Jeg har været uden for i den virkelige verden! Hele tre gange på tre dage, faktisk. Første gang var i mandags, hvor vi besluttede os for at køre en tur i HerningCentret.
Jeg skulle nemlig have noget creme til ømme dutter på apoteket, og så valgte vi at være modige og begive os ud i offentligheden med babyen. Logikken bag hed sig, at centret jo for det første er overdækket, så vejret behøvede vi ikke at bekymre os om, og så kunne vi tulle lidt rundt, indtil han enten begyndte at brokke sig, eller vi ikke orkede mere (og med “vi” mener jeg mit bækken og mig).
Så afsted det gik. Og det gik godt!
Manden prøvede ellers at psyke ham, men baby tog det temmelig køligt.
Det var mærkeligt at trille rundt der midt i virkeligheden. Kunne andre mennesker mon se, at det var vores første tur ude med babyen?
Jeg var meget opmærksom på at virke så naturlig omkring det som muligt. Det vil sige ikke konstant gå og glo på vidunderet, men også foregive at kigge lidt på butikker. Jeg tror nok, det lykkedes. Vi blev endda checket ud af en anden far med en baby i en vogn. Velkommen i babyklubben!
Nå, men det var en fed følelse at komme ud i det virkelige liv med det lille væsen, og det gav mig blod på tanden, så næste dag tog vi ind til centrum og gik op og ned ad gågaden. Helt op til bageren og tilbage igen ;)
Det resulterede i årets første fastelavnsbolle! JADAK! Flere af dem, por favor. Jeg tror faktisk, det er min yndlingstid på året, endda mere end julen. Altså slik-wise. Ja, det er nok godt nok, at det er blevet lidt mere besværligt at komme ud og købe kage, for den var dælme god!
I dag var vi så en tur forbi vores jordemoder og snakke fødslen igennem. Endnu engang en fantastisk god oplevelse – men det vil jeg dele med jer i et andet indlæg, hvor jeg fortæller lidt mere om fødslen. Jeg er godt i gang med at skrive det, men det er bare som om, det ikke vil blive færdigt.
Arh pis, skulle ikke have taget det billede af bollen. Har mega meget lyst til en mere nu!
11 comments
Uh glæd dig til foråret og sommeren! Det er den perfekte årstid for barslende :)
Det gør jeg også! Meget! Og til den tid er han også gammel nok til, at vi kan få lidt ud af det gode vejr :D
Ej ja, er det ikke som om andre forældre lige nikker en ekstra gang til en?!
Ejjjjiiii, fastelavnsboller, af den slags med flødeskum i! Wow, gid de gad lave sådan nogle herovre. Til gengæld kan man snildt få ordentlige donuts, men den der ser godt nok lækker ud!
Jo, helt sikkert :D Man er kommet med i en hemmelig klub ;)
Hva, kan du ikke finde fastelavnsboller med flødeskum i KBH?? Det kommer bag på mig. Kommer jo fra Sjælland, og har da altid fået en med flødeskum… Nå, til gengæld kan jyder ikke lave pizzasandwich (det findes ikke!!), og så aner de ikke, at der skal flødeskum på en gammeldags isvaffel! As in WHAT?! De kigger mærkeligt på mig, når jeg spørger efter det. En sagde endda: Det har jeg da aldrig tænkt på at putte på, men det lyder lækkert!
Chok!!
Hahaha, nej, det er fordi jeg lige kom til at være en tand for indforstået, jeg bor jo i USA og her er det altså svært at opdrive en ærlig fastelavnsbolle! Og… Man kan få mange særlige kombier når de kommer til søde sager, men flødeskum på en isvaffel, tror jeg heller ikke de kender til her. Men det hører sig da til :-)
Ej, men..! Kom i tanke om det her i nat, at du jo for Fanø bor i the US! Ikke KBH, det ved jeg jo godt! Ammehjerne ;)
Ville gerne sende en over, men tror fløden vil blive sur ;D
;-)
…En brun kajkage, der spiser en pepperoni, var min første indskydelse ;-)
Close, but no cigar ;D Sukker med sukker, fløde og kulhydrater. Nammenam!
Sødt indlæg og sødt billede af far og søn :-)
Tak,søde søde Lisbet :) Manden ligner altid en kegle på billeder, så nu er han begyndt at dyrke det ;)