Om livsglæde og feriestemning

Det er psykisk, det ved jeg godt. Men den her terrasse, ikke… Den har virkelig øget min livskvalitet.

Åh, materialistiske glæder! Jeg troede ellers ikke, at de gjorde så stor en forskel, men det skal jeg da lige love for, de gør.

Sidste sommer, hvor kort den end var, sad jeg hele tiden inden døre. Og forbandede varmen og det faktum, at vores hus er lagt på en måde, der umuliggør gennemtræk. Som vist heller ikke er så godt, når man har en baby, hvad jeg jo havde for et år siden.

Så der sad vi, Frømanden og jeg, og gloede skiftevis på hinanden og ud på det varme vejr.

Jeg bandede og svovlede, mens jeg svedte tran og plagede Hr. Hansen, om vi ikke godt kunne lave en terrasse. Bare en lille (syg) en?

Det er lidt fjollet, når man nu har halvanden tønde land at boltre sig på, men der er altså forskel på at skulle bøvle med at komme i noget fodtøj, inden man skal kæmpe sig over perlesten med baby, parasol, dyne – og alle de cirka en million andre sager, man skal have med, hvis man skal mere end 30 meter væk fra sin hoveddør – for at finde en plet med græs… i forhold til at gå barfodet ud på en stenterrasse direkte fra sin stue.

Jeg har plaget længe, og da det heldigvis viste sig, at vi alligevel ikke behøvede at bruge vores opsparing på, at jeg kunne holde barselsorlov, tog vi en hurtig beslutning (inden vi kom til fornuft og begyndte at betale af på vores lån…)

Og hvor ER jeg glad for, vi gjorde det! 

Jeg har allerede brugt mere tid i haven på de knap to uger, vi har haft den, end jeg sammenlagt har i de tre år, vi har boet her. På trods af heldagsregn.

Pludselig er der noget om det der med, at det bare gælder om at tage det rigtige tøj på. Og så hjælper det nok også, at ens havelænestol står klar og kalder.

Vi mangler stadig lige det sidste. At få plantet bedene til og rettet op på græsplænen, som ikke var helt glad for de gravemaskiner, vi fik sat i sving for at lette arbejdet. 

Men den virker.

Lige nu sidder jeg under parasollens brede skygge med en af de gode chokoladekoller fra bageren og lytter til fuglene, der pipper højere, end de nogensinde har gjort før. Og til vinden, der suser i træerne, inden den flyver ned og kysser mine bare tæer og skuldre.

Jeg mangler bare et glas iskoldt et-eller-andet, som ikke må være hvidvin, selvom dét havde sat prikken over i’erne i min feriestemning.

Om lidt vågner krapylet fra sin middagslur, og så planlægger jeg at få pustet det sidste luft i barnets vandbassin. I går blev det projekt forstyrret af en øl-invitation fra naboen, men hva’… Vi har jo ferie og dermed masser af tid, så det gør vi bare i morgen.

Og så kan der vist også blive tid til en is. Bare en lille syg en ;)

Sommerferie på terrassen – I love it!