Det er virkelig, virkelig skønt at have weekend. Manden har været væk i alt for lang tid på grund af hans dumme arbejde, så jeg har haft babyvagten non-stop i to uger. Alenemødre, I don’t know how you do it!
Nu er han endelig hjemme, så NU kan jeg slappe af i de der par timer, der går, mellem ungens affodringer. NU kan jeg endelig se fjernsyn.
Desværre er det lørdag, så alle de gode dokumentarprogrammer og deslige må vige til fordel for simpel underholdning. Okay, who am I kidding, jeg skruede straks over på De Unge Mødre (som forkortes DUM. Jeg tænker over det hver gang…).
Nå, men det gælder jo om at udnytte, at der nu er to hænder til at stoppe sutten tilbage i kæften på ungen, når han taber den i søvne, så af og til forlader jeg stuen for at lave noget andet. Facebook på computeren, for eksempel.
Og så er det, der sker noget mærkeligt, for hver gang jeg forlader stuen, skruer fjernsynet tilbage på bilprogramer på Discovery… Det mærkelige er, at det også sker, selvom Manden i princippet render og nørkler med ting ude i værkstedet.
Det gider mine hormoner selvfølgelig ikke at finde sig i, så der bliver pronto skruet tilbage til kvindekanalen, når jeg opdager det. Sådan kan man også få en lørdag aften til at gå.
2 comments
Jeg har ingen børn og alligevel står min aften på Downton Abbey.
Du kunne blive en god tv-makker for Manden min, i så fald… Han kan finde på at planlægge sin aften efter, hvornår de sender Barnaby…