Min veninde har lige sendt et billede fra San Fransisco. Det kom noget bag på mig, at hun var fløjet de der 11 timer for at spise frokost dér, for hun har nemlig næsten lige poppet en unge ud.
Altså, for seks måneder siden, men det er da også tidligt at tage sit barn med på et tre måneders road trip gennem USA, er det ikke? Næ, det syntes hun ikke. Hun ammer jo stadig, så det er dejlig nemt, siger hun. Og det var vist en lidt spontan beslutning, og dem skal man huske at reagere på, siger hun.
Nøj, jeg er misundelig! Road trip i USA – og med start i San Fran – har været min store drøm i mere end 15 år. På studietiden var min dør fyldt op med billeder af den tur, jeg gik og visualiserede for bedre at kunne trække mig gennem de lange, kedelige dage med næsen i bøgerne.
Blandt andet hang det her billede på døren:
Jeg har hele tiden tænkt, at jeg bare lige skulle have hus/job/kæreste/liv på plads, så kunne jeg spare op, og så skulle jeg afsted, inden jeg skulle have børn.
Men tiden tik-takkede hurtigere, end jeg kunne nå at få skrabet sammen til mere end en chartertur til Gran Canaria, og pludselig var det ved at være sidste udkald, hvis jeg skulle nå min anden plan: at få mit første barn, inden jeg rundede de 30.
Så i stedet for det vilde liv på landevejen, købte Soldaten og jeg et lille landsted lidt uden for Herning og fik ret hurtigt også plantet det frø, der lige om lidt bliver til vores familie. Og jeg har pakket mine rejsedrømme og min udlængsel væk i kasser oppe på loftet. Hvor der heldigvis er masser af plads.
Men så var det altså, at min skøre, seje, spontane veninde sendte det der billede. Og pludselig gik det op for mig, at alt sguda ikke er tabt endnu. Altså, jeg vil nok stadig ikke tage et blebarn på road trip rundt i USA… Men de bliver jo større, de der børn.
Og til den tid vil det sikkert også være meget sjovere at tage i Disney World, end hvis det bare var mig i mine midt-tyvere, der drønede rundt og skabte mig som den 12-årige pige inden i mig, der aldrig var så heldig at komme til Disneyland.
Måske slutter livet, som jeg kender det, slet ikke, bare fordi jeg får børn. Jeg er på nogle planer så afgjort nødt til at blive voksen, for eksempel når det drejer sig om valg af cykelhjelme og sengetider og sådan, men jeg behøver måske ikke skubbe kassen med rejserne om allerbagerst på loftet.
Glæder mig nu alligevel til at høre hende der i San Fransisco, om det stadig er sjovt om en måned…!
8 comments
Det er dælme også frisk gjort af hende. Nogle mennesker er bare bygget til det der og er gode til at tage tingene, som de kommer. Jeg kunne slet ikke selv forestille mig at have taget af sted med mine, da de var nyfødte (næsten ikke engang nu), men har også en veninde, som drog 2 måneder til Sydafrika med sin mand og deres nyfødte datter på 8 uger. Det er overskud :-)
Men selvfølgelig slutter livet da ikke med hyggelige og sjove ting/oplevelser, fordi man bliver forælder. Det bliver bare på en anden måde fremover – og den er slet slet ikke så tosset :-)
Kh. Jeanette
Ja, synes også det er frisk gjort! Men hun er ikke til at vælte, og det kan jeg godt være jaloux på :)
Jeg tror, du har ret… Fx regner jeg med, at jul fremover bliver endnu mere magisk, på trods af at jeg så ikke får de bedste gaver fremover ;) Men glæder mig afsindigt til at genopleve den barnlige glæde :)
Det kan jeg godt forstå … Det er også fantastisk. Det er en decemberbaby, I skal have? Min førstefødte er fra 7. december, og det er en ret hyggelig måned at fejre børnefødselsdag i også.
Men skal måske også lige indskyde at på sådan en allerførste juleaften med en lille spæd, kan man godt være lidt træt :)
Jeps, har termin den 11., så det kan gå begge veje… Altså november eller juleaften… Håber på, det bliver mere i retning af november, for synes slet ikke, december rimer på fødselsdag :/
Hele min familie har fødselsdag i juli og august, jeg selv er fra april. Dét er fødselsdagsmånederne… ;) Men har efterhånden forliget mig med, at bare hun kommer ud og er rask, så er det fuldstændig ligemeget :)
Og tak for advarslen! Jeg regner heller ikke med, at jeg er til ret meget i år, så har arrangeret at det skal holdes hjemme hos os, men at der kommer bedstemødre og laver al maden… Skønno ;)
Hvor sjovt. Jeg havde også termin d. 11. december, og han kom så d. 7. Spændende hvornår hun vil ud til jer :)
Ha, hvor pudsigt :)
Håber på den 8., men for ikke at blive skuffet, regner jeg med den 21. ;)
Jeg stemmer lige i her. Jeg har fødselsdag den 6. december og har altid elsket det. Mine forældre prøvede, da jeg var mindre at kompensere ved at holde fødselsdagsfesten om sommeren, fordi det var synd for mig med decemberfødselsdagen, men det var altså noget, de synes, ikke jeg. Sommerfødselsdag var fesent. December er toppen. Alle mennesker er i godt humør, byen er pyntet op, skoler/arbejdspladser har decemberhyggestemning, og alle er mere til falds for kager og komsammen.
Det kan godt være, det ikke er på grund af dig, men sådan føles det. Og så kan du få alt det, du ikke får i fødselsdagsgave, i julegave :-)
Det er altså ret skønt at høre! Vi må se, hvad vores pige siger til det, når hun bliver stor nok til selv at tage stilling til det… Nåja, og selvfølgelig også hvornår hun vælger at komme. Det kan jo være, hun allerede har taget beslutningen, og derfor vælger at komme i november ;) Så er det jo så nemt med det ;)