kamera (i stedet har jeg påtaget mig rollen som ‘hende den irriterende med kameraet’ – for det er en knaldgod undskyldning for at slippe for selv at blive ‘taget’)
Det er et af livets helt store mysterier – hvorfor ender jeg altid med at ligne en komplet retard, når nogen tager et billede af mig?
Seriøst, jeg kan aldrig genkende den person, som nogen peger ud på et billede med ordene: “Der er du!”
Jeg har det egentlig okay med, hvordan jeg ser ud… Sådan 90 procent af tiden. I hvert fald, når jeg har make-up på. Ganske særligt, når jeg lige har lagt det, og kigger anerkendende på resultatet i spejlet.
“Wow! Jeg forstår sgu godt, Manden valgte at jage mig! Jeg er da lidt af et lamseben!”
Ja, af og til går der super-narcissist i den (men bare rolig, jeg skyder hurtigt mig selv ned igen…)
For tiden er de make-up-fri dage i overskud, fordi jeg bare trisser rundt herhjemme for mig selv, så når jeg endelig skal ud blandt andre mennesker, så giver jeg den fuld gas.
“Det blev faktisk ganske godt… Og hey, GODDAG øjenvipper! Jer har jeg savnet! Jeg tror lige, jeg tager et billede af det der….”
Og så er det, hun sniger sig ind foran mig igen – hende med dobbelthagen, poserne under øjnene og et træt, træt blik. Skæve tænder har hun også, og så er hun tyk…
Det er jeg altså ikke i mit spejl!
Og jeg har prøvet at øve poses, som skulle få mig til at se fuldstændig fantastisk ud på sådan en kamerafilm. Der er den klassiske med at lave trutmund, hvilket skulle få ansigtet til at se smallere ud. Så er der den der med at stikker tungen op i ganen, så man ikke får dobbelthage.
Krydsede ben kan få lårene til at blive lange og slanke, mens det slanker på maven at læne sig frem mod fotografen og sætte hånden i taljen.
Det hjælper ikke… Det ligner bare, at jeg er ved at falde, og skriger, men endnu ikke er kommet til at åbne munden.
I øvrigt er det også ligemeget med alle de tricks, fordi personen med kameraet alligevel ynder at tage billederne ‘mens det sker!’, og oftest lige når nogen har puttet noget i munden.
Er der nogen derude i blogland, der har regnet den ud? Jeg ser jo ofte folk, som ligefrem bliver tiltrukket af det hvide blitzlys. Som linselusemyg.
Hvad er hemmeligheden? For de helt almindelige tricks er åbenbart ikke engang nok til, at jeg kan se bare nogenlunde normal ud… Så der må stærkere midler i brug (jeg er i øvrigt svært glad for PhotoShop af samme årsag)
