SPONSORERET
Jeg hadede at blive sat til at lave mad, da jeg var lille. Jeg syntes, det var kedeligt og spild af tid, men jeg har heller aldrig ejet en ærlig tomat i træ, eller noget som helst andet legemad for den sags skyld. Muligvis er det derfor, madlavningen i dag stadig ikke siger mig en eddemamebønne.
Den fejl vil jeg ikke begå med mine børn (jo hurtigere de begynder at interessere sig for madlavning, jo lettere kan jeg slippe for det ;)), og derfor spurgte jeg for noget tid siden på instagram (@skalottelog), hvad I andre gør for at involvere jeres børn i madeventyret, som udspiller sig i køkkenet ved aftentide.
Der var masser af gode forslag, blandt andet at man skulle købe noget legemad, som ungerne kunne sidde med, indtil de bliver store nok til ikke at mele hele køkkenet til, når de “hjælper”.
Den tyggede jeg lidt på (tøhø), og faldt i min søgen over en webshop, der hed Barnets Verden. Ja, og en masse andre webshops, for der findes virkelig mange gode, men Barnets Verden fangede alligevel opmærksomheden på grund af deres store udvalg af legemad i træ.
Deres koncept er, at de kun sælger legetøj uden giftstoffer (som parabener og pthalater), og det kan jeg godt lide, for så behøver jeg ikke at tænke over, om det er farligt, når min tumling putter det i munden.
Jeg fik dog ikke gjort alvor af mine tanker på grund af den drejning, vores økonomiske situation pludselig tog, så jeg blev gladeligt overrasket, da en fra netop Barnets Verden kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at teste noget fra deres shop.
Kort tid efter landede der en blandet pakke med alt muligt godt hjemme hos os, og det var fuldstændig ligesom juleaften, da den lille mand begyndte at pakke op.
Han spottede selvfølgelig med det samme et jordbær, som røg direkte i munden…
Bagefter greb han en trækniv, og begyndte at file i resten af frugten, som om han aldrig havde bestilt andet. Mor her var så stolt, fordi han instinktivt vidste, hvad han skulle gøre. Eller også har det noget med legetøjets udformning at gøre, hvad ved jeg. Producenten skriver i hvert fald, at det skulle stimulere og udvikle barnet, og det kan jeg godt sætte kryds ved i ja-feltet.
Nogle af dem var lidt svære at få fra hinanden, fordi det velcro, der holder frugtstykkerne sammen, stadig var helt frisk og sprødt, men så kunne man heldigvis bare hive dem fra hinanden. Det var også sjovt, så der blev brugt lang tid på at hive bananen over i to dele, sætte dem sammen igen, hive, sætte sammen, hive…
Den lille kage var til gengæld nem at skære over, og der blev serveret seriøst mange stykker kage den dag.
Vi fik også en omgang fast food – to hamburgere og to hottere, som var lavet af træ og filt, som gør dem lækre og robuste både at se på og røre ved. Dog var jeg lidt ærgerlig over, at der ikke var filt på burgernes mange dele, da de hurtigt blev levende i hånden, når filten gled på træstykkerne.
Frømanden lurede dog en teknik, hvor han kun tog en halv burger, og den var der lige præcis plads til i den lille babymund. Næsten.
Og yes, der er selvfølgelig ketchup og sennep på hotterne!
Favoritten i pakken var dog morgenmads-kompletten fra Mamamemo! Både på grund af den store cornflakes-pakke, som Frømanden brugte rigtig lang tid på at tømme og fylde igen med de små, gule træcornflakes, men i allerhøjeste grad også på grund af den blå mælkekarton.
Han har længe været helt vild for at få lov til at hjælpe med at hælde mælk op i sit glas, når vi spiser morgenmad, men efter at have studeret hans motoriske evner ud i mælkekartonhåndtering, har jeg endnu ikke givet ham lov.
Han var derfor himmelhenrykt, da han fik sin helt egen, lille karton, og han øver og øver og putter mælk på alting. Og han er faktisk blevet ret god til at hælde præcist op i de små kopper.
Der er blevet drukket virkelig mange kopper mælk.
Legemaden har helt sikkert været en succes herhjemme! Der bliver skåret, hældt, serveret og spist af den flere gange om dagen, og den har fået fast plads på sofabordet, fordi det alligevel ikke kan betale sig at pakke det væk.
Finmotorikken bliver sat på prøve…
Det eneste problem, jeg har med legemaden, er, at jeg nu er nødt til at købe en hel masse mere. Det er pisse sjovt at lege med, og ikke kun for børn. Kan vi konstatere ;)
Og her er altså min eneste anke – prisen. Det kan godt virke lidt pebbret at give 29,00 for en lille letmælk. Til gengæld sviner den meget mindre end den, jeg køber billligere i køledisken, og så er der mange, mange timers leg i sådan en. På den måde er det alligevel et godt køb, og kan man klare sig med nogle få ting, så behøver det jo heller ikke at koste alverden. Men det kan jeg altså ikke ;)
Så konklusionen: Jeg er helt vild med det! Altså, virkelig vild med, meget mere, end jeg lige havde regnet med. Frømanden er begejstret, og så er det faktisk også sjovt at lege med for os voksne. Meget sjovere end at lave rigtig mad ;)
Umiddelbart skal vi som minimum også have et kasseapparat og en indkøbskurv. Og potter og pander. Og en æske rosiner. Og…
Legemaden på billederne kan som sagt findes hos Barnets Verden, og det her er et meget lille udsnit af, hvad de har. Lige nu er det meste af det oven i købet på tilbud.
Ud over legemad kan du blandt andet også finde lækre træting fra Brio, stribet stimulering fra Lamaaze, løbecykler fra Puky, gåvogne fra Wheely Bug, perleplader fra Hama og mange, maaange flere fede ting.
*** Indlægget er sponsoreret ved, at jeg har fået rabat på mit køb mod at skrive lidt om det på bloggen. Ordene og meningerne er mine egne, og jeg anbefaler kun butikker, jeg personligt selv vil købe fra ***
2 comments
Jeg får næppe min “knejt” på 21 år til at lege med det, men forhåbentlig får jeg nogle børnebørn på et tidspunkt (krydser fingre). Og SÅ skal der dælme handles seriøst ind :D
Hvor er det fantastisk at se på billeder, hvor koncentreret din søn er – super billeder!
Når han får nogle børn, så skal du bare se ham lege ;) Vi synes i hvert fald, det er ret underholdende, og har ellers haft svært ved at være med på hans lege indtil nu :)
Jaaa, det er virkelig fedt at se, hvordan det fanger ham. Det er den der følelse af, at “han virker”! Åh, jeg elsker det :D