…som man siger. Desværre er der ingen seksuelle undertoner i det, til det er jeg stadig for træt, tak fordi I spurgte.
Næ, i dag tog jeg helt selv ind til byen med barn og klapvogn og det hele! Det skulle simpelthen prøves, og vejret var fantastisk dejligt. Ja, og så var det også en fin undskyldning for at købe fastelavnsboller, som det er noget nær en uge siden, jeg sidst har fået. (Hvorfor er det, nogle ting bare smager så forbandet godt, fordi man kun kan få dem i en begrænset periode ? Godt den sæson også slutter på et tidspunkt, for jeg kan tydeligvis ikke styre det selv…)
Det var med rystende hånd. Og ben. For første prøve var jo, om jeg overhovedet kunne løfte klapvognen ind i bilen – sådan er det at bo på landet, der skal man først køre i bil, før man kan køre en hurtig tur gennem gågaden. Ævs, lige dér gad jeg godt være københavner igen.
Næste skridt var at få pakket skidtet ud igen på ankomststedet. Jeg har mange gange stået og kigget på, når Manden har gjort det, men alligevel er det fagre, nye verden, når man selv står med stellet i hænderne.
Det kan jo knækkes og bøjes på så mange leder, at jeg på et tidspunkt overvejede at råbe på hjælp fra Kluddermor.
Men jeg knækkede klapvognskoden og fik installeret barnet. Og afsted det gik. Lige ind i føtex, hvor jeg købte rugbrød, varm kakao og en banan på den meget målrettede måde. Man skal ikke tage nogle chancer, så man ender med en skrigende baby midt i et valg mellem chips med havsalt eller ostepops. (Køb begge. Altid begge, hvis du er i tvivl)
Da jeg havde betalt, puttede jeg varerne ned i kurven under vognen (med stille, sovende baby), og følte mig totalt hjemme i det der game!
Bagefter trillede vi op og ned ad gågaden, og jeg kiggede endda på et par sko, før vi svingede inden om bageren efter de syndige boller. Eller jeg gjorde. For jeg dristede mig til at lade vogn og barn stå uden for butikken.
Jeg har nemlig læst, at der kun er registreret to tilfælde af babyrapseri siden 1980, og at det i begge tilfælde var biltyve, som satte barnet af kort tid efter.
Så jeg tog chancen. Men jeg må indrømme, at jeg ikke havde meget øjenkontakt med bagerjomfruen, og at jeg først kunne trække vejret normalt, da jeg kom ud igen. På trods af, at jeg kunne se ham så fint gennem glaspartiet hele tiden.
Tilbage i bilen kampsvedte jeg oven på dagens vilde strabadser (og afslutningsdansen med klapvognen). Stolt og glad over, hvor godt det var gået.
Det har været små, men meget vigtige skridt på min vej tilbage til livet som sådan et menneske, der ikke kun bor i en sofa! Og i morgen gør jeg det igen… Måske minus fastelavnsbolle. Men kun måske.
10 comments
Nu smider jeg altså lige en kommentar, for du skal bare vide, at jeg følger med herude. Med en babydreng fra midten af december, min første og naturligvis mega nuttede (og virkelig hidsige) babydreng. Så vi ‘følges’. Og jeg kan genkende mig selv i meget af det du skriver – så bliv ved! Det er jo rart og trygt at spejle sig i andre. (Jeg bor dog i det store Kbh – skal hilse at sige – 5A er altså mega scary med baby og barnevogn!)
Hej Line, tusind tak for din besked :) Det er dejligt at vide, at du sidder derude og læser med, og ikke mindst at du kan bruge det til noget! :) Hvor hyggeligt at følges ad :D Min baby er i øvrigt også udstyret med et heftigt temperament – aner ikke, hvor han har det fra ;)
Jeg har selv boet på Amager, så jeg kan levende forestille mig, hvor scary 5A kan være med en barnevogn! Det var slemt nok med spidse albuer, jo… :S Til gengæld har du Tivoli lige ved hånden, det er jeg misundelig på ;)
Skriv snart igen, det er SÅ dejligt med kommentarer :D
Godt kæmpet! Jeg kan godt forstå at du er lettet og glæder dig over det.
Tak! <3
Det er vildt, som små dagligdagsting pludselig virker uoverskuelige :S
Jeg synes man har fortjent en kage hver gang man kommer ud af døren med en lille baby! Da min dreng var lille bitte indførte vi “ubegrænset latte-budget” fordi… Ja altså, at trille op på den lokale café hver formiddag med barnevogn var faktisk en sejr. Og kaffen var kærkommen ikke at forglemme. Det betød nemlig (som regel) at jeg havde været i bad fra morgenen af, at jeg kom ud én gang om dagen (uvurderligt, men han er også sommerbarn) OG at jeg fik den sejr at jeg selv kom op og ned fra 3. sal med baby og barnevogn (man parkerer ikke sådan lige i opgangen herovre)… Anyway, jeg ville indføre “ubegrænset bager-budget” hvis jeg var dig ;-)
Det lyder sgu fornuftigt! Jeg køber den (og kage!) – det er nu ikke så meget økonomien i det, det kan vi jo nok godt få til at løbe rundt. Det er mere kaloriekontoen, jeg er lidt bekymret for… :S Har sagt det før, siger det igen: det er vildt, som dagligdagsting pludselig bliver en kæmpe sejr! Ja, som for eksempel et bad! Jeg synes, du er sej, hvis du har været i bad to dage i træk bare en enkelt gang!!! Jeg var nødt til at gå i bad i dag, fordi jeg skulle til læge… Ungen var fordret, skiftet og sad i sin stol og pludrede lystigt til bogreolen, så jeg skyndte mig at få sæbet håret ind (TO gange!), og fik også skyllet det af igen, inden han begyndte at græde. Så er det noget med at lyn-tørre og springe nøgen ind og afværge katastrofen. Suk. En dag vender det vel tilbage med kvarter-lange bade ;)
Oh yes! Har da vist siddet på toilettet et par gange, drivvåd, og ammet. Sjovt nok føles det som laaaaang tid siden nu, hvor kvarter-lange bade faktisk er en del af hverdagen igen. Jeg vil nyde det lidt ekstra i de næste måneder!
Gør det!!!!!! For dvælens, gør det. Nyd alt det, du plejer at elske, ekstra meget. Det tænkte jeg faktisk, skulle være mit råd til en gravid, hvis jeg nogensinde bliver spurgt. Jeg tænkte det, da jeg stod i svømmehallen og skulle op af vandet igen efter 20 minutter, hvor jeg ikke engang selv fik svømmet… Nøj, jeg glæder mig til at kunne komme i svømmeren igen! Nå, men alt det ved du jo godt allerede ;) Så ja – husk at nyde det! ;)
Jeg hepper på dig!
Tak :D <3