Her til morgen vågnede vi op til en pissedårlig nyhed. Bogstaveligt talt. Vores vandpumpe havde nemlig sat proppen i hen over natten, og vi bor altså sådan et sted, hvor man har egen brønd og boring, så det er ikke bare noget med at ringe til viceværten, og så er det fikset i løbet af en time, for ellers kommer der klager.
Altså, klagerne kom! Ååååh yes, for ingen vand i hanerne betyder blandt andet, at man ikke kan lade sit eget vand. Eller jo, det kan man godt – men man kan ikke slette beviserne bagefter, og det tager altså noget af tissetrangen, skulle jeg hilse og sige.
Så jeg klagede min nød. Det er ikke den idéelle besked at få, at man skal forsøge at holde sig, når man er gravid i sjette måned.
Sagen er den, at vi i cirka et halvt år har forsøgt at få kommunen til at koble os på deres vandnet. Vandet herude er nemlig med små, røde partikler i – okker, hvis nogen kender det. Det smager af rust, og minder mig om vandet fra dengang, jeg selv voksede op på en gård med egen boring. Jeg Kan.Ikke.Have.Det.
Derfor har vi i cirka tre år kørt med flasker, som vi har genfyldt hos min mor. Men fordi kommunen nu gennem de seneste tre måneder har sagt, at “vi kommer i denne uge”, har vi ikke fyldt dem op heller. Så vi er low low low på vand, og kunne nu vælge mellem at vente de par måneder, som kommunen måske har tænkt sig at sylte tilkoblingen af vores hus til deres vandledning, eller smide en masse penge i vores egen boring, som altså gerne skal holde indtil da. Det er eddermame skidt.
Nå, men heldigvis havde jeg en plan for min dag, for jeg havde nemlig bestilt mig en billet til bObles Barsels Break inde i biffen. Så jeg lod manden alene med dén hovedpine, og skyndte mig at pege bilen mod den mørke sal og toiletter med rindende vand, mens jeg forsøgte at ignorere, at jeg allerede havde kørt to dage med hårshampoo, og at det virkelig ikke kunne trække én dag mere på den måde.
I ved jo, hvor vild jeg er med bObles-dyrene generelt, og jeg havde også hørt rigtig meget godt om arrangementet, men jeg må indrømme, at jeg gik noget skuffet derfra.
bObles-damen var ellers sød nok, og det var skam også meget hyggeligt at sidde derinde sammen med alle de barslende mødre, som velvilligt kastede rundt med deres babyer til glad musik, meeeen. Der blev ikke sagt noget, jeg ikke allerede havde læst mig til.
“Det er vigtigt at tumle. Det styrker selvværdet og indlæringsevnen.”
Tjek. Og så skal vi mødre turde være mere vilde i vores svingture, eller i det mindste lade fædrene være det, uden vi står ved siden af og hviner til dem om at passe på. (Den skal jeg lige øve mig på)
Til gengæld var det en hella good goodiebag, vi fik med os hjem!
En billet til arrangementet kostede 225 kroner, og det var langt, langt mindre end alle de fine ting var værd. Der var en bObles-kylling, en lille bObles-bold, to pakker LEGO Duplo, en nummer af Vores Børn (fra april, men det var faktisk lige det, jeg stod og manglede, så SCORE) og et af bladet Fit Living (som jeg vel kan bruge som støtte under et bord, der vipper eller give væk til en type med overskud…).
Det hele blev båret hjem i et ganske fint net med bObles-logo, som jeg nok vil bruge som legetøjstaske, når vi skal ud fremover.
Nå, men selve foredraget gav mig ikke meget ny inspiration, og det havde jeg altså håbet på. Sådan lidt mere om, hvordan man kan bruge de forskellige tumledyr, men der skal man altså melde sig til Tumletid i stedet, sagde bObles-damen.
Det var nu alligevel alle pengene og tiden værd på grund af den fine goodie bag, og hvis man har lyst, kan man jo bare komme og hente den og så gå igen. Det ville ingen lægge mærke til. Om ikke andet, så fik jeg da lige en pause fra hverdagen. Og blev mindet om, hvor super skønt det bliver om et par måneder, når babyskrål og babygylp igen bliver en del af hverdagen. Og en cola. (Man kan da ikke gå i biffen uden at købe en cola..?)
Hjemme igen fik jeg den glædelige nyhed, at kommunen nu har udlagt nødvand til os, som altså er en overjordisk slange, der skal holde os forsynet, indtil de får taget sig sammen til at grave en permanent ned i jorden. Så nu venter vi bare på en VVS-mand, der skal slutte det hele til.
Åh, at være husejer. Nogle gange ville jeg sgu gerne bytte det for en tre-værelses i Indre By med dørtelefon og betalt fixer-upper.
Vi slår ventetiden ihjel med at hoppe rundt på de tumledyr, vi allerede har. Så lidt inspiration gav det måske alligevel ;)
NB: Jeg har selv betalt for min bif-billet, og er ikke sponsoreret på nogen måde. Jeg har bare haft lyst til at fortælle om eventet, fordi jeg selv var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg kunne få noget ud af det eller ej.
