Jeg fatter ikke, hvordan andre gør det. Får hamsterhjulet til at snurre lydløst dag efter dag. Jeg synes, vores hverdagshjul knirker og kører skævt det meste af tiden.
Vi står tidligt op de fleste dage. Mandens ur ringer klokken 05, og så ligger jeg lige og læser blogindlæg og nyheder i et kvarters tid, inden jeg også får kæmpet mig ud af sengen.
Så spiser vi morgenmad, laver madpakker og smører makeup i hovedet for at skjule, at vi fik alt for lidt søvn (okay, det sidste punkt er nok mest mig).
Ved en sekstiden hiver vi så Frømanden op, hvis han altså ikke allerede hopper rundt i sengen og hiver i tremmerne som en anden abe. Så skal han serviceres i hoved og røv, bogstaveligt talt, inden vi skal ud af døren.
Når ungen er afleveret, bruger jeg en halv times tid på at komme på arbejde, hvor jeg okser rundt, indtil jeg bruger en halv time på at komme hjem igen. Jeg plejer at handle på vejen, så jeg slipper for at have øgleungen på slæb.
Det tager altid lidt tid at hente i dagplejen, fordi det er så hyggeligt at snakke, så vi er ikke hjemme før fire. Absolut tidligst klokken fire.
Så skal der laves mad, alt imens man forsøger at trøste/ignorere/ikke skvatte i den stortudende unge, der ligger udsplattet i en pøl af snot og tårer på gulvet, fuldstændig opløst over at have fået serveret det forkerte stykke frugt.
Klokken cirka 17 spiser vi – hvilket jeg havde fundet fuldstændig vanvittigt for halvandet år siden! – til tonerne af et barn, der højlydt, men ordløst, forsøger at diktere sin egen middag. Som selvfølgelig er alt andet end det, der bliver serveret.
Når han så når til det punkt, hvor han begynder at smide maden rundt i lokalet, frem for ind i munden, vælger vi at sige tak for kampen, og splitter op, så den ene rydder af bordet, mens den anden fylder badekarret op, mens vi deler babyvagten mellem os. Succeskriteriet er, at han ikke smadrer noget i den tid, det tager, og meget gerne ikke får smadret sig selv heller.
Så skal der bades, pusses, nusses, børstes tænder og kysses godnat, inden vi vælter ungen i seng 18:30. Og så sidder vi så i hver vores ende af sofaen og kigger tomt ud i luften, indtil vi går i seng klokken 21. Eller det vil sige, Manden kigger på indersiden af sine øjenlåg. Jeg kigger på min computerskærm.
Kigger på uret i bunden af skærmen, mens jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag ikke når at få lavet nogle af de ting, jeg gerne ville. Bliver helt trist over, at det er det her, der er hverdagen. Hver dag. Faktisk får jeg sådan en klaustrofobisk følelse, hver gang vi når søndag, for jeg er altså sjældent lige klar til at give afkald på lange morgener og dage uden forpligtelser…
Jeg fatter det ikke. Hvem holder dog af sådan en hverdag med alle dens pligter og tidsmangel? Okay, Onkel Danny røg jo også en masse sjov tobak for at sætte kulør på den, og på den måde tænker jeg, at den er nemmere at holde af. Men jeg ryger ikke, såehm…
Er det virkelig det, der er? Det håber jeg ikke, for det overlever jeg altså ikke i længden. Hvordan gør I andre?!
PS: Jeg tror i øvrigt, han løj. Dan Turéll drømte nemlig, som så mange af “os kunstnertyper”, om at leve af sin kunst og kun gøre det, han syntes, var sjovt. Men det var der ikke nok penge i, så han var også nødt til at lave rugbrødsarbejde. Bøger, for eksempel. Og foredrag. Og det gad han faktisk ikke – har jeg læst. Måske er den der hverdag bare noget opreklameret fis…
10 comments
Jeg kan godt lide hverdagen – jeg synes weekender er dejlige men vores hverdag er rigtig god. Dermed ikke sagt at jeg Også har været hvor du er nu – og det er pisse hårdt. Ikke sjovt og alt det der : resultat stress! Så løsningen for os var at spise rugbrød til aftensmaden og handle stort ind til hele ugen i weekenden. Varmt mad får vi for det meste kun i weekenden for der er der ro til at lave den uden ulvetime trætte børn. For os har det betydet en verden til forskel – altså at finde de løsninger som gør livet lettere i hverdagen. For ja det er svært at få enderne til af nå… Men for os (ok nok mest mig) handlede det meget om at sænke ambitionsniveauet.
