Om sponsorerede indlæg og kræft

Sponsorerede indlæg. Det er virkelig en kunst. På den ene side vil man gerne være tro over for sine læsere og skrive sin absolut helt ærlige mening. Men. Det er jo heller ikke smart at bide den hånd, der fodrer dig.

Derfor synes jeg meget ofte, sponsorerede indlæg bliver lidt for lyserøde. Også de mere mørkerøde af slagsen. Ja, faktisk kender jeg kun én enkelt blogger, der kan slippe af sted med at kalde et produkt for noget gedigent lort, som hun fraråder folk at købe, og alligevel blive overdænget med sponsortilbud. (Miriam, I’m looking at you)

Jeg ved det fra mig selv, fra min anden blog. Her får jeg af og til lov at teste ting, og selvom jeg også skriver min ærlige mening, så kan jeg ikke lade være med at tænke, om jeg alligevel ikke bliver farvet af, at der sidder nogle afsendere af produktet og læser med. Jeg håber det ikke, men jeg kan ikke sige mig fri for det. Jeg er sgu ikke sikker.

Derfor HADER jeg sponsorerede indlæg. For ligegyldigt, hvor ærlig en blogger er, så sidder jeg ofte tilbage med en følelse af, at vedkommende har solgt ud. Nogle lever af at blogge, så derfor er de nødt til at skrive sponsorerede indlæg, men jeg har ikke så sjældent trykket ‘unfollow’, når en lille blogger er blevet stor, og det pludselig vrimler med sponsorerede indlæg.

Jeg synes helt ærligt, det er blevet en trend på det seneste. En masse af de bloggere, som jeg elskede at følge for deres åbenhed og ærlige indlæg, har nu solgt deres sjæl til sponsorerne, og er begyndt mest at skrive indlæg om ting, der slet ikke har relevans for deres målgruppe. Som for eksempel gavekort til rejser, benzin eller lovprisning af tagtyper.

Derfor har jeg taget en beslutning. Jeg gider ikke køre sponsorerede indlæg på den her blog. Ikke at nogen har spurgt. Men det må bare ikke blive derfor, jeg skriver den her blog.

Igen, ingen har spurgt mig, men jeg har jo en helt klar idé om, at invitationerne er lige på trapperne. (Hahahaha… ja.) Og når de kommer, vil jeg så takke nej. Ja, det er sgu noget af et statement, for jeg vakler bare ved at skrive det! Jeg vil jo for dælen også gerne have smidt en masse fede ting i nakken, ligesom alle de andre mommy bloggers får det.

Jeg har SÅ mange gange været på nippet til at skrive til diverse webshops og PR-firmaer, om de ikke ville lave et samarbejde, for truth be told, så får man bare ikke ret mange penge, når man nu ikke havde et fast arbejde, inden man blev gravid, til at betale en del af barslen. Jeg trænger i dén grad til en økonomisk håndsrækning for at kunne være med på beatet, når det kommer til bObles and andre fuldstændig essentielle babyting.

Men nu er beslutningen skrevet ud lige her i offentligheden, for så bliver jeg nødt til at stå ved det! (Og så er jeg alligevel nødt til at trække lidt i land, for jeg vil ikke sige nej til events, bare jeg ikke bliver afkrævet at skrive om dem med mindre, jeg selv har lyst.)

Min dreng må nøjes med at hamre grydeskeer i plastikskålene. Det overlever han forhåbentlig.

Derfor var jeg også lige nødt til at tænke mig om en ekstra gang, inden jeg lovede at skrive noget om det, der poppede op i min mail-indbakke for lidt tid siden. Om jeg ikke ville omtale det her event?

Jo. Det vil jeg gerne! For det er nemlig et emne, der fylder en hel del i mit liv efterhånden. Det er den skide kræft. For 15 år siden døde min faster af det, men dengang skænkede jeg det ikke en tanke. Det var stadig kun sådan noget, som alle de andre fik.

Så ramte vi år 2014, og så skal jeg love for, kræften ramte i min omgangskreds. For præcis et år siden i dag døde en af mine nære barndomsvenner efter kort tids sygdom. Tre andre fik konstateret sygdommen. En er i dag blevet erklæret rask, en anden kæmper stadig, men er dog stabil. Den tredje har fået at vide, at han kun har kort tid tilbage at leve i.

Kræft er vor tids AIDS, og det er sgu en lortesygdom. Det er det, ligegyldigt hvem der bliver ramt, men det virker i særlig grad ondskabsfuldt, når det rammer børn, synes jeg. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne slå et slag for det Bingo Banko-arrangement, som Børnecancerfonden holder i Aarhus søndag den 29. marts.

Det skulle blive ret vildt med deltagelse af både Ramasjangs Hr. Skæg og selveste Svampebob Firkant. En masse firmaer har doneret lækre præmier, blandt andet fjersyn, printere, gavekort til restauranter og til kaffe. Og der skulle være rift om pladserne. Overskuddet går til at gøre hverdagen lidt sødere for de børn, der kæmper mod kvalme, hårtab og dødsangst. Ting der kan være svære nok for voksne at forholde sig til, ved jeg.

Jeg kan desværre ikke selv deltage. Desværre! Seriøst, elsker kombinationen af Svampebob Firkant og banko! Men det må blive næste år, når den lille mand er stor nok til at være med til sådan noget halløj.

Hvis DU vil med, kan du købe din billet lige HER
Du kan læse mere om arrangementet på facebooksiden HER

For en god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke har modtaget hverken penge eller gaver for at skrive dette indlæg. Og så ikke et ondt ord mere om spons. I denne omgang ;)