Her har været stille i dag. Frømanden er nemlig smuttet en tur hjem til farmor, så vi har kun haft en enkelt skrigeunge om benene her til aften.
Fire hænder til én unge virkede pludselig som den vildeste luksus, og vi har flere gange kigget på hinanden og sagt ting som: “Hvor er det her dog dejlig nemt” og “Hvad skal vi så lave?”
Det er mærkeligt, for jeg husker slet ikke, at det var så nemt, dengang vi kun havde Frømanden. Faktisk husker jeg det som om, jeg var ved at dø af udmattelse, så snart klokken nærmede sig 18.
I dag livede jeg i stedet helt op ved den tid, for der vidste jeg, at vi bare lige skulle underholde den lille bøf i en halv time mere, før vi kunne indlede putteritualet. Og SÅ var der fri leg. Som i vores tilfælde betød maks op på tv-kigning.
Da vi havde set hele Zulus Comedy Galashow, var klokken lidt over otte. Vi kiggede vantro på hinanden og fnes som teenagere, inden vi fortsatte med en omgang Landmand søger Kærlighed. Vild ungdom.
Hvad fik jeg lige tiden til at gå med, dengang der kun var ét barn, lavere støjniveau og mange færre konflikter? Hvad havde jeg lige at brokke mig over?
Altså. Det er ikke fordi, jeg vil undvære nogen af dem. Bøffen er umådeligt sød og pludrende i disse uger, mens Frømanden er begyndt at være et rigtigt menneske, som man kan føre rigtige samtaler med. Begge dele er helt vildt fedt og hyggeligt. Men det er nu altså meget rart, når man kan få lov at hygge sig over dem ét barn af gangen.
Da Farmor sendte billeder af en glad frø, som var gået på opdagelse i hendes køkkenskuffer med verdens bredeste smil på læberne, kunne jeg godt mærke savnet i maven. Så selvom vi har nået mere herhjemme i dag, end vi har fået gjort alle resten af ugens dage, så bliver det godt at få den lille hvirvelvind hjem igen i morgen. Efter en skøn pause.