Tror du har en rigtig god og væsentlig pointe i det der med at sænke ambitionsniveauet… Jeg har ikke selv tænkt over, at det måske er højt – for det har slet ikke været en ambition at få lavet varm mad hver dag. Det har bare været en selvfølge. Vi har indført flere rugbrødsdage herhjemme, og ved du hvad – det virker! Tak for tippet :D
Hmm… Altså jeg vil sige det bliver bedre og nemmere jo mere de der snotunger kan selv – så fat mod! :)
Og skulle I vælge at få flere børn, så er I så rutinerede så I ikke tænker lige så meget over det samlebåndsarbejde der pludselig indfinder sig i hjemmet. Og dermed bliver overskuddet også lidt større.
Men ja man kan godt ind imellem føle at man kun lever for at få livet til at fungere for andre.
Jeg håber I har mulighed for at få frømanden passet ind imellem, så I ikke glemmer at være kærester også <3
Det var PRÆCIS de ord, jeg havde brug for at få sendt tilbage i hovedet. Tak! Du aner nok ikke, hvor fantastisk meget det hjælper. Eller måske gør du netop ;) <3
Jeg har det på PRÆCIS samme måde. Vores hverdag er fuldstændig ligesom det du beskriver her. Jeg er dog stadig på barsel og vores søn er kun 5 måneder, så det er sku lidt hårdt at læse at det fortsætter så længe endnu hehe. Åha, livet før man fik børn.. Selvfølgelig savner jeg det ikke for jeg elsker mit barn, jojo, men jeg tænker da tit på den tid… hver dag. SUK.
Åh pis, det var ikke for at tage modet fra dig :( Jeg tror, jeg er ekstra udfordret af, at jeg ikke har haft et job at vende tilbage til + har været stresset og måske stadig er det. I hvert fald stadig har mén efter det. Så det er ikke sikkert, det bliver ved med at være hårdt – i hvert fald ikke helt, som det er hårdt nu. Du får mere sammenhængende søvn i fremtiden, det lover jeg! Men ja… Kan dælme også godt savne tiden før barn, selvom jeg elsker ham til skyerne (mindst) ;)
Hmmm, min kommentar forsvandt… Forsøger lige igen….
Jeg har også været der – og været rigtig rigtig ked og led af hverdagen – så meget at jeg endte med at gå ned med stress med alle de ting jeg troede “man” (læs jeg) skulle nå i hverdagen. Så for os handlede det meget om at finde de gærder der var lavest for så at springe over dem ;) og siden hen er jeg faktisk begyndt at holde af hverdagen, for vi har overskud til at nyde den. Vi handler fx altid ind til hele ugen i weekenden, så det kun er småting vi skal ha i løbet af ugen (og det kan vi liiige ordne på vej hjem – den der altså ik også henter børn)… Så spiser vi rigtig meget rugbrød i hverdagene – varm mad (og tid til at lave den) har vi bedst i weekenden. Så derfor har vi altid mega meget lækkert pålæg i køleskabet, så der er til andet end leverpostejs-madder ;) og de to ting har lettet hverdagen rigtig meget herhjemme :)
Jeg tænker det er vigtigt i får passet Frømanden og har tid til at være kærester :) for det gir altså også bare overskud af den gode slags. Jeg håber I/du kommer til at holde af hverdagen igen :)
Jeg skal ikke kunne svare på, hvad der lige er sket rent teknisk (som du kan se af et andet indlæg, er jeg ikke tålmodig, når det kommer til teknik ;)) – så din kommentar er faktisk kommet to gange, men jeg elsker dem begge!
Vi får ham af og til passet, så vi kan komme i biffen eller ud og spise. Men det stresser tit mere, end det giver ;)
Jeg har tænkt at lave et skema med ca tider over morgenrutine, søvn, godnat etc. For at finde ud af hvad man reelt har af tid og så PRØVE at udnytte den lidt bedre. Tænkt. Der er gået to uger og jeg har ikke lige nået det endnu. Sammen med alle de andre ting jeg gerne vil.
Men tænk, i morgen er det allerede fredag igen. Det føles som evigheder siden weekend og alligevel er den her pludselig.
Det er ellers en god idé! Det virker jo (for mig i hvert fald), når man er på arbejde… Der får jeg lavet en hel masse i pauserne i hvert fald. Så måske man skulle prøve, og så planlægge, hvornår man bare skal sidde og sumpe med sin telefon og noget facebook…
Ja, det er lidt det samme som “skal organisere mit tøjskab”, “skal besvare mine mails” og “skal sætte børnetøj på loftet”… Tænkt. Nå, godt det snart er weekend igen ;)