Jeg tror, jeg fortsætter på normaltid

Det er en Oreois-direkte-fra-bøtten-kinda-dag i dag ;/

Jeg orker det bare ikke. Det der sommertid er noget Fanden – eller i det her tilfælde, tyskerne – har indført!

Jeg KAN ikke med det!

Vi havde ellers forberedt os godt, gik i seng en time tidligere og alt muligt, så vi var klar, når den lille gut vågnede. Men det havde vi i teorien ikke behøvet, for han sov bare frejdigt videre, da klokken slog sommerseks. Og syv. Han vågnede først lidt over otte, hvilket jo så er klokken syv.

Selv vågnede jeg (af mig selv) klokken ni, og var allerede en hel time bagud, fordi det plejede at være klokken otte. Forvirringen er total, og sådan har det været lige siden.

Jeg har et fint-tunet, indre ur, som sådan nogenlunde kan fornemme, hvad klokken har slået. Det plejer at passe inden for en træskolængde.

Bare ikke, når vi kører på sommertid. Der er jeg konstant en time bagud.

Det er som om, tiden bare går hurtigere. Når jeg kigger på uret, fordi min mave rumler, er klokken ikke bare elleve, den er pludselig 12, og jeg får travlt.

Det er som om, jeg når mindre, og det er jeg ikke ene om, kan jeg læse mig til. Faktisk er der lavet beregninger på, at folk er markant mindre effektive i ugerne efter skiftet, og det koster samfundet mange penge (vi snakker millioner af dollars bare i USA, hvor den her artikel trækker sine data fra.)

Ud over at vi altså sover dårligere og er mere uproduktive, bliver vi også mere syge, når tiderne skifter på den måde.

Og så er der flere dyr, der dør i trafikken. De kan nemlig heller ikke få deres indre maveur til at passe med de skiftende tider.

Dengang man indførte sommertiden, i tidernes morgen, under de to verdenskrige, var det blandt andet for at spare på udgifter til strøm og stearinlys. Men langt de fleste har efterhånden skiftet til lav-energi-pærer og energibesparende apparater, at dén argumentation ikke giver mening længere.

I hvert fald ikke i forhold til de store, menneskelige (og dyriske) omkostninger, det medfører. For eksempel kan man se, at der er en markant stigning i antallet af selvmord mandagen efter, vi går over til sommertid.

Det er jo egentlig i dag, men jeg tror nærmere på, det bliver i morgen, folk giver op. Jeg har i hvert fald haft lyst til det.

Efter sådan en lang, rar påskeferie (hvor jeg overhovedet ikke har slappet af, fordi jeg til dels har været syg og til dels har været babysitter på fuld tid), er jeg smad-to-the-ret!

Forude venter minimum fem uger, hvor det bare er arbejd-arbejd og ikke en eneste feriedag. Jeg er både gået i fornægtelse og panik over det. Og sidder lige nu og trækker tiden, fordi jeg ikke helt kan overskue at gå i seng, for så er dagen jo slut, og så bliver det hurtigere i morgen.

Hvilket er dumt. For Frømanden er nemlig heller ikke nede med det der sommertid. Her til aften har jeg derfor brugt en time på at rende mellem opvasken i køkkenet og en grædende unge, der ikke kunne finde ro i sin seng til “normal” tid. Udmattende for alle.

Så jeg er kommet frem til, at jeg dropper sommertid, og lever efter mit eget tidsskema, normaltiden. Jeg mener at have hørt, at Asger Aamund har taget samme beslutning, og det er da gået meget godt for ham, ikke?