Jeg er generelt et ret høfligt menneske. Altså, jeg kan selvfølgelig også være et dumt egosvin, men det sker stort set kun på skrift her på bloggen. I virkeligheden er jeg sådan en, der tager alt for meget hensyn til andre.
Og det er ofte at gøre sig selv en bjørnetjeneste, har jeg erfaret – men endnu ikke lært, åbenbart.
Jeg er gået fra at være på sygedagpenge til faktiske barselsdagpenge (hvorfor jeg ikke kom det i første omgang er et godt spørgsmål, men harme over systemet kan jeg sagtens fylde et helt indlæg med, så det må blive en anden god gang).
Men det kræver selvfølgelig en masse papirarbejde og endnu en udtalelse fra lægen, selvom det kun er et par måneder siden, vi var igennem alle de indledende øvelser første gang. Det gælder ikke mere. Hvad nu, hvis jeg ikke længere havde bækkenløsning? Så vi skal snakke igen, udfylde en masse papirer. Det er helt logisk, når nu samme system skal udbetale mig samme sum penge fra en ny kasse.
Nå, men det burde være gået helt automatisk, men af en eller anden grund, fik kommunen sendt mine papirer forkert, så de havnede først hos sagsbehandleren 14 dage senere.
For at gøre en lang og kedelig historie kort, betød det, at jeg kun havde fire dage til at få lægen til at udfylde sin del af papirerne og sende dem ind, før det var for sent i forhold til at få penge til den første.
Jeg har en halv time til lægen, som jeg har valgt at beholde, efter vi flyttede for et års tid siden. Simpelthen fordi, jeg har været så glad for hende.
Hun er den slags læge, som altid har tid til at snakke, som forstår en og lytter. Sådan en, som man føler, vil en det bedste.
Derfor ville jeg heller ikke spilde hendes tid ved at booke en konsultation bare for at hun skulle udfylde et stykke papir med ting, som vi allerede er blevet enige om – nemlig at jeg har ondt.
Så jeg skrev til hende, om hun ville foretrække bare at gøre det uden min indblanding. Ja, det ville hun gerne. Men hun havde ikke fået papirerne. Så hvis jeg gad at vende tilbage om 14 dage og høre, om de stadig ikke var kommet…
Forklarede hende, at mine kreditorer nok ville være lidt ligeglade med, at det jo ikke var min skyld, at kommunen havde sendt papirerne i den gale retning til at starte med, og om jeg så ikke kunne komme forbi med dem, så hun kunne udfylde dem.
Intet svar. En uge senere vælger jeg så at booke en tid til ugen efter og skriver til hende, at hvis papirerne dukker op inden, må hun meget gerne skrive til mig, så jeg ikke behøver at køre den halve time til ingen verdens nytte. Den halve time hver vej smadrer nemlig mit bækken så meget, at jeg skal ligge i sengen resten af dagen.
Intet svar. Tiden er i morgen. Derfor skrev jeg i går, at jeg gerne ville have et svar på, om de papirer var kommet. Og om mine mails mon ender i hendes spam-folder, siden hun ikke svarer mig?
Får så besked fra hendes kollega om, at jo-jo, de fik skam mine mails. Og at min læge åbenbart ikke længere er fast tilknyttet klinikken, men kun er der to dage om ugen. Og at det var godt, jeg havde bestilt en tid.
Jeg blev pænt rød i kammen. Hvor svært kan det være bare at skrive, om de har sendt de skide papirer ind?! Og har en af lægerne eventuelt lyst til at lægge ud for mig, så jeg kan betale min husleje i den her måned?!
Jeg er med på, at læger i disse dage har alt for travlt til at tage sig ordentligt af deres patienter, og det var jo lige præcis derfor, jeg tænkte, at jeg ikke vill tage en hel konsultation af hendes tid bare for at aflevere et skide papir! Og så bliver man bare ignoreret.
Jeg burde simpelthen have booket tid med det samme, så jeg kunne have fået sat gang i min sagsbehandling, så jeg kunne have fået mine penge til tiden. Det er ikke fordi, man får ret meget på den sats, jeg er, så budgettet er i forvejen ultraskrabet. Og så kan sådan et par tusinde altså komme til at betyde hele forskellen.
I morgen tager jeg til lægen. Og sætter mig og stirrer på hende, mens hun udfylder de fem felter med oplysninger. Og håber, jeg kan finde modet til at blive bare en lille bitte smule sur over, at min ellers søde og forstående læge er vendt 180 grader.
Og fremover vil jeg så forsøge at være mere anmasende. Det er ærgerligt, det skal være nødvendigt. Og skuffende.
4 comments
I nogle situationer kommer man altså længst med at være bitchy! Og hvis det ikke er rart at tænke på det på den måde, så bare tænk at det er “business”. Det hjælper mig;)
Jeg prøvede, men modet svigtede alligevel. Det er fordi, jeg har meget svært ved at lukke følelserne ude, så da hun sad der og smilede og spurgte ind til, hvordan jeg havde det, så kunne jeg ikke konfrontere hende. Ikke uden at det var endt i noget voldsomt, så lod bare helt være. Hun kunne nu godt mærke det på mig, så stemningen var generelt trykket. Så loose-loose. Wonderful :/
Så er hormonerne sat ind for alvor ;-)
Nej, kan sagtens forstå dig … det var dog en ualmindelig besværlig måde at gøre tingene på.
Håber ikke din læge er fuldstændig i bad-standing hos dig. Når den lille bebs kommer, er det i hvert fald overordentlig rart at have en læge man har fuldstændig tillid til og er tryg ved, så det er forhåbentlig godt nok, du ikke skiftede dengang.
I øvrigt, rigtig fint nyt design du har fået dig. Vildt smart med FB updates i kolonnen til højre :) Kan du på en eller anden måde gøre teksten lidt mørkere? Jeg sidder og kniber øjnene sammen …. hehe.
Hormonerne har været i spil læææænge, men var nu blevet knotten over sådan en behandling, også selvom jeg ikke var gravid ;) Tre uger er ret længe at blive ignoreret af en, der har pligt til at gøre noget, som er hendes arbejde… Og nej, hun havde stadig ikke sendt noget til dem om mandagen, så jeg måtte skrue bissen på. I dag var der så sket noget. Utroligt, det skal være sådan. (Hun havde selvfølgelig glemt at udfylde noget, men den klarer systemet så internt… Suk!)
Anywho, jeg skiftede netop læge der for nogle år siden, men så blev hendes biks til en lægepraksis, da hun gik sammen med en anden, og så kom hende her den tredje så også til, og hun var så den, der tog sig af gravide. Derfor kom jeg ind til hende, ikke min egen læge. Jeg skifter tilbage lige præcis pronto, og så håber jeg, at jeg kommer tilbage til en engageret, ordentlig læge. For ja, når det kommer til baby kan jeg allerede nu mærke, at det er vigtigt, det er en person, man kan stole på :)
Tak! Jeg roder lidt rundt, fordi jeg prøver at finde ud af, hvad der er rigtigt for mig… Og er helt enig i det med, at teksten er for lys… Jeg roder videre, promise ;)